Lørdag d. 2. Juli

Taarnby

Malerne bliver færdige i soveværelset og det ser yndigt ud, jeg snakker med dem. Gidde har ikke tid til at komme saa Tage kommer heller ikke, Gidde ringer at nu kører hun til Sylt og saa agter hun at støde til os i Hamburg og kører bagefter os paa Alpeturen. Vi faar billederne fra Estland og mor og jeg tager de 20 bædste ud, de bliver sent ind til paster Alsinger, Nationaltidene og nogle af dem skal i sammen med en artikkel som far skriver. Jeg begynder at strikke en gul trøje men baade garn og farve er daarligt, saa den bliver sikkert ikke pæn, men det er noget garn som jeg har liggende. Jeg tar’ den graa dragt paa og vi tar’ til Tostrup, hvor vi gaar hen til gaaren, bedstefar er der og det er for at hilse paa ham, vi tar afsted. Niels Lauers [?] er blevet student. Ruldi viser os en masse hjemmevævede ting som er meget smukke. Vi spiser en masse jordbær, spiser aftensmad, Ruldi og jeg gaar en tur op forbi kirken. Alle børnene er hjemme, sikken en redelighed, Ruldi, Mas og Mariane vil alle med paa alpeturen, men KnudJørgen og Fransen skal paa længere ture saa de maa ikke komme med. Vi faar jordbær inden vi tager afsted, jeg inviterer moster, onkel og Ruldi til min konfirmation. Knud Jørgen, Mariane og Grethe kører os til stationen, det er et yndigt vejr og vi er hjemme kl 11

Søndag d. 3. Juli

Taarnby

Vi staar op ved 9½ tiden, drikker kaffe, og jeg ortner mit værelse og mor ortner soveværelset og flytter derind. Jeg plukker blomster til stuerne og har vældig held med mig. Jeg piller en 7-8 frøer op af den murede mødding, det er synd, at de gaar derned og ikke kan komme op igen. Tage kommer paa besøg og vi faar kyllingestej til middag. Pastor Lunn holder 2 tjeneste og der er kun 20 i koret. Pastor Flensmark og frue og deres 2 børn er i kirke. Midt under gudstjenesten toner missen frem foran alteret, men i løbet af 5 minutter gaar den igen ind i kirken, hvorfra den kan komme ud ad et hul der er lavet til varmeapperaterne. Der er bryllup i kirken, og brudeparret faar forkerte atester, og bliver viet med forkerte navne, men saa bliver det gjort om. Vi faar eftermiddagskaffe i haven og det er et yndigt vejr. Karin piller roserne og jeg plukker en yndig buket roser til hende, men hun glemmer dem og saa gir jeg Tage dem. Vi spiser aftensmad i haven. Jeg strikker en halv ryg i min trøje, men det er ikke pænt. Vi drikker te i havestuen da en lille prop er sprunget i gaar aftes og vi har glemt at forny den. Jeg spiser 4 dejlige æbler og en forfærdelig bunke kirsebær. Tage indviterer os ind paa regensen en dag; men siger at vi skal telefonerer inden da han moske er på Bispebjerg eller Gea. Mor sover i soveværelset for første gang siden vi tog til Estland og siger at der er meget lyst. Jeg ruller mig da jeg er bange for at blive for tyk, det vil jeg gøre hver dag.

Mandag d. 4. Juli, Taarnby

Glarmesteren er her og sætte spejl op til far, samtidig sætter han en kirschenstang op i vinduet og ser rullegardinerne efter. Jeg ortner mit værelse, vander blomster og sætter friske ind. Jeg hjælper med at ortne bedet paa den lille græsplæne, vi fjerner de fleste stedmorblomster og planter løvemuder [løvemunder] i stedet for. De stedmorblomster som bliver revet op ser jeg igennem og laver 2 pragtfulde buketter, en til mor og en til mig selv, men mor tar de fleste og bedste. Jeg er ovre at låne en planteske os gartneren. Vi binder for jordbærsyltetøjet, vi faar en masse stikkelsbær som skal henkoges.

