Torsdag d. 1. December

Vi gennemgaar et arstal [aarstal] i historietimen, alt hvad vi har lært om de forskellige lande i den tid, det er ganske morsomt, men meget svært, man opdager alle hullerne. Vi bliver for en gang skyld hørt i kemi. Jeg bliver hørt i religion, jeg kan det. Rosenholm hjelper os med en engelsk stil, som vi skal ha’ i næste time, c. klassen har haft den og det højeste var g+ og det mindste slet, vi læser Robin Hood. Engelskstilen er svær, jeg laver mange fegl og det gør de andre ogsaa, jeg skriver en ting rigtigt og saa siger Eri at det er forkert, derfor retter jeg det. Følges med Inger. Jeg har ikke mange leksier for til i morgen, saa jeg driver, men leksierne forsømmer jeg ikke. Har ingen byttebog med hjem i dag. Mor sætter 20 kr. i banken for mig. Karen Hansen og fru Cristensen er her til syaften solo, vi køber julelys af hend, jeg vil ogsaa lave saadan nogle, jeg regner og ortner værelse, fru Cris har æbler med til mig.

Fredag d. 2. December

Jeg bliver hørt 2 gange i aritmetik, faar hvist nok mg+ mg. Nu er fra Hansen holdt op med at komme paa skolen, vi har vikar i dag, hun er meget sød. Vi ser billeder i naturhistorie.

I tysk faar jeg hovedpine og da jeg kommer op til tavlen begynder jeg at tude, [eller: svede?] jeg faar ug, jeg faar lov til at gaa hjem men jeg bliver, er oppe i frikvarteret, i historie siger Møller ”jeg havde ikke troet at du var hysterisk”. Jeg følges med Inger hjem, jeg er kold og ryster. Jeg spiser, ortner værelse, læser leksier, og skriver dagbog for 1. og 2. Dec. Jeg føler mig ikke særlig syg i eftermiddag, mor har en ny frake fra fru Mouritsen med hjem, der er et vældig god snit i den. Paa Torsdag skal jeg paa juleudstilling. Hen ad aften faar jeg hovedpine, jeg har desværre lagt de fleste leksier til iaften. Jeg har ingen roman med hjem, derfor begynder jeg at læse Robinson Kruso igen.

Jeg gaar temmelig tidligt i seng.

Lørdag d. 3. December

Dorte er fornærmet over at jeg ikke vil læse op i frikvarteret. Gibber fortæller om en tyrefægtning, han spræller, puster og stønner og er i det hele taget ustyrlig morsom, jeg skriver aritmetik ind.

Jeg har faaet g÷% i engelsk, det er vældig fint i forhold til de andre (Evald mdl÷).

De geometristykker vi regner nu er de samme vi skal regne til mellemskoleeksamen. Borch spørger til mit velbefindende, hun er ked af at vi mistede en time sidst. Jeg faar min cykkel pumpet, hilser paa Ninna og følges med Inger hjem. Jeg driver, ortner værelse, bager noget som bliver kaseret og udretter lige saa lidt som jeg plejer at gøre om Lørdagen.

Mor faar en smart ny hat. Inger ringer og spørger om jeg har lyst til at tage med op til foredraget om Torvaldsen, det gør jeg, jeg klæder om og cykler sammen med hende og Ernst, foredraget er tørt men intresant, vi følges med Evald og Ernst hjem. Jeg danser med Fie.

Ove er her med varer

Søndag d. 4. Julemåned

Jeg er ikke i kirke, men jeg ortner mit værelse, laver frugtskaal til mor, ortner mig selv, læser aviser og meget andet. Jacob er i kirke, far synes at han er en pragtfuld dreng. Vi faar flæskesteg og æblekage til middag, tage kommer ved 1 tiden. Jeg binder baand om adventskransen og laver mig en selv, jeg har et farligt mas med at faa den anbragt, men tilsidst lykkes det. Jeg laver ogsaa en julevase og hænger klokke under lampen. Det er taaget men dog et dejligt vejr. Morbror Otto kommer til eftermiddagskaffe jeg dækker bord, Fie har fri, vi taler krig. Missen er ikke riktig rask. Jeg spiser kolosalt, river min kjole. Gunnar kommer kl. 5, vi har det vældig hyggeligt. Jeg skriver dagbog for ½2., 3. og 4. Christensen indviterer mig til skolekomedie. Morbror Otto bliver her i nat, jeg læser leksier da jeg paa Tirsdag skal med ind i studenterforeningen til et foredrag far skal holde. Spiser og sover.

