Tirsdag den 2. juli 1940

Jeg drømmer om ⊥. Er hos dr. Ellehauge, der venter jeg 2 timer paa at faa en henvisning til ortopædisk hospital. Jeg er i København efter the for de sidste mærker. W. har tandpine og er hos Stamp. Jeg har ingen karakterpenge faaet i  umindelige tider, derfor faar jeg 25 kr.

Tyskerne flyver som de er tossede, der er luftalarm i Hellerup. Jeg har aftalt at tage i Tivoli med W. og Inger, far og mor skælder mig ud, fordi jeg er utilfreds over, at jeg ikke kommer saa meget ud.

Far og jeg henter ællingerne, vi afleverede jo kun 7, men faar 10 aligevel, vi giver heller ikke noget for de 14 dage de har gaaet der, det kan man kalde kalant behandling.

De er forfærdelig søde de smaa kræ. Jeg har fortalt, at I. har været flere gange i Tivoli, senere siger hun selv, at hun ikke har været der i aar og heller ikke sidste år.

Vi er 2 gange i Galopen, W. gir, 1 gang i den grønne sal, [?] jeg gir og 1 gang i den blaa vogn, I gir, vi ser Pjerrots milioner og skriger og laver skæg til alles forargelse. Til sidst, skal W. fange tyskere, hun er et kvarter om at snakke med de 1. [første] 3, 8 min om den næste og faar et øjeblik efter fat paa 5 smarte fyre, der straks indviterer os alle 3 op i gondolen, I og jeg gaar for os selv, vi synes, at alle folk ser efter os, saa vi betaler selv gondolen, vi kommer til at sidde samen med 2 tyskere, først protesterer vi, men det er morsomt, at vi gør det, for de er meget morsomme og søde, jeg skælder dem hele tiden ud. Den ene vinder et kompas, saa siger jeg: Dann kønnen Sie nach England vahren, de siger, at de vil give E. smæk. Der er optøjer paa raadhuspladsen, men det opdager vi slet ikke. Vi følger I. hjem og kommer hjem kl. 2 1½ Far har været nervøs for os, fordi der ventes englændere i nat, alle føl er indkaldt og der er brandvagt alle vegne. Jeg har ondt i halsen af at hyle. Gid ꓕ snart kom hjem, nu skal han til at betale 200 kr. her, mon han vil det. Den grimme kaktus har 2 store flotte blomster. Jeg tror, at jeg vil cykle med W. hjem, det kunde blive en morsom tur og den vilde slanke, saa kunde jeg bo der et par dage og cykle hjem, hvis jeg gad. I. har sgt, at hun skal ud med tvebakkerne saa det maa jeg lade sive ud, næst gang, jeg kommer ud til hende.

Far og mor siger hele tiden, at jeg skal passe paa ikke at blive som Poul, det er irraterende. Far skal males i ornat og med ordner – m. plads til flere. [muligvis dette billede på Museum Amager]