Lørdag den 13. Januar 1940

Lørdag den 13. Januar 1940

Har ikke læst et suk til i dag. Vi skyder med ∆. Inger henter mig til skøjtebanen, vi løber der et par timer, banen er ved at tø, og det er kun smaa unger der løber, jeg faar 3 ture af Anker, 1 af en fremmed og 5 af drengene fra min klasse, jeg gaar kl. 4, nu gaar det meget godt med skøjterne. Er hos fra Mouritsen, jeg faar en dejlig ny frake, nedderdel og ”omstændighedsforklæde”, alle ting er vellykkede. Fru Henningsen er her paa besøg, hun er vældig sød og har en litauvisk, haandlavet taske med til mor, hun skal ligge 6 uger paa hospitalet, far er bekymret fordi hun kysser mor og mig. Jeg ortner værelse, er lidt forkølet. Læser for en gangs skyld lektier. Sender skøjterne til Holst, saa haaber jeg, at de kan blive til at løbe med nu da det tør. Karen stjæler vore piller med levertran skønt der staar fedepiller. Er dejlig træt til at sove, jeg er død i lemmerne, men det slanker.

Leave a Reply