Mandag d. 5. December 1938

Der er ikke ret mange der gør gymnastik med nu da de kan blive fri. Vi faar vore geometribøger. Jeg har faaet ug – mg. Vi bliver først hørt i religion, derefter læser vi op af Robin Hood, vi regner geometri til i morgen. Inger er nede paa sidste bænk. Lund er vældig flink, vi har faaet en del nye tegninger hængt op, kunstneren hedder Inger – Jensen, Lund taler om storken. Jeg træder forkert kl. 11.00 og det bliver ved med at gøre ondt, Jeg følges med Inger fra skole. Jeg spiser en masse, læser lektier til i morgen og lidt af i overmorgen, jeg tegner julekort, mor siger at det er tegnet paa for daarligt papir. Jeg er træt, jeg har en temmelig stor bandage om benet. Jeg ortner blomster. Mor ser paa mit ben, der er ikke noget at se men det gør ondt. Jeg er i bad for en gang skyld, gaar i seng kl. 10 ½, læser historie, da jeg sikkert skal høres i morgen.

Tirsdag d. 6. December 1938

Jeg har bind om benet, vi faar vore stile, jeg faar kun mg -, jeg havde ventet mere. Jeg bliver ikke hørt i historie, vi skriver oversigt over 171.3, det er ganske morsomt. I kemi gør vi rent i skabene. Jeg skal have 2 meget store guldindlæg i undermunden, det bliver flot men dyrt. Jeg spiser en masse og er hos fru Jensen med en kjole der skal lægges op. Jeg læser lektier og skriver dagbog for 5. og 6.-12. Far gir´ mig en svamp og en sten. Det er et dejligt vejr, men hen ad aften bliver det koldt og blæser. Jeg sover til middag i ¾ time, jeg spiser ingen middagsmad, men da jeg kommer ned er jeg dog i spisekammeret. Jeg har den grønne taft-kjole paa, vi tager med Rutebil og sporvogn. I studenterforeningen møder vi fru Kaa, hun gir’ mig en pakke brevpapir fra Illum. Fars foredrag er lidt for springene, de 3 film bagefter er gode, navnlig farvefilmen, de fra det hollandske Gesantskab er der, en hollandsk videnskabsmand med følge er der ogsaa, som det beskedne menneske jeg er gaaar jeg ikke med ind til de indbudte gæster men sætter mig ved et kedeligt bord, Crillesens familie forbarmer sig over mig, mor siger at der var plads til mig ved hovedbordet. Dragøerne danser folkedanse, bagefter kan man danse, Kjellund og Bent Rom vil danse med mig, jeg har daarlig fod. Mor og jeg tager hjem ved 11 1/2 tiden, far bliver til det er forbi, naturligvis. Vi naar lige bussen, nu vil jeg lære at danse. Jeg kan ikke falde i søvn og ligger til ved 2 tiden, min grønne taftkjole er for snæver.

Onsdag d. 7. December 1938

Fie kalder af mig kl. 7 1/2 , jeg skal til ekstra haandarbejde, hun kalder ad mig kl. 8 ½, til sædvanlig tid, men vi skal i vandet, derfor møder jeg kl. 10. Jeg har ikke læst paa engelsk, og jeg bliver heldigvis ikke hørt. Vi faar vore danske stile ”Ved Efteraarstid”, jeg faar kun mg% – mg, jeg havde ventet noget mere. Gibber er syg, derfor er aklassen inde hos os i tysk, vi laver sjov, Borch er grædefærdig, Inge Jensen forsæller [fortæller] at de er ved 189, Eri siger at de har jo ogsaa Gibber, og han er meget dygtiger, det gør Borch rasende, sandheden er ilde hørt.