Jeg snakker med jord-betongarbejderne og viser dem mine tegninger. Jeg skriver dagbog for den 2-3 og 4, det er en lille times arbejde. Mor skolder sig. De blomster Inger satte ind til mig da jeg kom hjem bliver kaseret og jeg sætter 2 buketter roser ind. Jeg klipper en af mors kaktus da den er blevet lang og ranglet.

mor og jeg gaar billederne fra Estland igennem, mor tar hvad hun vil ha’ og jeg tar resten, de billeder som mor har faaet faar jeg ogsaa et aftryk af, men de bliver først sent ind i morgen. Jeg løber 4 gange rundt om den store græsplæne. Der er en andssvag mand her, vi leder efter nogle atester til ham, men kan ikke finde den ene, han skælder ud, tikker penge og vi er glade for at Karin og Inger er paa besøg, ellers kan man aldrig vide hvad han vilde gører, da Tage faar det at hvide vil han sove her i nat, gør det men det havde nu ikke været nødvendigt. Vi henkoger Stikkelsbær og laver stikkelsbærgeleet. Jeg laver kaffe paa Brasilkokaffemaskinen. Inger ortner kontorarbejde for far og Karin sætter 48 billeder i album. Vi spiser en pose Bridgeblanding.

Tirsdag d. 5. Juli, Taarnby

Jeg staar op ved 11½ tiden, ortner mit værelse og mig selv. Tage er taget afsted, tømrene er begyndt at gøre verandaen i stand, de opdager at der er svamp i den, jeg drikker ikke morgenkaffe og spiser ikke frokost.  Jeg plukker en stor buket rosenknupper og tar op at besøge Jernhoffs. De faar besked paa at komme til bazarkomitemøde paa Fredag kl. 8, jeg viser dem billederne fra Estland og er hos dem i en times tid, paa vejen hjem siger jeg til vognmand Petersen om at komme til mødet. Igaaren gaar der en yndig stor dueunge og en solsorteunge. Jeg plukker en vældig smuk stor buket rosenknopper (Pfeifa) [skrevet med småt over rosenknupper – et tøjmærke hed Lisa Pfeifer, måske det samme?]. skriver dagbog. Jeg er ovre i kirken at se paa det, men der er kun en smed, saa jeg gaar igen med det samme. Jeg spiser den sidste Hopjes [nederlandsk slik] som far havde med fra Holland.

Mor er i København.

Jeg skriver brev til Sidsel, det fylder 4 store sider, jeg skriver ogsaa et til Karen paa 2 sider, mor skriver kort til hende.

Jeg sav[??]and [?]i en god time, saa gaar jeg ind at hører radio “den glade enke det er vældig sjovt, men tarveligt, mor siger at jeg skal lukke for det og det gør jeg. Jeg løber 3 gange rundt om den storer plæne og en gang om i Gaarden.

Tage er paa besøg i aften og sover her i nat for at passe paa os. Vi faar æbler, jordbær og aftenkaffe med kondittorkager. Tage synes at Axel Mundes bog Sankt Mikail [Axel Munthe, San Michele] er meget underholdene men man kan mærke at forfatteren overdriver meget. Jeg gaar i seng ved 11 tiden. Der er ingen særlige urenheder i min seng.

Onsdag d. 6. Juli, Taarnby

Jeg staar op ved 11 tiden, ortner mit værelse, modtager brev fra Inger og skriver et til hende med det samme.

Missen faar sit for og vi faar ogsaa vort, skinke med grøntærter og gullerødder og stikkelsbærgrød. Der er en dame der ringer at hun maaske gerne vil ha’ sin nevø med paa Alpeturen, han er lige blevet student. Jeg er træt og sover middagssøvn lige efter middag. jeg hjælper mor og Fie at lue gaardsplads, saa kommer fru HåstrupVig og vi faar eftermiddags kaffe i haven, saa luer vi videre og river en del smaa træer op, det er meget svært.

Vi spiser ikke til aften, da vi skal ha’ jordbær paa Helgeshøj. Vi ortner os, tar’ mors sykkel og skiftes til at gaa og cykle derned. Et par 100 vandrere staar udenfor porten og kirkegaarden. Vi møder en rytter. Paa Helgeshøj er der hyggelig kaffe, Tage er med, saa gaar vi ud i jodbærene, der er plukket 4000 pund afleverede, vi spiser en masse, Fido er med, vi gaar i marken i lang tid, saa gaar vi ind i haven og ligger i nogle dejlige havestole, Sankt Mikale roser [roses] af Tage. Vi er inde at se nogle smaagrise, der er blevet født i nat, de er lyserøde og yndige. Vi faar jordbær med fløde bagefter, karen fortæller at hun og hendes familie var i Tivoli i gaar aftes og at søster havde kadet paa. Da vi skal hjem har mor glemt sin løgte og jeg har ingen sykkel, derfor trækker vi alle 3 hjem, Gunnar diskuteres. Jeg har faaet nogle jordbær med i et rababerblad, Tage og jeg spiser dem, Fie faar ogsaa et par stykker. Vi kravler i seng, paa vore værelser er der en ejendommelig lugt. Tage er inde hos mig at sige go`nat og mor og jeg er inde hos ham. Der er ingen der kommer at spise os og vi sover dejligt.

