Søndag den 24. December

Jeg sover længe. Overtager noget af Karens arbejde. Hvor er her hyggeligt. Der er brev fra Isse. Gavekort fra Maribo paa 20 kr, hat og friserslag do. Jeg gaar over i kirken kl. 3 og ser folk strømme ind, Ministeren fra Polen fm [med?] frue og Readiger er med til gudstjenesten (Kirkene betjæning er inponeret) vi sidder i munkestolene, bagefter er de med inde i 1 time, jeg taler med fruen paa engelsk og med ham paa tysk, konsulen en forfærtelig sød, han giver os et billede fra Polen. Karin og Inger er her for 3. gang, vi laver selv maden og spiser først kl 7, jeg faar mandelgaven, konfekrusiner.

Jeg faar have fugle af Tage, natkjole af Karin og Inger Strømper af mor, 20 kr af far, Noël af Gunnar, handsker af arkitekten, chokolade af fru Chris, fra Maribo kommer en likørflaske, der ligner en bog, den overlader far til mig. Fru Håstrup Vig har syet en smart lille sypose. Vi er forgrinede ved kaffen, jeg læser juleposten, bliver overrasket, da der er fra groser Scheäffer. Karin og Inger bliver her i nat, de er in teresset i min skuffe med kesmetik, der er uorden i den, saa sætter jeg mig i gang med at ordne den kl. 1. julenat

Lørdag den 27. Januar 1940

Da jeg kommer fra skole, spiser jeg mig mæt i kager, da jeg har gjordt det, faar jeg at hvide, at mor og jeg skal med til Gunnars kandidatgilde, det skal holdes hos Davidsen, men da der ikke er plads, foregaar det paa søpavilionen. Er nede paa Dorfs værelse hele dagen. Er i bad og vasker haar, saa jeg kan se lidt dejlig ud i aften, det lykkes paratielt. Far er glad over, at han ikke skal med, han ønsker at han heller ikke skal med til brylluppet. Mor og jeg bliver modtaget af Gunnar, han er vældig sød, men træt og ser drenget ud. Jeg faar Scheaffer til bords, det er saa fornemt, at vi næsten ikke kan raabe hinanden op, saa langt er der mellem bordene. Vi faar: suppe, rødspæt, roastbeef og is, bagefter ser vi paa skøjteløbning. det er svært at tale med, for Lomhold [formentlig professor Svend Lomholt, Kirsten Lomholts far. Kirsten Lomholt var Gunnars forlovede] taler medicin hele tiden. Vi faar øller og te, jeg kan ikke tale med, det iraterer mig. Det er en skør familie, en har brækket et ben.
V: Rødv. 2. Mad [madeira] 2

Mandag den 5. Februar 1940

Er inde at se pastor Lunns manegeri, han har egentlig mange morsomme ting. Har hovedpine. Ungerne rasler. Mor er i København. Far er træt, han siger de danske statsbaner i stdet for statsborgere og indførselsret = indfødselsret. Læser en masse dansk. Scheaffer er her for en gangs skyld. Kongen er i St. Magleby. Tage kommer ogsaa og Gunnar ringer, det er hyggeligt at have drengene samlet omtrent igen. Der er kirkeuge, far er til præstekonvent. Drengene og jeg har sjov i kontoret, før mor gaar i seng paa grund af en influensa, jeg er bage for, at jeg ogsaa har det, jeg har konstant hovedpine. Venter paa jeg faar hørt ”Der er et yndigt land” i radioen, saa gaar jeg op og tegner et græsk hoved alla Thorvaldsen, kommer først i seng kl. 0:30. Jeg er permanent misfornøjet. Besøger igen Lunn, han har Ran Dearbin [? uidentificeret] paa sit værelse mellem presterne.