Vi laver stegte sild og kartoffelsalat, nu er det 5. gang vi er der, jeg følges med Inger og Inga, vi tager om ad Løjtegaarden, vi er i badmintonhallen at se Ole og Axel spille singel

jeg snakker med Fie, læser ”I Dynekilen” af Carit Etlar, jeg har laant den i dag.

Torsdag d. 8. December 1938

(fri)

Det er dejligt at have fri, jeg staar op lidt over 10

drikker morgenkaffe, mor og jeg er inde hos Warnke at bestille en del bøger, vi køber sølvarmbaand til Inger M. Jeg faar ny hat til 9,85.

Vi har en masse erinder, vi er inde i 3 antikvitets forretninger at se paa mange og dejlige møbler o.l., vi spiser frokost i Brasilko, vi møder far.

Vi er hende at se Arne Bangs keramikudstilling, vi køber en hjort til Maribo. Vi er i Magaseng, jeg køber feltflaske til onkel, klokke til faster, krus til fru Cris, vi køber ogsaa meget mere, jeg køber likørglas til mor og handsker til far, han giver mig 25 kr. i Julegave, vi mødes ved bussen, der er ekstrabus, jeg ortner de forskellige ting. Pastor Rønnenfeld taler i kirken, jeg er hos fru Jensen efter Simson og mors taft, [eler: mere taft] jeg er i kirke, da der ingen er hjemme, han taler godt. Jeg læser lektier til i morgen. Jeg er tredt og gaar lige i seng, gør gymnastik.

Fredag d. 9. December 1938

bliver hørt i arimetik, faar g+, jeg synes at jeg kan det. I gymnastik skal vi se, hvem der kan hænge længst i armene, Grete, Erna og jeg hænger længst, det bliver uafgjort. Jeg bliver hørt i gloser, jeg har ikke læst, men Tenna hvisker, jeg får mg+, de er alle saa søde paa skolen i dag. I tysk læser jeg verdenshistorie, saa jeg kan det paa fingrene, jeg bliver desværre ikke hørt, Møller er usædvanelig flink. Jeg er hos Tandlæge Stamp, han tager voksaftryk til den ene plompe, næste gang skal jeg have guld i, han er vældig flink. Jeg læser lektier, der er ikke mange til lørdag. Jeg skriver dagbog for 6. – 7. – 8. og 9. December. Det er kold, er søvnig, slanker mig. Jeg læser et halvt hundrede sider i ”Sinke.” [Inger Bentzon, Sinke. En Bog om og for Ungdommen] laver sjov hos Fie. Drikker aftenkaffe med, og gaar i seng lige efter, gør gymnastik. læser igen, spiser en masse schokolade

Lørdag d. 10. December 1938

Jeg kommer forsent til Geografi, vi har brenstrup i sang, vi synger et par tostemmige, derefter fortæller han jydehistorier, vi leger ogsaa bum og meget andet. Gibber er gal over at vi bruger for mange penne i skrivetimerne. Vi faar vores geometriopgaver i geometritimen, jeg faar ug-/mg. Inga gir, jeg faar en rød slikkepind, jeg følges med Inger hjem, Gunnar er her, han har været til eksamen og har faaet 15  han er søvnig og ligger paa divanen, jeg læser lektier og sætter blomster i vand, Fie bager, og jeg æder til den store Guldmedalje. Jeg læser ”Sinke”. Paa Julestjernen er der i aar et billede af Taarnby kirke. Far har en masse schokola-de og slik med hjem, det er dejligt. Tage har faaet 13. Det er meget koldt, jeg syr en del paa min hat, brydes og synger med Fie, drikker aftenkaffe, læser paa sengen, ortner værelse gaar i seng ved 11 ½ tiden, gør gymnastik, river min blaa skolekjole.

Ove er her.

Søndag d. 11. december 1938

Er i bad, spiser og ortner værelse, er i kirke. Der er koldt, Tage er her til middag, vi faar stegt høne og ris-alla-mane. Gunnar ringer han kommer c 12 ½, jeg tager af bordet, skriver dagbog for 10. og 11. Dec, der er en stil der delvis skal skrives og indskrives, mor retter den, men den er dog fyldt med fejl, Læser ellers ikke leksier.