Torsdag d. 7. Juli, Taarnby

Jeg staar op ved 11 tiden, ortner mit værelse og gaar ud at lue gaardsplads sammen med mor. Arkitekten og en anden herrer er her at se paa kirken, mor og jeg er med derovre. Jeg luer til ved 1 tiden, saa er der frokost, efter den arbejder jeg i ¼ time, saa opdager jeg nogle vældige myrertuer, jeg kommer petroleum paa, men det nytter vist ikke. Jeg ligger i haven i en times tid, saa læste jeg Politikken, det første blad i lang tid. Verandaen bliver gjort færdig. Vi spiser aftensmad, saa klæder jeg mig om, laaner Fies’ sykkel og sykler ind til Amagerbrogade, med sporvogn derfra og ud til frihavnen.

Mor og jeg gaar og ser paa de mange engelske og amerikanske sømænd og kadetter, det er pæne folk men nogle af matroserne er fulde, der er mange negere, de gaar altid 3+3. Ruhno er kommet ind i havn da vi kommer, den er ½ time fortidlig. Vi hilser paa kaptajnen og jeg paa 2. styrmanden. vi gaar hen til toldboden, bliver efterset, gaar ned til Toldbodvej og tar en sporvogn der er masser af matroser og kadetter, en fuld matros gaar og tar i hver dør og vil ha’ noget at drikke, men det er jo efter lukketid. Tage kører forbi os ned til baaden, mor løber efter han, men naar han [ham] ikke. Far er blevet meget mager. Mor og jeg bruger omstigningsbiletten vi kørte ud paa til at komme hjem paa. Ved Englandsvej hilser jeg paa Elna, hun kommer sikkert fra sanatoriet. Mor og jeg cykler hjem. Albrektsen har været her at slaa græsplænen, i eftermiddags før middag plantede Fie og jeg et lille guldregnetræ, og jeg huggede et om med øksen. Tage kommer et øjeblik efter at vi er kommet. Far pakker sin kuffert ud i kontoret, han har en plade sjokolade med til mor og mig, et stykke sæbe og en pakke drops til mig, jeg tikker 7 cigarretter af far, mønter og tenstikker faar jeg også. Vi faar kaffe og en masse hjemmebagt til, bagefter faar vi jordbær, Karen Fischer kommer paa besøg. Jeg vasker mine hvide skindsko i sæbevand. Knæveren staar ikke stille paa far, han fortæller og fortæller, viser postkort og meget andet. Tag [Tage] sover her i nat som han plejer.

Amagerbrogade nr. 207: blind vej, Fremads alle, beboelseshus, omnibus, cyklist, plankeværk, hæk, vejtræer
Amagerbrogade 207/ Fremads alle september 1938

Fredag d. 8. Juli, Taarnby

Jeg staar op ved 9 tiden, drikker morgenkaffe i haven, ortner mit værelse, vander blomster og skriver dagbog for 6 + 7 + 8.

Mor er hos tandlægen og far er i udenrigsministeriet med sin kærer kuffert.

Fie sylter jordbær og laver jordbærmarmelade. Tage er paa Bispebjerg og  Gea.

Jeg hjelper med jordbærene, er hos købmanden, rister brød og spiser frokost i havehuset, vi leger med missen.

Den aandssvage kone er her angaaende reperationer, den stakkel, hin [hun] tager fra Hvidove og til Maglebylille dagli for at plukke jordbær og herop i sin frokostpavse.

Det er et pragtfult vejr i dag, men meget varmt.

Vi spiser middag og begynder at ortne til bazarkomitemødet, alle stole bliver sat ned.

Der kommer 35. Schmit har en masse grøntsager med, spidskaal, rabarber, salat, blomkaal og jordbær, nogle af jordbærene er meget store men de smager ikke af andet end vand.

