Torsdag den 23. Maj 1940.

Bliver nærmest smidt ud af ⊥ værelse, saa travlt har han. Lunn er i Tivoli, vi skulde jo slaa plæne sammen, men jeg gør det alene, det er strengt til sidst, men en tilfredsstillelse, jeg tager koldt styrtebad og er i haven at læse ”Jorden rundt paa cykel”. W. giver mig en rouge, saa nu har jeg 7, jeg nusser rundt paa mit værelse og orner forskellige ting. Scheäffer er her til eftermiddagskaffe. Jeg er blevet rød paa ryggen, ih hvor det pynter, haaber at mine ar bliver bleget lidt. Jeg har en bolden finger igen, jeg rev mig i gaar, da jeg hoppede ud ad ⊥ vindue, for at mor ikke skulde finde mig derinde. Guldemderne [fiskeart] har overlevet vinderen, far ser en flok paa 50. ⊥ skal til fest i Kat F, at han har tid, han skal jo læse til eksamen, i dag har jeg næsten ikke forstyrret ham, jeg har dog været hos ham ½ time efter middagen. W. og [jeg] strikker og gaar en tur, der er en livlig flyveraktivitet. Da jeg er kommet i seng, har jeg en saa forfærdelig mavepine at jeg ikke kan sove. Jeg behøver ikke at være bange altsaa.

Leave a Reply