Læser de sædvanlige søndagsaviser. Karen Fischer er her til aftenkaffe og eftermiddagskaffe, vi tænder det 3. lys i adventskransen. Vi spiser nødder, frugt og sjokolade. Gunnar skal afsted ved 5 tiden o-o [og] saa følger tage med, han faar madpakke med. Far er i København hos Inger og Karin at læse korektur. Karen er paa mit værelse, vi ser julegaver, billeder og taler. Inger M. Cristensen og jeg har sjov, jeg læser op af egne værker. Læser meget i Sinke, bliver færdig med den, den er ganske god. Gaar i seng kl. 11.

Mandag d. 12. December

bliver ”duks” Bliver hørt i gramatik og faar g+, bliver derefter sat til at læse højt og faar g, her gaar det godt, men det er aligevel ærgerligt. Vi er kun 8 til at gøre gymnastik, vi faar en masse redskabsøvelser. Vi bliver for een gangs skyld hørt i religion. Kaj laaver mig snevide og de 7. dværge i overmorgen. I tegnetimen faar vi karakter, jeg tror nok at jeg faar mg, vi maler. Ifølge en pakt af i Lørdags skal Inger og jeg til at pumpe cykkel hver Mandag, det er dejligt. Jeg spiser en masse, læser leksier og gør mit værelse i stand, lærer første halvdel af kongerækken udenad. Far faar brev fra Niels Buck Olderup, far har sendt ham sine bøger gennem en elev, Fie har hans Autograf. Spiser sjokolade i mængder. Finder i min bogreol en bog son [som]  Sikker Hansen [Aage Sikker Hansen] har illustreret, den maa jeg have med til lærer Lund. Gaar i seng ved 10 tiden og sover omtrent straks.

Tirsdag d. 13. December

Løber efter bøger til Rosenholm, puh, bliver hørt i historie, laver 2 slag ved Narva, ellers meget godt, faar ikke karakter, faar ug i geografi, vi har det vældig sjovt i tysk, hun er ikke gal. Er hjemme at indtage et mæktigt stykke sjokolade, kommer 5 min. forsent til tandlægen, det guldindlæg der er lavet til mig passer desværre ikke, et nyt maa laves, det er synd for ham. Jeg snakker med Eva, hun er ude at lufte hunden. Inger Bacher skriver for far.

Mor ligger i sengen.

Der er baade tysk, engelsk og svensk til i morgen, jeg læser det paa sengen. Far har Blæksprutten med hjem, jeg læser den på kryds og tvert, Kontorchef Duerlou ringer, derover er far meget glad. Tage bøger med til skolekammerater. Skriver dagbog for 11. 12. og 13. Dec. Tegner hesten fra Blæksprutten og meget andet. Hefte 6 udkommer. Seng kl 11½

Onsdag d. 14. December

Skønt jeg skal til haandgerning kl. 8 møder jeg først kl. 9. Bliver hørt i tysk og faar det hele tilvisket. Rosenholm hører os ikke i svensk da det er Børges fødselsdag; bliver hørt i engelsk og læser flydende men der er et ord jeg ikke kan, derover større vrøvl, faar g+. Laver en masse i haandgerning, vi faar karakter, jeg faar mg+. Inger Bacher skriver for far. Vi har juleafslutning i skolekøkkenet, vi har pyntet med gran og lys, vi bager æbleskiver og jødekager, jeg jødek. Jeg følges med Inger og Inga hjem. Inger er med inde bagefter, vi læser en lille smule leksier, spiser oseaner an [af] sjokolade, Lakris og nødder. Hun bliver til kaffe, vi drikker te, vi faar [??] og sodavand do vi er tørsdige. Mor har set paa antikviteter. Fie og jeg følger ved 10-10½ tiden Inger hjem, vi har politistav med. Derefter hører jeg et skuespil, læser leksier og gaar i seng.