Fru Fløjtrup, Karin og Inger, fru Lindebolarsen, Karen Fischer og en masse andre er her. Karen, Karin og jeg sidder oppe i kontoret og diskuterer flaadebesøg. Fru Lindebo-Larsen er nærmest selskabsklædt oppe at se mit værelse, mine smykker og tegninger. Det er et forfærdeligt regnvejr, det lyner og tordner, lyset gaar ud i kontorene, spisestuen, angtreen og flere andre steder. Jeg skænker kaffe. Hr og Fru Jernhoff er her, men jeg snakker ikke saa meget med dem. Karen laaner mine sko. Karin og Inger bliver bagefter og hjelper med at faa stuerne i orden, de ser ogsaa billederne fra Litauen, vi beder dem om at sove her i nat, men de vil hjem. De tager en vogn ved 12 1/2 tiden og jeg gaar i seng samtidig. Tage er ikke herude i nat, det sker sjeldent nu da han er færdig med eksamen og arbejder paa Geo [?]. Far og mor gaar sent i seng, det er meget hyggeligt med regnen og lynene og tordenen.

Min lille hængeplante er begyndt at gaa ud.

Lørdag d. 9. Juli, Taarnby

Far holder foredrag for murerne ovre i kirken, jeg bliver sent ud at lede efter far men bliver hængende derovre, så maa mor over at ha’ fat paa os. Nibur er til kaffe.

Jeg ortner billederne fra Litauen. Mor siger at jeg skal tage ind fra frokost, derover er jeg gal og siger h.g. [herregud?], men gør det alligevel. Inger kommer og gør kontorarbejde for far, noget efter kommer Karin, vi snakker sammen, jeg giver hende en meget stor buket roser, mor siger at jeg ikke maa ta’ roser i haven uden at spørge om det, jeg siger at jeg i Søndags fik lov til at tage en buket til Karin og saa fik Tage den, jeg siger ogsaa at mor ikke maa bruge mine vaser og tage af de blomster der hører til min have og som mor uden a spørge mig om lov til har plantet ud.

Vi faar en gammel okse til middag, bagefter er vi inde at ryge Kamel, far siger at der er opium i. Vi faar ogsaa schokolade fra Letland, den er god, men ikke saa god som den Estniske. Inger tager afsted, men Karin bliver og hjelper mor at sætte billeder i album, jeg sætter hele Estlandsserien i, men den er ikke sat særlig pænt i. Tage kommer herud at holde weekend. Vi taler om at det kan værer farligt at ha’ Aase da hendes søster har tuberkulose, Tage siger at man ikke plejer at regne med noge farer, men han vil fraraade det. Vi faar smørrebrød og far taler om Lørdag aftenkaffe, det er lang tid siden han har faaet det sidst. Jeg hjelper at tage af boret og gaar i seng

Søndag d. 10. Juli, Taarnby

Jeg er i kirke, der er c. 70, jeg sidder ude paa kirkegaarden, missen er i kirke i dag igen.

Jeg er med til at lave marinade til salat. Vi faar en dejlig middag med kogt blomkaal, fleskesteg og jordbærgrød. Vi gaar en tur i anlæget og ligger i haven i det dejlige vejr, vi har 3 eksemplarer af Nationaltidende. Fie er i vandet, mor er forarget over at jeg ikke har været i vandet endnu.

Tage læser en kronik af Kaj Munk op, den hedder saml norden til et rige og handler om Stavning og er vældig sjov. [Saml dig, Nord, til eet Rige] Jeg læser 999 kalder. [ukendt?]

Karin faar de roser som hun glemte i gaar aftes.

Vi faar nogle dejlige æg i sennopssovs til aften. Jeg er hos bageren, det regner hen ad aften. Ruhno sejler til Estland. Jeg kaserer de gamle roser. Far ortner papirer der er mange nu efter ferien.

Mor tar op for en æske dejlig schokolade, mor siger at jeg skal gaa i seng inden kaffen, men jeg er ikke træt og bliver oppe, jeg har jo ogsaa ferie. Vi har ingen gæster haft hele dagen, det er dejligt at være alene. Jeg spiser for meget.

