Lørdag den 23. December

Jeg staar sent op, da jeg er forkølet, i gaar fyrede vi i centralen, far siger at det har gjort ham forkølet. Gunnar er her, han taler om, naar han skal giftes, de vil have husassistent. Mor giver ham en pyjamas af flannel, han giver mig pakkerne (Illustration.) Jeg klipper et stykke af 2 kjoler, de skal ikke sømmes, det er ikke moderne.

Jeg er hos fru Jensen bag kroen og hos røde Arnes moder, med en stor julepakke. Jeg er selv ude i haven at fælde et træ og sætte det på fod, da jeg har pyntet det, er det det kønneste vi har haft. Far er som sædvanlig julenervøs, han køber baand til Poleon Restitutta, [Polonia restituta, polsk orden] vi synes som sædvanlig, at det nyeste er det kønneste. Tage er her efter sin julegave, vi har en hyggelig aften og kører ham til banegaarden. Skrædder Madsen skal sy en [composet? Måske præstekjole?] og et sæt tøj til far.