Torsdag d. 15. December

Rosenholm og jeg snakker politik i længere tid, dybt uenige. Afleverer regning. I historie hører Møller 1. halvdel af klassen og giver karakter, den 2. del skal høres i morgen. Der er mange der bliver hørt i kemi, jeg er saa heldig at undslippe. Rosenholm og jeg fortsætter vor diskusion, han er flink, vi faar karakter, jeg faar mg- – mg, mg. Fru Møller og jeg taler Kipling . Jeg er hos tandlæge Stamp og faar et guldindlæg, det er nydeligt. Jeg styrter hjem at skifte tøj, jeg er paa skolecane at se syndebukken, det er vældig godt. Jeg cykler hjem med en del 1. mellemer. De fra Tostrup er her, men jeg hilser kun og skynder mig at læse leksier – far har c. 6 [(8)?]kg sjokolade med hjem, jeg faar c.  (2 1/3) 1 1/3, far holder foredrag, jeg er i lad [bad] og vasker haar, spiser sjokolade, læser aviser og er i seng kl. 11

Fredag d. 16. December

bliver hørt i aritmetik. Vi har bjergbestigning da det er sidste time før jul i den gamle sal. Kaj er møj bydelig nærgaaende, jeg kan næsten ikke staa et sted før han er der den ged. Jeg bliver hørt i tysk og faar mg, i den 2. time repeterer vi. Jeg bliver hørt i historie og faar ug-, Møller spørger mig om hvad jeg vil være, det uddyber jeg nærmere, pu, hvor han lugter af tobak. Inger venter ikke, men det gør Gert og Børge, de vil have mig med i morgen aften, men jeg skal med Christensen. Skriver dagbog for 14., 15., og 16. Dec. faar at vide at fru Hansen har faaet en pige. Det er forfærdelig koldt, det sner og blæser. Man begynder at lave skøjtebanen i orten. Karin Bacher er her til middag, korektur til amagerbogen. Mor og jeg laver marsipan, det lykkes for saa vidt at overtrækssjokoladen er daarlig. Jeg laver ren sjokolade af den. I seng kl. 10

Lørdag d. 17. December

bliver desværre ikke hørt i geografi, jeg kan det exksellent. I sang synger vi 2 stemmige julesalmer hele timen, det er dejligt. Jeg har sjokolade med til Inger, Inga og Diller. Farlig skæg i skrivetimen. Fru Møller siger at hun har givet mig g+ i engelsk, der er velnok skrapt. I geometri har jeg lagt regnebøgerne paa læreværelset, Kolby kan ikke finde dem, det kan jeg hellerikke. Piller op hele tiden og der er ingen maskiner ledig. Sidste dag som duks.

Ortner blomster, Fie bager en masse, jeg æder tegner dyr efter Sikker Hansen. Klæder mig om til i aften, faar lov af far til at tage med ind at se i en død mands hus, puh hvor er Christensen et fjols, han maser ind før end mig alle steder, vi gaar det halve af vejen og kommer naturligvis forsent til bussen. far betaler, jeg laaner mors pels, stykket godt. Kl [?] i seng

Søndag d. 18. December

staar op 10½, ortner værelse og vasker mig. Fru Christensen og Hr. og Fru Håstrupvig er med inde efter gudstjenesten, vin og sjokolade. Tage og Gunnar kommer til middag. Generalkonsul Bjarne Nielsen med svigersøn og dennes bror og frue kommer for at se præstegaarden, de slaar sig ned og bliver til ved 41½ tiden. Først er de rundt at se præstegaarden og derefter ovre at se kirken, mens de er derovre dakker [dækker] mor og jeg kaffebord i salongen, vi har en masse lævende lys f. eks. advends kransen. Jeg sidder ved det store bord, Tage, Gunnar, Frank og Augnete samt Kristensen ved det lille. Tage tager hjem kl. 5½, han har faaet 8. skriver dagbog for 17. og 18 i d. køber 3 nisser. Tage kommer igen til aften. Far køber en masse slik og knas hos gartneren. Missen er inde. er træt, gaar i seng  10 ½. Gunnar bliver til kl 2.

Mandag d. 19. December

Det er meget svært at cykle til skole i dag, det stormer og sner stærkt.