Mandag d. 11. Juli Taarnby

jeg staar op ved godt 9 tiden, drikker morgenkaffe i haven med mor og Tage, jeg plukker en stor buket roser til Tage. Tage kører ved 10 1/2 tiden. Mor har storvask Jeg sætter blomster ind paa mit værelse og ortner det, stedmorblomsterne bliver smidt ud. Malerne begynder paa havemøblerne. Jacob Nielsen er i gang i køkenet. Det er et dejligt solskindsvejr. Jeg skriver dagbog for den 8.-9.-10. og 11., det er næsten ikke til at huske alt der der skal med. Jeg læser Magaseng nyt fra ende til anden. Jeg hjelper mor at hænge tøj op i haven og lægge det paa græsplænen. Schæfer kommer og Redaktøren med en ven der er lærer og bor hos ham nu i ferien. Redaktøren har lige reddet en løbsk hest, derom stor forsidessensasion i Aften Berlingeren. Jeg er i kjosken at hente BT., der er der en større smøre om det gamle brev fra 1219 og far. Vi drikker kaffe i haven og faar kondittorkager til, det er et yndigt vejr. Inger er her at skrive for far. Far tilbyder Scheaffer og Augnete reduseret pris hvis Valtemar Hansens ikke bliver indtegnet og der ikke bliver fuldt huse. Jeg gaar op at sætte mit puslespil sammen, men da jeg er færdig kommer jeg til at tabe det, men med det resultat at det gaar i stykker og jeg maa samle det igen, men 2. gang varer det ikke saa længe som 1. gang. General Ramsing har set artiklen i B.T. og ringer herud at han gerne vil komme kl.7 og se det men jeg har saa travlt med puslespillet at jeg ikke faar hilst paa ham. Ved middagen er der en mindre schene, far siger at jeg skubber ham væk naar han kommer hen til mig, og det er ikke rigtigt faar i den sidste tid har jeg holdt ham ud skønt det har været svært. Jeg læser i “Kr” i en times tid, saa henter jeg en sodavand til mor der har hovedpine, siger godnat og gaar i seng.

Tirsdag d. 12. Juli Taarnby

Tirsdag d.  12. Juli Taarnby

Jeg staar op ved 11 tiden, vasker mig inde bagved, Fie ortner mit værelse og vasker gulv, jeg hjelper med at ortne brød til skovturen og stege æbelskiver. Far er iritabel, der er over 100 indmeldt til turen saa der bliver 4 turistbiler.

Kellund skal kører den ene, det er morsomt at hilse paa ham igen, mor og jeg kravler ind i hans vogn, først bliver jeg anbragt i bagsædet mellem 4 gamle, men saa skaffer Jensen bag kroen mig en stol saa at jeg kommer til at sidde ved siden af Inger og fru Fløjtrup, der er ikke blevet givet ret meget brød, derfor holder vi og mor og (Kellund køber brød hos Emil A Jensen.

Ved “Skov Lyst“ i store Dyrehave standser vi og drikker kaffe, far fotograferer os og holder tale, jeg byder sigarer rundt, der er en gammel mand “Grønlænderen” der er fuld og laver en farlig sjov. Vi gaar ned til Frederik den 7. Vinkælder, vejret er yndigt og solen skinner paa vandet, aakanderne er udsprungne og der er bedaarende. Jeg bliver fotograferet sammen med orginisten, hans frue og søn. Fie og jeg løber omkap. Grønlænderen synger for os paa vejen hjem. Vi kører og kommer til Furesøen, der drikker  spiser vi aftensmad og Vanneke kører en tur for nogle antre i den tid, det begynder at regne. Grønlænderen kravler over nogle bukke og vil med tøjet paa glide ud i vandet med rutschebanen. Fie gør det en 4-5 gange og fru Jensen lader hatten gaa rundt, der kommer 7,80 kr ind til hende. Jeg køber et stykke 10 øres schokolade og finder en 50 ører. Vi gaar ind i spisesalen og der holder far en andagt og vi synger et par salmer. Grønlænderen der nu har faaet alt for megen holder 2 taler men det er umuligt at forstaa hvad han siger, men man forstaar lidt. Strunge de er den dejligste præst der findes o.s.v. Jeg byder ogsaa sigarer rundt her. Vi gaar op til vejen og venter i regnvejret paa de 2 vogne. Vognmand Petersen giver mig en plade schokolade, det er alt for galt. De 2 vogne til oplandsbyerne kører og Taarnbyerne venter, de to antre vogne kommer straks efter og jeg kommer til at sidde ved scherføren, en smart ung sjejk, vi sidder og snakker paa hele turen hjem. Da vi kommer hjem siger jeg farvel til Kollund. Vi faar jordbærgrød og Inger er med inde, hun spørger om hun ikke maa lave kontorarbejde i morgen for fru Flöjtrup har indviteret hende et sted hen hvor hun nødig vil, og saa vil hun gerne have en undskylning. Tage ringer. Fru Lindebo-Larsen ringer ogsaa og vil sige tak for turen, jeg bringer takken videre. Far har faaet resten af billederne fra Estland Jeg ortner negle, de er meget lange og maa klippes. Jeg har spist formeget

