Søndag den 10. Marts 1940

Far har 39°, saa han kan ikke tage til Næstved, de maa i sidste øjeblig aflyse gudstjenesten, far er naturligvis ulykkelig. Hitler taler, saa Dorff indstalerer radioen her. Red. m. frue er her og Inger B, Karin deler sukkerkort ud. Jeg faar rent paa, saa bliver man saa godt tilpads. Mor burde ogsaa ligge i sengen, men hun synes ikke, at vi alle 3 kan. Dagbog. Der er endelig brev fra Henny, jeg sætter () om det jeg ikke vil læse op for ⊥, og saa faar han det, der er vældig sjovt, hun vil have mig med til England, og der er ikke noget jeg hellere vil. Gudstjenesten i Nestved giver 600 kr, det var jo vældig godt; Rudiger ringer, at Scheaffer aller naadigst vil udlevere de billeder, som far laante af den polske stat, men han vil have dem tilbage i uskat stan, da han agter at udgive en bog om Polen, hans forretning bliver et aktieselskab, med Ove og Ester i bestyrelsen, 1 aar siden Franks bryllup i dag.

Tirsdag den 2. juli 1940

Jeg drømmer om ⊥. Er hos dr. Ellehauge, der venter jeg 2 timer paa at faa en henvisning til ortopædisk hospital. Jeg er i København efter the for de sidste mærker. W. har tandpine og er hos Stamp. Jeg har ingen karakterpenge faaet i  umindelige tider, derfor faar jeg 25 kr.

Tyskerne flyver som de er tossede, der er luftalarm i Hellerup. Jeg har aftalt at tage i Tivoli med W. og Inger, far og mor skælder mig ud, fordi jeg er utilfreds over, at jeg ikke kommer saa meget ud.

Far og jeg henter ællingerne, vi afleverede jo kun 7, men faar 10 aligevel, vi giver heller ikke noget for de 14 dage de har gaaet der, det kan man kalde kalant behandling.

De er forfærdelig søde de smaa kræ. Jeg har fortalt, at I. har været flere gange i Tivoli, senere siger hun selv, at hun ikke har været der i aar og heller ikke sidste år.

Vi er 2 gange i Galopen, W. gir, 1 gang i den grønne sal, [?] jeg gir og 1 gang i den blaa vogn, I gir, vi ser Pjerrots milioner og skriger og laver skæg til alles forargelse. Til sidst, skal W. fange tyskere, hun er et kvarter om at snakke med de 1. [første] 3, 8 min om den næste og faar et øjeblik efter fat paa 5 smarte fyre, der straks indviterer os alle 3 op i gondolen, I og jeg gaar for os selv, vi synes, at alle folk ser efter os, saa vi betaler selv gondolen, vi kommer til at sidde samen med 2 tyskere, først protesterer vi, men det er morsomt, at vi gør det, for de er meget morsomme og søde, jeg skælder dem hele tiden ud. Den ene vinder et kompas, saa siger jeg: Dann kønnen Sie nach England vahren, de siger, at de vil give E. smæk. Der er optøjer paa raadhuspladsen, men det opdager vi slet ikke. Vi følger I. hjem og kommer hjem kl. 2 1½ Far har været nervøs for os, fordi der ventes englændere i nat, alle føl er indkaldt og der er brandvagt alle vegne. Jeg har ondt i halsen af at hyle. Gid ꓕ snart kom hjem, nu skal han til at betale 200 kr. her, mon han vil det. Den grimme kaktus har 2 store flotte blomster. Jeg tror, at jeg vil cykle med W. hjem, det kunde blive en morsom tur og den vilde slanke, saa kunde jeg bo der et par dage og cykle hjem, hvis jeg gad. I. har sgt, at hun skal ud med tvebakkerne saa det maa jeg lade sive ud, næst gang, jeg kommer ud til hende.

Far og mor siger hele tiden, at jeg skal passe paa ikke at blive som Poul, det er irraterende. Far skal males i ornat og med ordner – m. plads til flere. [muligvis dette billede på Museum Amager]

Tirsdag den 13. August 1940

Hele familien er med onkel ude at kører. Det regner. Jeg hjælper faster at lave romskum. Sikken en middag. Faster siger: ”Bliv for alt i verden ikke lægefrue.”

Jeg tegner mens de andre taler om Lithana. Onkel undersøger mig for polypper. Jeg er ude at kører med ham, den øvrige familie er også med. Da vi kommer hjem, er der 2 smaa piger her, der skal hilse paa fasters lille feriepige, de bliver hvist lidt forbavsede over at se mig. Vi faar is og hører gramofon. Den ene er 2 aar, et fremmeligt barn, men ikke spor sød – smadder forkælet. Den anden er 13 aar og sød.

Da de er gaaet efter middag, gaar mor og jeg en lang haardt tiltrængt tur. Jeg vejer 72 kg, men jeg vil ikke tabe mig. Vi plukker markblomster og ser jordens skønneste solnedgang – den er skøn.

Da vi kommer hjem er Laurits her. Jeg har snart glemt sparekassebestyrens børn. Aldrig har jeg været saa spændt paa radioen. Nu er tyskerne godt i gang med England. Bare de klarer den. Det rumler i verden. Sveden perler af min pande, og saa er det barer fester. Det er sidste nat jeg sover i dette hus, hvor jeg har holdt ferie i c. 10 aar. Det er vemodigt

Lørdag den 21. September 1940

Dorff henter mig kl. 1, og saa gaar vi hen til Kr. Han gaar med til forelæsning hos Kuks [Kurt?] kl. 3. Vi køber biletter til ”En kvinde forsvinder”   1 ½.

Vi har det dejligt paa vejen hjem man da jeg hilser paa Kurt, farer ⊥ afsted, og venter først paa mig ved posten, inde paa hans værelse kommer jeg til at Tude, og han siger hele tiden undskyld og er sød. Jeg hjelper med at binde buketter til høstfesten i morgen. Jeg har haft listen med kongemærker med i skole ved en fejltagelse, og far har været bange for den.

Vi faar brød bagt af groft mel, det gaar der ikke saa mange mærker til, og det smager egentlig dejligt. Isses fiskere kommer i aften , men alligevel tar ⊥ og jeg ind i Metropol, vi kommer i sidste øjeblik og træffer Kr., lader som om vi har ventet længe. Filmen er meget spændende med masse mord osv. ⊥  og jeg sidder dejligt, han får ikke meget ud af filmen, det er en anden film. Der er et herligt maaneskin, og turen hjem er dejlig. Vi sætter os paa bænken ved Vejlandsalle, saadan har vi aldrig siddet før, der er helt stille og maane- og stjerneskin – herligt. Fiskerne er ikke kommet, saa Isse er tilkaldt paa Blaagaards seminarium. Tyskerne tør hvist ikke gaa i gang med England. Mørklægningen er ikke streng mere.

Inger O. er forgæves her oppe. Møder Anton Hall-