I gymnastik faar vi kongeboldt, jeg bliver konge og rører mig meget. Vi glider i gaarden, jeg bliver øm i benene da jeg løber saa meget, klassen slaas i sne skønt det er forbudt. I religion læser vi op af Robin Hood. I tegnetimen er frk. Christiansen paa visit som sædvanlig, ih hvor de [skyder? Skryder?], jeg har Sikker Hansen Zo med, den bliver forevist for hele klassen. Lund finder den pragfuld. Vi faar sparegrisen, jeg finder ud af hvad der skal stå i rebussen. Følges med Inger hjem. Spiser og tager op til Stamp for et voksaft..[voksaftryk] Hilbjørns er her til kaffe, de har blomst med. spiser en masse slik og kager. Konfirmanterne har juletræ. K.F.U.K. do. [ditto] drikker en flaskke juleøl. Læser leksier og korekur. Faster ringer. Skriver ønskeseddel til dem.

Gunnar faar 24.

Tirsdag d. 20. december

Ogsaa i dag er der forfærtelig modvind til skole. Vi faar skattehistorier i dansktimen, i historie fortsætter vi med dem. Vi laver krudt i kemi, jeg tænder en bunke. Vi faar historie i geografi. Vi faar kun en sang for til tysk i morgen. Vi slaas i sne, jeg bliver en gang vasket saa jeg faar kvalme. Det fryser 7.° Følges med Inger hjem. Vi bager, jeg har spist for meget i de sidste 2 dage, i dag sulter jeg omtrent. Mor gør mit værelse rent. Jeg ortner alle skuffer, skabe og andet. Lægger min advendskrans paa Ejas grav. Sender pakke til Maribo, henter den kjole jeg skulde ha´hented for 7 dage siden = 3 kr. læser leksier og skriver dagbog for 19. og 20 Dec. Missen er inde. Far holder foredrag i logen. Tage og Gunnar er herude, Gunnar for at sige “god jul”.

Det er hundekoldt. Kaffe med likør. Hopper i køkkenet. Spiser ikke meget. Er meget træt og [gir ?]

i seng kl. 11. Fryser

Onsdag d. 21. december

møder kl. 9, har glemt at vi skal i vandet, læser derfor leksier i den time og laver ekstra haandarbejde. I naturhistorie læser overlæren for os af Evald. Frk Borch læser der Tandenbaum for os, den er let at forstaa, hun holder op da der laves sjov. I svensk læser Rosenholm morsomme historier for os. I engelsk synger vi og derefter læser fru Møller skottehistorier [eller: skattehistorier]. Grete, Trille og Tenna bliver lukket ind paa loftet i haandgerningssalen, vi har det vældig sjovt, faar karakterbøger, 7,17, det faar Inger ogsaa. Det er afsindig koldt og nu er sneen snavset. Følges med Inger hjem.

Ortner blomsterne saa de ikke fryser. Ortner værelse. Missen er inde. Sover fra 41/2 – 61/2. Far køber slik og likør. Er hos købmanden. Skriver dagbog. Læser historie. Er i bad, snakker med Fie, hun fernicerer i køkkenet. Læser ”Jul for Sportsmand” Slanke mig lidt. Læser historie igen. i seng kl. 10 ½

Torsdag d. 22. december

møder kl. 8. Vi skal synge julesalmer, drengene skaber sig saa Kølby bliver vred. Vi faar 2 historier, Ved juletræer i gymnastiksalen læser Ludvigsen en historie af Selma Lagerløf, overlæren taler, gibber spiller og vi synger, der er varmt og 2 besvimer, jeg kan næsten ikke holde mig oppe. Hilser på overlæren. Kaj tegner Snevhvide og de 7 dværge paa tavlen. Er hos Stamp og faar den sidste guldindlæg og betaler 210 kr. han er mægtig flink. møder overdyrlæge Corneelhussen, han kan ikke kende mig. HåstrupVig er her efter nogle bøger. Større schene ved frokosten, far er nervøs, det er kolosalt som han kan hidse sig op. Har hovedpine og sover til kl. 3. Far og mor i København. Læser historie. Juletræ i Y.A. skriver dagbog. har næseblod. Værelset bliver gjort rent. Det stormer og fryser. Slanker mig. Negle. Duerlou i telefonen. Brev fra Sisse.

Fredag d. 23. December

Juleferie fra 23 Dec til 3 Jan. 1939.

Dejligt at ligge længe.