Onsdag d. 13. Juli Taarnby

Jeg staar op ved 11 1/2 tiden, klemmer filebumser ud og klæder mig paa og ortner værelse og begynder at pakke kuffert. Vi spiser frokost i haven og jeg tager af bordet. Bagefter pakker jeg videre, syr noget paa en blaa lærredskjole og skriver en længere smøre i dagbogen om i gaar. Jeg faar 3 rene lærredskjoler op, Inger er kommet at lave kontorarbejde for far. “De” er her, det er længe siden at jeg har set “dem” sidst, jeg bliver temmelig forfjamsket. Student eller kandidat et eller andet er her at se paa embedet som kappelan han drikker kaffe med men jeg tror ikke at det bliver ham der faar det, han bor paa Regensen og kender Tage. Det store spegl i havestuen falder ned og gaar i stykker, der er sømmet der ikke kunde holde. Mor leder efter Gidzes adresse i lang tid og finder den paa dens plads, der er kort fra Gidde, hun er utålmodig med det brev, som mor skal sende til hende. Tage er her og han skriver paa maskine, mor skriver kort brev til Gunnar og beder ham meget indtrængende om at skaffe hotel i Freiburg. Tage og mor er paa lufthavnen med det.

Jeg læser nogle gamle beretninger om Amager. Mor gir`sjokolade. Vi faaer aftenkaffe i havestuen og jeg bliver drillet og skaaret ned. Jeg skal bo sammen med far og mor paa det meste af turen, det er jeg gal over for jeg vil gerne bo sammen med madsen og Karen. Der er en masse af dem der skal med paa turen, som far har givet afkald paa sit førerhonorar overfor, det er dumt synes jeg. Jeg læser “Kv” i et øjeblik, saa kommer mor og jeg slukker.

Torsdag d. 14. Juli Taarnby

vi drikker morgenkaffe under pæretræet, jeg ortner værelse, løber græsplænen en 5-6 gange rundt, skifter tøj og tar den blaa lærredsdragt paa og sykler med far op til Wenneke at tale om turen, bagefter sykler vi til København, der træffer vi mor, far tager afsted for sig selv og mor og jeg gaar ind hos Lisa Pfeifer, der køber vi to nedsatte kjoler til mig og mor prøver men køber ingen Jeg køber et par tøjhandsker til 98 øre. Bagefter tager vi ind til Torngren [?] at købe 2 store dukker til bazaren, bagefter gaar vi og ser paa vinduer, der er udsalg og alt er billigt og fristende, men vi har ikke penge nok med. I silkehuset køber jeg en hat til 1,75 og mor prøver en men køber ingen. Vi er også i Magaseng og paa apoteket og i en grønthandel at købe bananer. Vi er ogsaa inde i en lille forretning at købe en bluse til mig. Vi møder Inger paa Amagerbrogade og snakker lidt med hende. Herhjemme kommer Smit med 15 pund jordbær tilos, som han forærer os, vi faar jordbærgrød til middag. Inger og jeg gaar en megen lang tur i den gamle by og paa Amagerlandevej, jeg slanker mig i dag. Tage er her til jordbær og kaffe i aften, vi snakker Alpetur og Münschen. Inger og jeg havde bestemt at vi vilde tidligt i seng, men kommer det først sent, jeg har den spraglede bluse paa, den kan far ikke lide. Kristelig Dagblad er her paa tur med 3 storer turistbiler, man er utilfreds med fars tale. Vi sidder i haven og far har fundet et pind svin, missen æder tørt rugbrød af ærgelse over at pindsvinet vil ha’ det. Jeg ortner mit værelse hvor kjolerne flyder og alt flyder. Inger og jeg danser paa amerikansk maner, mor siger flerer gange til mig at jeg skal holde op og gaa i seng, tilsidst gør jeg det ogsaa da der er en pavse i radioen. Jeg læser “ 1 Par” [ikke identificeret] til langt ud paa aftenen, død kedelig.