Mandag den 12. Februar 1940

Det er den sidste riktige tegnetime vi har, Lunn sir’ a’ min er go’. Vi skal op i geografi til eksamenen, vi gør os al mulig umage for at presse ud af lærerne, hvad vi skal op i, det lykkes delvis, men kun delvis. Skolen lukker kl. 2, saa vi slipper for gymnastik, nu tror jeg ærligttalt at det er paatide at begynde at læse til eksamen, men det gaar jo skidt aligevel. Hos Scheaffer har de ingen varme, saa babyen har blaafrosne fingre. Vi læser Tempo i timerne. Det er en kold fornøjelse at køre i sporvogn for tiden, der er ingen varme men gennemtræk. Jeg læser ”En kvinde i Nettet” Storbyens sjakaler jeg kan efterhaanden bedst lide kreminalromaner, men naar man har læst 10 erotiske, kan man melodonten. Pastor Lunn har en dejlig gramofon, vi er nede i Necolais værelse at høre en masse godt og sjovt, det vil vi til at gøre meget tidt. Jeg har kunstnerkittel og kun den paa nede hos ꓕ, Karen er forarget, men det rører ikke store aander, saa driller jeg hende med de soldater hun samler op paa gaden.

Fredag den 8. Marts 1940

Overlæren ringer, at nu er eksamenen forbi, derfor styrter jeg derop i en vogn, og kommer op i muslingen, den læste jeg i gaar, saa jeg faar ug. Overlæren er noget af det sødeste, men kan tænke sig. Jeg græder, fordi jeg er træt, far er urimelig og hysterisk. Har 37,8˚. Regner med at faar omkring 7,35 til eksamenen. Dagbog. Far og mor er ude at besøge Erna og Palludan, de har det meget smukt og er vældig søde, jeg skal besøge dem en dag. Cheaffer bliver ridder af dannebrog – ”non sine causa”. Frank besøger os og er i den 7. himmel. Dorff og Lunn er inde hos mig at spille paa gramofon, vi faar alle de plader som far og mor ikke skal høre, de er næsten de sjoveste, de drikker ogsaa kaffe her, vi leget med tændstikæsker, ꓕ bliver her en hel time efter de andre, I am sure, I love him, and he love perhaps me too, he is very sweet, I think he is afraid of my cold.

Søndag den 10. Marts 1940

Far har 39°, saa han kan ikke tage til Næstved, de maa i sidste øjeblig aflyse gudstjenesten, far er naturligvis ulykkelig. Hitler taler, saa Dorff indstalerer radioen her. Red. m. frue er her og Inger B, Karin deler sukkerkort ud. Jeg faar rent paa, saa bliver man saa godt tilpads. Mor burde ogsaa ligge i sengen, men hun synes ikke, at vi alle 3 kan. Dagbog. Der er endelig brev fra Henny, jeg sætter () om det jeg ikke vil læse op for ⊥, og saa faar han det, der er vældig sjovt, hun vil have mig med til England, og der er ikke noget jeg hellere vil. Gudstjenesten i Nestved giver 600 kr, det var jo vældig godt; Rudiger ringer, at Scheaffer aller naadigst vil udlevere de billeder, som far laante af den polske stat, men han vil have dem tilbage i uskat stan, da han agter at udgive en bog om Polen, hans forretning bliver et aktieselskab, med Ove og Ester i bestyrelsen, 1 aar siden Franks bryllup i dag.

Lørdag d. 16. Marts

Maskinen vækker lidt over 7, saa staar jeg op, paa skolen maa jeg vente, der snakker jeg med Holbak, Staffer [?], M Borc og fru Hansen, Tenno var jo ikke til regning i Onsdags, og jeg havde feber, Kolbye synes at at det er synd for mig, at jeg ikke fik mere, mon jeg skal tage den om. Jeg er nede hos Chr. og Dorff da jeg har fået 8 i Krimkrigen, jeg har R. Andersen som censor, han sender hilsen hjem til far og er vældig sød. Paa tavlen skal vi tage nummer, jeg tager 13 – det er et lykketal. Der ligger dejlig nyfalden sne alle vegne. Morbror Otto er her på weekend, det er dejligt at høre et fornuftigt menneskes mening om tingene, han er vældig sød. De ringer 6 min. Fra Maribo, jeg skal der ned i påsken, men jeg har ikke tid til at tage der ned førend 2. paaskedag. Dorff har en ven her hjemme, jeg ser ham ikke, men far farer op og anbefaler ham paa alle ender og kanter til mig. ⊥⊥ er her i eftermiddag.

[skrevet i margen:]Da jeg ikke vidste, hvor freden blev sluttet, hviskede censor: „Paris”

Tirsdag den 16. April

   (Flyttedag)

Jeg vil i skole, men da mor beder mig om at sømme mørkelægningsgardinerne, gaar jeg ikke. Vi er med 142 bilen inge [inde]. I Magaseng køber jeg et par smarte sorte ruskindssko med japanheel til 35 kr; jeg køber også tøj til en kjole til vinter, det er pragtfuldt. Vi er nede i en antikvitetshandel, at købe 8 dobbeltriflede dessærtskeer, Rrinskvinglas, et koralkors og et champangeglas, det er en virkelig fin forretning.Vi er ude i gaveboden efter garn til en smart stribet luskoft [?] til mig. I dag er byen fyldt med tyske soldater, de befinder sig godt og stormer chokoladeforretningerne. Jeg gaar fra Johnsen til Amagerbrogade, jeg møder Cheaffer og er med ham hjemme at se Peter, han er en yndig dreng. Vi faar chokolade i aften, da kronprincessen nedkommer med en datter. Jeg ligger paa Dorffs divan, med hans dyne over og Chr. ved siden af, vi fortæller historier og har mørkestemning, i dag er de vældig søde. Vi hører engelsk militærmusik i radioen.

Onsdag den 1. Maj

Karen rejser, men jeg naar ikke at sige farvel til hende; jeg er hos ⊥, det er lige ved at gå galt, men der sker hvist ikke noget, mor gaar i køkkenet, saa det er svært at komme ud; jeg er skrækkelig bange, men jeg vil lade som ingen ting – bare, der ikke er nogen, der læser min dagbog, den idiot! Der er en dame her, der sælger haandvævede løbere, jeg køber en pude til 12 kr + 1,20 Buhl. Cheaffer er her til frokost. Jeg gaar i køkkenet hele dagen, i morgen faar vi heldigvis en polsk pige, der hedder Wanda, men hun er kun 16 år. Mor er på Korsvejen, at se det tøj, der ikke kom til Lithauen. Jeg er bange hele dagen- hvis! Ruldi kommer til aften. Jeg gør Lunn`s værelse rent. Jeg syr puden sammen, nu er mit værelse fyldt af puder. ⊥ er heroppe, vi prøver fars kørerpels, han giver mig den, jeg vilde gerne have et tæppe af den, det vilde være meget flot, men der kan ogsaa blive en flot pels til mig foruden en lille historie til gulvet. Ruldi Fars er meget skarpsindig m.h.t. amar [a man?], saa ⊥ og jeg lader [somom], vi slet ikke bryder os om hinanden, men bagefter er jeg nede hos ham.

Fredag den 17. Maj 1940

Jeg gidder næsten ikke staa op, men vi skal til frokost kl. 11 hos søstrene Westergaard, far og jeg cykler, men far har glemt adressen, saa vi cykler rundt og leder, saa møder vi mor, hun kan heller ikke huske nummeret, men vi finder det snart, de har en dejlig lejlighed og vi faar en god frokost, men jeg keder mig jævnt, saa gaar vi en dejlig tur ud gennem Fælledparken, bøgen er ikke helt udsprungen, der er yndigt og det rige fugleliv er morsomt. Vi er tilbage i lejligheden, at drikke kaffe, men mor er ikke med, da hun er i Domusmedia til en Rødekorsfest for damer, hun har Rosting tilbords og for en grøn naal, suspensivt [?]. Scheaffer er hernede, hans mandutør [manuduktør] er føl, saa derfor kan han komme her saa meget, med en god samvittighed, det er kattastrofalt for ham. Jeg hænger hos min elskede, jeg kan ikke forstaa at det ikke er gaaet op for de gamle.

Søndag den 19. Maj 1940

W. og jeg gaar sammen i kirke, jeg sørger for, at hun kommer til at sidde ved siden af Chr. jeg selv ved ⊥ Frk. Mouritsen er her med en rosa kjole til mor og 2 grønne til mig, vi vil ikke ha mere syet hos hende, men jeg plukker dog en pragtfuld buket ribis og forsytsia til hende Jeg er nede hos⊥, vi går ud i haven og er der et par timer i solen, ⊥ læser til eksamen, men vi har det meget sjovt. ⊥ og jeg vælter rundt paa hans seng, saa vi bliver slet ikke opmærksomme paa, Schaeffer, Augnete og Peter er kommet, Karen F. er her ogsaa. Hvor er Peter sød, vi gaar en tur i anlægget med honora [?], jeg plukker den traditionelle buket til Augnete, de er her til aftensmad. Jeg hænger en syndig tid hos ⊥, vil du gifte dig med mig – don’t know. W. og jeg gaar en tur ud mod vest vi leger med en hund, og saa følger den med paa hele turen, vi er inde hos Inger, far og mor skal ud til Husonas [?] paa Onsdag, derfor vil jeg benytte lejligheden til at invitere de gamle skolekammerader, ⊥ ordner en masse ledninger til min radio.

Torsdag den 23. Maj 1940.

Bliver nærmest smidt ud af ⊥ værelse, saa travlt har han. Lunn er i Tivoli, vi skulde jo slaa plæne sammen, men jeg gør det alene, det er strengt til sidst, men en tilfredsstillelse, jeg tager koldt styrtebad og er i haven at læse ”Jorden rundt paa cykel”. W. giver mig en rouge, saa nu har jeg 7, jeg nusser rundt paa mit værelse og orner forskellige ting. Scheäffer er her til eftermiddagskaffe. Jeg er blevet rød paa ryggen, ih hvor det pynter, haaber at mine ar bliver bleget lidt. Jeg har en bolden finger igen, jeg rev mig i gaar, da jeg hoppede ud ad ⊥ vindue, for at mor ikke skulde finde mig derinde. Guldemderne [fiskeart] har overlevet vinderen, far ser en flok paa 50. ⊥ skal til fest i Kat F, at han har tid, han skal jo læse til eksamen, i dag har jeg næsten ikke forstyrret ham, jeg har dog været hos ham ½ time efter middagen. W. og [jeg] strikker og gaar en tur, der er en livlig flyveraktivitet. Da jeg er kommet i seng, har jeg en saa forfærdelig mavepine at jeg ikke kan sove. Jeg behøver ikke at være bange altsaa.

Mandag den 27. Maj 1940

Jeg staar sent op, ⊥ er altid hjemme til frokost, han er fantastisk sød. Der er en fiskemand her at flytte fiskene fra basin 1 over i gadekæret, de har ynglet forfærteligt. Jeg ordner mit værelse, med 5 buketter blomster osv, saa her er meget smukt, Scheaffer er her. Jeg slaar den lille plæne og ½ af den storer, men det kan slet ikke sels [ses]. W. koger høns, men suppen smager skrækkeligt, hun har glemt at tage gallen ud. Jeg strikker, far synes aldrig, at jeg bruger radioen, men jeg vil dog beholde den. Frugttræerne blomstre dejligt, Lunn kan ikke kænde nogle træer. Vi er ovre i kirken, Lunn har været paa Nationalmuseet at læse om T.K, jeg har slet ikke før set den nye krone i ligkapellet, den er ikke smuk. Min store kaktus er ved at gaa ud, jeg giver de andrer kunstgødning. Jeg vil ud at sige godnat til  ⊥, men mor bliver ved at gaa i køkkenet, saa gaar jeg op, men da jeg vil liste ned, kalder mor paa mig, jeg skal sige godnat, 2. gang jeg vil gaa er mor bange for, at jeg skal fryse og tilbyder mig et vattæppe, saa gaar jeg ind til W, men der bliver ingen gunstig lejlighed, hendes søster gaar med en tysker.

Tirsdag den 28. Maj 1940

Mor giver mig ”Hattemagerens Slot” [A. J. Cronin, dansk udgave 1939] og far 25 kr. paa sengen, jeg sætter blomster ind i stuerne og fru Nihbur er her med 10 tulipaner, hun ønsker mig al den lykke, jeg kan taale. Lunn giver mig en keamikskål med chokolade. ⊥ er i byen, saa ham faar jeg slet ikke hilst paa. Ved frokosten ringer de fra Maribo, i morgen kommer der en pakke. Mit værelse ser glimrende ud, jeg selv do. Orginisten holder tale for mig og der er et vildt fremmed brudepar, der gratulerer mig. Faar 10 røde roser fra Epo [?] Groth. Karen F. og fru Chris har chokolade med til mig, arkitektens do. + hue halstørklæde og vanter, ved middagen giver jeg arkitekten et kys. Fru Block serverer, og saa kommer vi til at tale om Block, der kommer en lang, pinlig pavse. Tvebakkerne giver mig Bay Rom, jeg tror, at det er til haaret & en selvlysende blomst. Gunnar og Kirsten giver mig toilettaske nr. 4. Tage og Edel 2 smaa kunstbøger. Efter middag er vi omme at se paa rense stationen, kloakvandet laves om til drikkevand. Scheaffer giver mig en hængeplante. Jeg sætter blomster ind og ”orner”, Dorff har helt glemt, at det er min fødselsdag. Hele slænget er ovre at se fisk og oppe at se rævefarmen, jeg klapper en kalv og  og stjæler gyldenlakker. Vi synger 2 salmer i kirken og faar saa chokolade, derefter spiller Inger (rædselsfuld). De følger Karen hjem, men jeg gaar ned til ꓕ, mor venter udenfor, men saa hopper jeg ud ad vinduet, hun har hørt, at jeg var derinde, jeg faar en værrer skideballe og løfte om, at ꓕ skal blive borte efter sommerferien, jeg tar den med ro og gaar op til W, hun er min redning, for mor kan ikke værer bekændt, at skælde mig ud for det, hun truer med at sige det til far, men det tør hun ikke, jeg tror at jeg vil sladrer til ham, han vil ikke forarges, men det er maaske minder fra mors egen ungdom, der dukker op, og jeg har ingen søskende, derfor maa jeg have andet, ungt selskab, det kan værer, at mor er jalu paa mig, men saadan er kvinder, hvis det bliver til en størrer schene, har jeg mange gode undskyldninger og mor kan ikke smide ꓕ ud, far og jeg har jo ogsaa noget at sige, og far forstaar trods alt mig bedrer, end han forstaar mor. Mor siger, at saadan havde hun ikke haabet, at min fødselsdag skulle ende, men jeg hævde, faa [?] kys af sin elskede, er den bedste slutning paa en god dag, jeg skal til at prebererer far, han kan knippel godt lide ꓕ, i dag kom han med en buket syrener til mig, men jeg havde ikke plads, da jeg har 12 buketter paa mit værrelse, saa syntes han, at det var glimrende, at jeg gav drengene dem, ꓕ fik flest af cause. Far giver mig en gammel radering af kirken, som jeg endelig finder en plads til over døren, der er helt fyldt alle vegne, mine kunst

Lørdag den 8. Juni

Mor skaber sig over, at jeg ikke slaar græsplænen i formiddag.Jeg drømmer om ⊥ i nat. far solbader. Jeg man gemme mine tænstikker for far. Inger har termin i dag. Inger B skal været student. Vi har lige vasket, saa mor gaar i anretterværelset og jeg har svært ved at komme ind til ⊥. Scheaffer er her. Jeg slaar den storer og Lunn den lille græsplæne. Jeg maa ha’ inviteret mine tøser til paa Mandag, men glemmer det hele tiden. Inger er ene hjemme, saa ringer hun efter mig, jeg er i bad og vasker haar, da hun henter mig, Knud er vældig sød, han faar nyt tøj og er noget af det kæreste, Helge kommer for sent hjem fra skøjtebanen, saa vi benytter naturligvis lejligheden til at skælde ham ud. Jeg laver skildning i midden, det kan ⊥ lide, saa maa jeg beholde den. Faster Sine har købt nogle aakander, dem maa far tage ud efter, jeg maa nemlig ikke tage alene og jeg vil ikke følges med far. 

Fredag den 14. Juni 1940

Tyskerne gaar ind i Paris

Jeg lægger min grønne lærredsskjorte op inden jeg staar op, ⊥ er hjemme i dag, han lapper cykkel og jeg ser til, Chr. lapper ogsaa et par huller eller 3, saa de lapper ordenlig i sig, jeg skal til byen og ⊥ følger med paa hele turen, først er vi hos fru Mouritsen, Poul Chr. kører bagefter den idiot, saa er vi hos skomageren og hos Jenny Blak, vi kører hjem over fælleden, han vil give mig is, men det kan jeg ikke nænne at tage imod, han køber en ny smart pibe saa han ligner en engelsk sjejk, han kører langt senere ind i gaarden end jeg, han venter ved vantaarnet. jeg kritter mine sko, pludselig lyder cirenen, men det er kun øvelse, saa har de igen trykket forkert paa knappen. Jeg rører en sandkage, vi faar den til kaffen for Cheaffer er her. Missen er ornitolog – en ordenlig theolog. ⊥ vil til at tegne, saa gaar vi over i anlæget og tegner kirken, hans bliver ogsaa god – da jeg har rettet den, vi sidder og har det vældig hyggeligt, vi er optaget af det og ⊥ er hele tiden paa mit værelse, vi bærer kasserne med siv over, far siger: ”tak skal du ha´for det Dorff”

Jeg siger ”Hr. Overcivilbetjent” til et føl, da den titulation  nu er forbundet med en lettelse paa 40 kr.

Jeg tar’ varmt bad, m. [haanden?]

Tirsdag den 18. juni

⊥ og jeg er i anlæget ”at tegne kirken,” men det bliver vi hurtigt ked af, saa lægger vi os til at tage solbad, vi vilde helst gører det i anlæget, men det tør jeg ikke, mor kunde blive forarget, det har hun saa let ved, naar det er ⊥ og mig eller hun er maaske misundelig – sikkert. Kunstmaleren er her med en palet til mig, har har skrevet: ”gid denne maa blive Dem til gavn og glæde” paa den, det er forfærtelig søt aaf ham, han ser mine 2 billeder og siger at jeg har en god farvesans, billedet af kirken, som jeg kun har ødelagt paa i et øjeblik kan han godt lide, det glæder mig. Scheaffer er her, han kan ikke lide hans billeder, han vilde ikke have dem paa sit lokum.

Far har højst 10 ællinger og en and, 8 høns og en hane, saa nu har vi dyr paa bedriften igen. ⊥ og jeg er tilbage hos sælgeren med anden, den vil ikke kendes ved ællingerne, samtidig ser vi hans menageri og har hyggetur hjem. Inger B. er her, hun gidder ikke vente paa Lunn der skal følge hende hjem, det skulde lige være mig og ⊥

⊥ og jeg tager koldt styrtebad.

Onsdag den 26. Juni 1940

Jeg staar først op kl. 11½. Æder chokolade hele dagen. Der er ikke brev fra ⊥. Jeg luer gaardsplads. Jeg har ondt i det ene ben, W. mener, at det er en hvid blodaare, der er sprunget, saa skal jeg have gigt (gips) om. Vi faar en ny havelaage sat op. De tyske maskiner gaar mod nord (Skotland). Jeg plukker kamildeblomster i haven til vinter. Far er inde hos konsulen købmand Jørgensen. Jorden har haft forfærdelig godt af regnen. Chr. skriver sit ganske navn under brevene til sin mor, maaske er han bange for at blive forvekslet. Jeg fanger smaa Guldfisk i Gadekæret, først en masse til far, saa til W.

Og regnen kom – og jeg maa lue gaardsplads. Jeg finder et ømaagekranium, som jeg lader maagerne myrene rense. Hønen flyder rundt endnu, der sidder en igle paa det, saa fik ⊥ ret. Allehelvedes KFUK er kommet her, Lunn siger, at der er trange kaar i taarnby. Scheaffer er her til jordbær.

Jeg tager koldt bad m. haardvask. Det regner .

Søndag den 30. juni 1940

I den sidste tid har jeg været en meget flittig kirkegænger, jeg har nemlig siddet ved siden af ⊥, og nu bliver jeg i vanen. Tage er her. Jeg maler 2 cigaræsker med blomster og den franske lilje. Jeg er propmæt skønt jeg burde slanke mig. Jeg forsøger flere gange at skrive kærreste brev, men bliver hver gang forstyrret. Scheaffer, Augnete og Peter er her, senere kommer den Ulnerske familie, vi er oppe at vise Peter buko og hønsene, han er meget indladende og venlig, dejlig unge. De andre gaar turen om ad Vesterled, men den kan jeg ikke gaa, derfor gaar jeg ind til fru Bøjer efter jordbær.

Vi faar en fænomonal aftensmad, bagefter er Inger og Birthe med oppe paa mit værelse, I. og jeg bliver gode venner, vi taler om Nørre Gymnasium og jeg glæder mig ligefrem til at kommer derud. Da jeg er præstedatter kan jeg ellers faa friplads på Zahles. Kl 1 i nat skriver jeg til Emil. Vi er bange for luftangreb.

Onsdag den 24. Juli

Der er ikke noget brev fra ⊥ i dag, saa læser jeg det igen fra i gaar. Jeg ordner mit værrelse efter ferien. Klipper de 3 store træer i gaarden, det er et møgarbejde. Inger kommer herop, vi er oppe hos Inga, hun skal ud at trille, saa cykler vi til byen, jeg hæver 165 kr. i banken, saa er vi inde hos bogtrykker Fredriksen efter lodsedler, vi bliver 2 gange irettesat af politiet, saa gaar vi.

Det regner, saa tager vi ikke i vandet, det havde vi ellers bestemt. Scheaffer er her. Jeg er med Inger hjemme, tyskerne har lagt ledninger paa deres marker, der er indkvartering paa Meglegaarden, og der skal bygges barakker. I Maglebylille, kan man høre, naar antiluftskytset dratter ned paa hustagene, derfor kommer der en gammel kone op i konfirmandstuen, hun har sin familie med. Tvebakkerne er her til middag, vi har ællingerne i dammen. W. og jeg syr, jeg en hvid nederdel og den kulørte kjole, vi hører for en gangs skyld min radio.

Fredag den 26. Juli

kl. 6 begynder jeg at skrive til ⊥, det bliver et brev paa 15 tætskrevne sider.

W gaar paa verandaen, jeg kaster det ned til hende, og saa lægger hun det i postkassen. Jeg beder Lunn hjelpe mig i at faa fat paa brevene til W., han er usandsynlig godt inde i vort forhold, han er sød er han.

Jeg er i haven og bestiller kolossalt meget, alle gangene og lit til, jeg er ked af det – jeg taber mors brosche [i margen: bliver fundet igen 1 okt]. This done, vasker jeg mig og rigger mig ud, saa jeg bliver fantastisk flot, til Isse kommer. Jeg ordner værrelse.

Isse, Wanda, Inger og jeg cykler Amager rundt for at finde tyske soldater, der er ingen – stilhed inden kampen.

]Zose] har kørt 120 km i dag, saa hun er ude paa en lille mosionstur igen. Scheaffer er her. Mor beder mig sende kaffemærkerne til ⊥. Isse skal være i Kr. værrelse saa flytter jeg ned i ⊥, der er dejligt i hans seng, hun er inde hos mig og vi snakker om sjejker.

Edel har sagt, at ⊥ er pæn. Kirstens kærreste friede først til Isse.

Onsdag den 31. Juli

Jeg har let tømmermænd, tager koldt styrtebad og haarvask, jeg kan næsten ikke gøre mig færdig. I. spiller. Jeg tør næsten ikke spørge, om jeg maa tage med ind paa sløjdskolen, saa ”skal vi paa nationalmuseet” og jeg tager med. Vi kommer selvfølgelig for sent og saa braser vi lige ind i en klasse tilsidst finder vi den rigtige, da læren vender ryggen til, smutter vi ind i et lille rum bagved, der bliver vi en time og har det morsomt med NO. og de andre, der er en der vil have mig med ud. Da vi skal ud, maa vi ogsaa vente til læreren vender ryggen til. I gaarden møder vi St. han er en modbydelig sledsk fyr. I og jeg er paa Nationalmuseet, vi ser oltiden og middelalderen, saa gaar vi paa KFUM, der venter Tage, han gaar i grafen for at vi kan faa lidt sjov med drengene. En time efter ser vi den permanente og saa er vi med ham paa Ritz, vi er ogsaa paa regensen, han er med hjemme til middag. Edel rejser til Frederiksværk to day.

Vi cykler en tur til St. Magleby, vi faar den ide, at lade I. komme i huset hos Scheaffer, saa tager vi ind til dem, de glæder sig til at faa en inteligent pige igen. Jeg sover for sidste nat i ⊥ seng. De skyder c. 50 skud over Køb, men der kommer ikke luftalarm, saa vi sover

Torsdag den 1. August

Jeg følger Isse paabanegaarden, vi kommer et par minutter inden toget gaar, saa det er med en vis fart, hun faar cyklen indskrevet. Jeg er oppe hos Scheaffer med en lygte og da jeg kommer hjem, hjelper jeg med at lave marmelade. Jeg har ogsaa forsømt mange smaating i den tid I. har været her. Far er nevøs og rasende, saa mor gaar og tuder hele dagen. Jeg er ude hos Inger, vi er ude ved Carlo berg efter frugt, saa gaar vi med lodsedler paa byvejen og jeg er med hende hjemme at spise middag.

Vi er i miabellerne, de har nemlig saa usandsynlig mange af dem. Jeg bliver der ogsaa til aftenkaffe og Inger følger mig hjem, vi er først hos bageren, og hos Trille. I aften begynder mørklægningen kl. 10. Der er brev fra Starcke, jeg er rasende og haaber, at komme til Maribo, saa jeg slipper for at møde ham. Jeg skriver til Dorff, og far for [får] et kort indeni, jeg gør det nærmest pr. order, men er naturligvis himmel henrygt over det.

Mandag den 19. August 1940

Jeg kan lide at gaa derinde, foreløbig i hvertfald. Min lille finger bliver forvredet under langboldt, men man maa jo ofre noget for den store kunst.

Jeg er inde i 4 boghandler for at faa Falkenstjerne II, jeg maa vente med den til i morgen, saa kan jeg ikke faa læst. Hagerup kender mig, da jeg siger Strunge. Alle mennesker hilser paa mig igennem Taarnby, jeg møder alle mine bekendte.

Til i morgen er leksierne ikke svære end de var i mellemskolen. W. fanger en løvsanger, den har næsten ingen krop. Ved jubilæet havde den svenske minister Vasaordenen i lommen til far siger Scheaffer. Pastor Terkilsen fra Samsø og Nanna, der gaar i 2. g. paa Sahle er her. Hun er meget sød og pæn, men et lille gudsord fra landet. Hun har aldrig haft en sjejk og er imponeret af mig. Vi er i taarnet og blommerne. Hun bliver indviteret herud en anden gang igen. W. græder fordi føllet ikke kom ned til hende. Men nu faar hun en flyver fra Tempo gør hun, han er muligvis tysker.

Jeg gidder ikke læse paa matematik.

Lørdag den 24. august

Jeg tager hovedgasslangen af uden at lukke for gassen, sikken en forskrækkelse indtil jeg har faaet det bragt i orden, uha. Jeg begriber ikke matmetikken, men bliver heldigvis ikke hørt. Der staar 30 mennesker for faa bilet til ”Barnet,” saa gaar jeg igen. det er Lunns fødselsdag, saa vi er indviteret til chokolade hos Tvebakkerne. Der er hyggeligt. L. faar røgelse og salatolie, og saa bliver han ridder af den kolde skulder. Bartolomæus fejrer han i dag, det er nok hans skytshelgen. Det er ogsaa Thoms fødselsdag, det derfor det regner.

Høsten slaar helt fejl i aar, og saa skal vi enda føde Tyskerne. Karin skal til Hedehusende, og jeg skal møde Inger paa hovedbanen. Jeg er lige ved at gaa en plakat med ”sløseri der skader os alle – Stauning sidder endnu. [afsluttende ” mangler] I kommer ½ time forsent. Saa faar vi biletter til Besættelse i Grand. Jeg har set mange film, der er bedre, men den er god. Vi gaar strøjtur.

Det er et dejligt frisk vejr. Mor og jeg gaar med I. ud. Den kunstige flyveplads er oplyst og der bliver kastet lysbomber. Tage har været herude for at tage afsked, han rejser til Jylland.

Scheaffer holder ind, da det regner saa stærkt, at han ikke kan komme hjem.

Søndag den 6. Oktober 1940

Der er konfirmation, far falder ned ad trappen og slår baghovedet, han kan dog selv tage gudstjenesten. ⊥ og jeg gaar hurtigt derovre fra, for proletarungerne irriterer os. Scheaffer ringer, vi tror at det er Steno, saa jeg tager telefonen og tiltaler ham familiært, men næsvist, vi siger elskede osv. Isse tror ogsaa at det er St., da det gaar op for os, er det en flov historie, men han kan gutere det, ih, hvor vi griner, Tage synes ogsaa, at det er skægt. ⊥ ringer til Inger, men hun opdager hurtigt, hvem det er. Far gaar og lader, som om han er meget syg. Jeg foræder mig. Er med til at lave mad. Da far og mor er taget til konfirmation kommer Steno, uha Isse, han er fæl, sikken en bondeknold, og saa gaar han i nogle gyselige laser, men det er maaske kun en dyd. Vi trænger til at more os, og saa ringer jeg til Stablel [?], taler med ham i over en halv time, men fortæller ikke hvem jeg er. Han er forfærdelig sød, gid han en dag vil komme herned. Jeg foreslaar, at vi skal være dus, når vi mødes igen. Jeg læser en lille smule, og har det rart med ⊥. Vi har glemt flaget, saa i nattens mulm og mørke gaar W. og jeg ned [mangler]