Hansen Kabbodhøj [Kalvebodhøj?] er her med en kasse dejlige æbler, de faar kaffe og en stor plade sjokolade med hjem. Mor og jeg tager med 2 bilen til København, vi er hos arkitektens at afleverer en klukflaske, vi faar kaffe, arkitekten ser meget træt ud, der er rodet, men de er jo ogsaa snart gamle. Vi naar alle sporvogne i sidste øjeblik, vi har ikke tid til at handle ret meget. Vi gaar det sidste stykke. Fie koger klejner og laver anden julemad. Jeg laver forgyldte valdnødder og klipper engle, hjerter, stjerne og nisser til juletræerne, pynter dem begge, de er usædvanelig smukke, det store er fra egen have.

Tage er her at sige glædelig jul og afleverer julepakker, han bliver belæsser med bøger, sjokolade og cigarer, han tager afsted kl. 12. I seng kl. 1, sover daarligt.

Lørdag d. 24. december

Ove er her 2 gange, sover til kl. 10, vasker mig og ortner værelse, kravler i seng og læser aviser, staar op ved 12 tiden, mindre skænderier ved frokosten, laver 3 havre buketter. Herr og fru Duerlou er her i 1/4 time, de er meget søde. Missen er inde, er hos fru Jensen med pakker. Far er nervøs og skælder og smælder, “mor og jeg maa tilbringe julen paa hotel”. Skriver dagbog for 23 [og 21?]

spiser alt for meget. Far er nervøs for juleprædikenen; men den bliver god. Karin og Inger er her som sædvanlig, Karin faar mandelgaven (likør), af far faar jeg Carl den Danske, [Mogens Strunge, Carl den danske, 1937] af far dansk – engelsk leksikon og 2 par uldstrømper, af Fie og Tage prinsesse Helenes kalender, de skal byttes da jeg ogsaa faar en af far. af Karin og Inger = smedejernsstage, af arkitekten silketørklæde + haar[?tør?]klæde, fra Maribo gavekort til Illum paa 20 kr + guldlænke til uret, af fru Cristensen 5 kr. jeg faar Arne Bangs sparegris, brev fra Inger, og en masse hilsener. Kaffe i kontoret, brevpapir fra redaktørens, det er alt for galt. Karen og Inger tager med 12 bilen. Jeg er paa Fies værelse og hun paa mit, missen har ganske snyt os i aften. Poul er hjemme fra hjemmet. ortner værelser da det flyder med skiftetøj.o.l. far sender en indbundet bog til dr. pfil Sarens. Vi sover som sædvanlig juleaften, synger salmen. Gaar i seng ved 1 tiden, ligger længe inden jeg falder i søvn.

Søndag d. 25. december

Kommer lidt for sent til tjenesten. Kaj er i kirke, prædikenen er ikke god, den er for lang. Missen er inde, den snød os i aftes. skriver dagbog for 25 Dec.

Gert Jensens fødselsdag.

Fru Christensen er inde. Ortner værelse, koldt med sne. Sover middagssøvn saa det staar efter, mor spiller, far og mor gaar tur, vi tager til Helgeshøj det er forholdsvis let kl. 8. Vi ser julegaver, spiser oseaner af hjemmelavet marcipan og frugt, faar kaffe, emne: Litauen. ser smaa grise der er født i nat, Fischer er jordemoder. Synger julesalmer og taler om de danske laave. vi faar vermout og senere portvin. Vi kan ikke faa bil førend kl. 1, derfor tager vi med rutebilen til lufthavnsvej og gaar derfra, det er let saa vi er hurtigt hjemme. Missen er inde, kæler for den og gaar i seng.

Mandag d. 26. December (2. Juledag)

er oppe at støvsuge, jeg sætter slangen for udblæsningsrøret saa støvet flyver ud, tørrer støv af og vasker op o. s. v., laver frokost til og er hundesulten til denne. Inga er i kirke, sidder sammen med hende, følger hende til bilen, hun har ikke tid til at gaa med ind og smage den lavkage jeg har lavet. det er ganske sjovt at være enepige. Karin er med inde. Missen slanger sig ortenlig i den bedste stol. Schäffer og Augnethe til kaffe og likør. Vi har ikke noget at lave i aften, derfor ser vi efter i forlystelsen, kan ikke faa bilet til ”Blaavand melder Storm, “men saa faar vi til “Snehvide”, den er ganske yndig men lidt urolig. Vi drikker kaffe paa banegaarden, der er træk og koldt, far muggen. Missen er inde i seng kl. 12 1/2