Strandtøj: butiksvindue, varedisplay, varepræsentation, stormagasin, bademode, prisskilt, prismærkning, strandkulisse
Tableau med sandstrand samt mannequindukker i badedragter, strandkåber og sommerkjoler. Magasin du Nords vinduesudstillinger på Magasin Torv i perioden 1938-1939.

Fredag d. 15. Juli Taarnby

Staar op ved 10 tiden, ortner mit værelse og pakker kufferten omtrent færdig, det er fars og mors 15 aars bryllupsdag, Jernhoffs’ er her at gratulerer dem. Jeg gaar en tur med miss Madsen og kommer forbi Mætte, det er snart 2 aar siden at jeg saa den sidst [en hest?] Fru Jensen er her med mors og min kjoler jeg betaler 2 kr for dem. Inger er i København at købe turistmark og hente min sykkel. Jeg har ikke spist noget i dag og agter ikke at spise ret meget. Jeg skriver dagbog for den 13 + 14 + 15. Jeg er i bad og vasker haar. 

Jeg giver min tennisketsche, min badmintonketche og mors tennisketche sommerolie. Far vil ha’ mig til at skrive noget ind i en kirkebog, men Inger kommer saa hun kan lige saa godt gøre det. Jeg er hos fru Jensen at bestille hende til den 1. August, bagefter er jeg ved budsen at hente Kirsten-Marie, en gammel kone fra Taastrup, hun har sin svigersøn og dattersøn med, far er ikke hjemme og jeg taler med hende lidt, saa kalder jeg paa mor og hun tager sig af hende, viser hende kirken og kirkegaarden, paa Kirkegaarden siger mor at jeg skal gaa til damefrisørinden og det gør jeg, frk Olsen er paa ferie og der er en tyk dum og lidet dyktig i hendes sted, hun krøller mig, men jeg kommer til at ligne et friceret lammehoved. Vi faar alle kaffe i haven og jeg leger med den lille dreng og snakker med hans far. Vi leger med missen og er i anlæget. Da de skal til og afsted faar de bøger, 10 kr. og løfte om roser men vi kommer for sent til bussen med dem, og saa sætter jeg dem i vand og sætter dem ind i spisestuen og smider de gamle ud. Jeg faar 4 kr. tilbage af mor. Inger Bacher giver mor en stor buket lyserøde rosenknopper paa 15 aars bryllupsdagen. Anna Bacher er her efter den store dukke til fiskedammen og viser os samtidig nogle poser som hun har faaet. Inger skærer sig paa et schabesoglas [Chabeso]. Jeg spiser tykmælk og alt for meget til middag. I aften er Tage og Karen her, Tages mor er meget syg og Tage siger ikke et ord hele aftenen. Karen siger at folk er meget utilfredse over at far skriver saa meget, derover er far gal og oprevet og det er jo ikke sært, folk er misundelige. Karen har en blaa fransk silkebluse paa.

Lørdag d. 16. Juli Taarnby

Et par grønne æbler bliver smidt ind af vinduet af Inger og jeg maa op siger hun, kl. er 9 1/2 og Fie er cyklet til Give kl. 34 1/2. Jeg lakerer Inger negle og vi faar morgenmad, overlæren er paa besøg og jeg vasker strømper. Inger og jeg tager syklerne og sykler til København, der henter vi en film, gaar en lang tur paa Amagerbrogade, køber jordbær og jeg et æble og sykler saa hjem i modvind og sol. Inger Bacher har taget nogle dejlige store moreller med til os og vi spiser mange, jeg spiser alt for meget til frokost. Jeg prøver de 2 nye kjoler, i den ene er der et lille hul. Jeg lukker min kuffert, har jeg nu glemt noget? det haaber jeg ikke, men jeg har ingen tandbørste Tages mor er meget syg og tage er meget bedrøvet, han rejser med baaden. Tante ringer at hun maaske ikke kan komme med paa Alpeturen, da hun har en forfærdelig tandpine. Jeg sover til middag. Redaktøren og Tage er paa besøg, Tage tager med baaden til Aarhus, vi faar kager til kaffen og vi taler om fars artikler, derom stor uenighed. Vi ortner huset til afrejsen og gaar i seng

