Søndag den 19. Maj 1940

W. og jeg gaar sammen i kirke, jeg sørger for, at hun kommer til at sidde ved siden af Chr. jeg selv ved ⊥ Frk. Mouritsen er her med en rosa kjole til mor og 2 grønne til mig, vi vil ikke ha mere syet hos hende, men jeg plukker dog en pragtfuld buket ribis og forsytsia til hende Jeg er nede hos⊥, vi går ud i haven og er der et par timer i solen, ⊥ læser til eksamen, men vi har det meget sjovt. ⊥ og jeg vælter rundt paa hans seng, saa vi bliver slet ikke opmærksomme paa, Schaeffer, Augnete og Peter er kommet, Karen F. er her ogsaa. Hvor er Peter sød, vi gaar en tur i anlægget med honora [?], jeg plukker den traditionelle buket til Augnete, de er her til aftensmad. Jeg hænger en syndig tid hos ⊥, vil du gifte dig med mig – don’t know. W. og jeg gaar en tur ud mod vest vi leger med en hund, og saa følger den med paa hele turen, vi er inde hos Inger, far og mor skal ud til Husonas [?] paa Onsdag, derfor vil jeg benytte lejligheden til at invitere de gamle skolekammerader, ⊥ ordner en masse ledninger til min radio.

Søndag den 15. September 1940

[øverst:] 2 bispevielser. Skat [ulæseligt]

Taichmann er her, han skal paa aarlov i 14 dage bare han saa ikke bliver sendt vestpaa, han ved det ikke selv.

Jeg gir’ ham noget at mit hamstrade sæbe. Mor gir’ ham chokolade. Nu bliver der ikke fabrikeret mere chokolade. Jeg er oppe hos Isse, hun får saftige historier hos sch. ⊥, I. og jeg og jeg bliver hjemme fra kirke.

Vi har det dejligt paa hans værelse. ⋁⋀ 

Hun ordner sit værelse og kublen bliver vældig smart med blomster. Jeg sætter ogsaa ind. Is skal være hos Sch. kl. 2. derefter læser jeg lektier, en lille bitte smule altsaa, og saa tager ⊥ og jeg ind til Is. Vi er ene hjemme med Peter.

Sikken en masse litteratur de har om alt muligt- og umuligt. Vi faar et større kursus i gummimænd. Peter gaar for 1. gang et længere stykke alene. Isse er nede efter kager og imens er ⊥ og jeg ene, hvis det nu var os, der boede der, det vilde være dejligt. Jeg giver Peter mad. ⊥ siger, at jeg nok skal blive god til det. Vi kommer hjem til aftensmad. Tvebakkerne er her. Inger ringer, og jeg faar overtalt hende til at komme. ⊥ og jeg har det dejligt, men jeg tror nok, at hun keder sig. Vi har det ellers umaadeligt hyggeligt. Hun har pærer med. Vi følger hende hjem, sikken et maaneskin det er lige ved at fryse. Vi drikker kaffe og tvebakkerne ordner kontoret til kirkeministeren kommer i morgen. Jeg faar ikke læst matematik. Jeg er helt væk i ⊥. balsambøsse.