Tirsdag d. 27. December

Er oppe kl. 10, vasker en stor opvask op og gør rent i køkkenet, centralvarmen er gaaet ud saa der har mor travlt, [?] bestiller tid hos damefrisørinden (756). Ortner mit værelse skriver dagbog for 26.+27 Dec. faar blæk paa den grad nedderdel, tager det af med raderervand. Er hos skomageren at faa Bolly forsaalet. Hilser paa Evald. Er hos frk. Olsen, haaret bliver permanentkrøllet i spidserne, det krøller ind ad og der er 2 store pølser paa hver side af skilningen. Mor ringer derhen, da der er gaaet 2 1/3 time, men jeg skal først onduleres. Tager taftkjolen paa, med 5 min. i 6 bilen, besøger Axel Kristensens, mørbrad med grøntsager + abrikosbudding. Smager dejligt knækker nødder og skræller æbler til alle. radio. kaffe, 11 bilen hjem, det sner stadig. seng kl [?]

Onsdag d. 28. December

staar op kl. 10, ortner haar og negle, spilder lak paa mit spejl saa der bliver en grim lyserød plet. vasker op og laver frokost .mor hos damefrisørinden. Inger til frokost og kaffe. ortner min bogreol. hjælper far med bøgerne, frankerer og stempler 100 pakker. Hefte 1 udkommer i dag. bærer pakkerne til købmanden. Faar 2 kr. af far for hjælpen. Skriver dagbog for 28-Dec. Orginisten og Inger til kaffe. Det har nu været snevejr fra 16.-28. Dec. og det vedvarer forhaabentlig. Sætter blomster ind. Spiser meget sødt Skriver dagbog for den halve Alpetur, nogle dage staar endnu tomme, men jeg vil have Karen F. til at hjelpe mig, det har hun lovet mig. Laver “kartoflen,” vil ogsaa lave figen; men vi har en inted overtrækssjokolade. Drikker aftenkaffe med, jeg ryger op i vægt, desverre. Gaar i seng kl. 11 1/2, missen er inde

Torsdag d. 29. December

staar op ved 10 1/2 tiden, der er en kolosal opvask, vasker borde i køkken og spisekammer, Tage er kommet hjem fra Jylland, saa skal vi ha’ en ordenlig middag. Jeg skræller æbler og kartofler, fodrer fuglene, det er saa morsomt at se dem spise. Missen er inde, den er sikker gæst for tiden. Gaar et tur; besøger Inger og vil have hende til at gaa med, men hun er forkølet, gaar saa alene, er hos skomageren efter Bally, hilser paa Evald og drikker kaffe, Inger B. er her at lave kontorarbejde. Jeg pynter lagkagen. Tage er her kl. 6, vi spiser, og saa tænder vi juletræerne og synger julesalmer og spiser knas. K.F.U. K. og M. har juletræ, vi er der i 5 min, der er dødkedeligt. Vi læser bevingede ord. Aftenkaffe. I seng kl. 12.

Fredag d. 30. December

staar op ved 10 tiden, vasker gulv i køkkenet og anretterværelset, nu kommer Fie snart hjem saa skal vi have det rart med at sove længe o.s.v. Jeg ortner mit værelse men det trænger ikke saa haardt fortiden. Far skal til byen og det skal mor ogsaa, saa jeg maa med, vasker og klæder mig paa, vi er hos Lisa Pfeifer at købe knapper og spænde til 2,98, før 10 [nok: 2,98 for 10]. Har masser af ærinder, gaas, høns o.s.v. Redaktørens kommer maaske i aften. Er hos Lovin Ejnar Munksgaard og paa den Permanente, er hos Hector at købe overtræksstøvler til 10,50, de er dejlige at have paa. Der er 3 rutebiler, er med 5 1/2, dødsulten og spiser meget havregrød og skinke, missen er inde. Broderer en yndig lille barkeserviet til mor, syr til kl. 12. Fie kommer hjem i aften, skønt aftalen lød på i morgen.