Søndag d. 17. Juli Hamburg

1. Dag

Vi starter kl. 7, det er morsomt at se de ansigter som var med i fjor igen, de nye er vist rigtig søde. Præstegaarden laases da vi har spist vore rester af mad og drukket resten af vor kaffe. Jeg kommer ikke til at sidde ved Kjellund men nede bagved ved siden af Inger og Karen. vi standser i Sundby og ved Frihedsstytten. Der kommer 4 søde unge damer med, Winter ogsaa (uha) vejret er dejligt. Vi ser de danske og svenske sykelister komme i land fra storebeldsfærgen. Paa færgen løber vi rundt, spiser og løber igen. Jeg træffer fru og frk Pålman, vi snakker meget, de er søde, Sussi og jeg drikker dus. Vi spiser mange kirsebær, Inger gir sjokolade, far gir mig 30 sølvmark. Yndig nu. [??] Paa Mommarkfærgen har vi sjov paa 1 kl. Sussi gir Is og c [??]. Vi kører og kører, turen er lang. Fru Cristensen vinker til os, hun er Sønderjylland paa ferie. I Hamburg kommer vi ind paa ReichHof, Hamburgs fineste, der er vældig flot, vi indkvarteres, vasker os og spiser en exelent middag. Bagefter gaar vi en tur i Hamburg og hver gang vi møger [!] en soldat med pige paa synger vi, ”det er den store, store store o.s.v.” [sikkert Max Hansen, ”Det er den store, store, store Kærlighed”] Sussi og jeg ser paa tasker og paa perfüme. I seng, sengene er dejlige men far har det for varmt. Jeg sover straks

Forside af turbrochure
Tur Juli1938-1

Mandag d. 18. Juli

2. Dag. Werniegerode

Sussi og jeg gaar en lille tur, jeg køber 1147 matcreme [natcreme?] til 1 m og 10. Vi kører over Lyneburgerhede. Karen og jeg er hende at se paa et skøtteoptog, derefter spiser vi koldt bord, jeg sidder hos [kapemæsterens] [kapelmesterens?] Vi ser ogsaa kirken, derefter gaar Karen og jeg ind i en schokoladebutik og da vi kommer ud er de andre gaaet i vognene, nej sikken en overhaling jeg faa, sker det tiere maa jeg ikke komme med ud at rejse mere.  Det regner, men ellers er det dejligt at køre igennem Hartzen. Vi standser i Hanovor og ser de gamle huse, vi drikker kaffe rundt omkring hvor der er plads til os. Jeg skal gaa i hælene paa far. De andre er meget søde imod mig. Vi kommer ind paa det yndigste hotel man kan tænke sig. ”Achter Man” Vi har en forfærtelig sjov med tjenerne ved middagen, der er 2 smaa søde på 11-12 aar. Vi vil i rathauskeller men der er ikke et menneske, saa vi gaar ind på et fint sted. Jeg får scherry brendi. Jeg gaar ind i taarnsalen og kan ikke finde de tilbage til værelset med det samme, da jeg kommer derop er far og mor der ikke, og jeg bliver naturligvis bange for, at de er gaaet ud at lede efter mig, men det er de heldigvis ikke.

Program for turen til Tyskland og Schweiz

Tur juli 1938-2

Praktiske detaljer for turen til Tyskland og Schweiz

Tirsdag d. 19. Juli

3. Dag Nordhausen

Mor køber kjole og jeg ser paa armbaand, men det er for dyrt. 36 m. Vi spiser kirsebær og ferskner til den store guldmedalje, Kjellunds vogn er gaaet i stykker saa vi faar en anden vogn og vognmand. Det er en gammel raslekasse, som vi næsten ikke kan være i. Vi standser paa en skovvej for at vente paa Wenneke, ih hvor er der dejligt, jeg sidder ved siden af Sussi, vi er forfærdeligt pjankede, fru Paulman praler om Ægypten. Vi maa vente paa Wennike i en time og vi ringer osv. Værten er gal, da maden har vented saa længe at den er blevet ødelagt. Endelig naar vi Nordhausen alt for sent, vi spiser, og saa gaar vi ud at se paa byen, den dejlige by, vi møder nogle soldater og Sussi og jeg skyder med dem saa spørger far dem om, hvor der er en danseresturan det viser de os og de bliver indviteret med, straks kabrer Inger og de andre dem. S.og jeg drikker en kyrason [curaçao?] alene. Svendsen følger os hjem. Kjellund er ikke kommet endnu, saa mange har ingen kuffert. Hotellet er rædselsfuldt.

Lørdag d. 23. