Der er konfirmation, far falder ned ad trappen og slår baghovedet, han kan dog selv tage gudstjenesten. ⊥ og jeg gaar hurtigt derovre fra, for proletarungerne irriterer os. Scheaffer ringer, vi tror at det er Steno, saa jeg tager telefonen og tiltaler ham familiært, men næsvist, vi siger elskede osv. Isse tror ogsaa at det er St., da det gaar op for os, er det en flov historie, men han kan gutere det, ih, hvor vi griner, Tage synes ogsaa, at det er skægt. ⊥ ringer til Inger, men hun opdager hurtigt, hvem det er. Far gaar og lader, som om han er meget syg. Jeg foræder mig. Er med til at lave mad. Da far og mor er taget til konfirmation kommer Steno, uha Isse, han er fæl, sikken en bondeknold, og saa gaar han i nogle gyselige laser, men det er maaske kun en dyd. Vi trænger til at more os, og saa ringer jeg til Stablel [?], taler med ham i over en halv time, men fortæller ikke hvem jeg er. Han er forfærdelig sød, gid han en dag vil komme herned. Jeg foreslaar, at vi skal være dus, når vi mødes igen. Jeg læser en lille smule, og har det rart med ⊥. Vi har glemt flaget, saa i nattens mulm og mørke gaar W. og jeg ned [mangler]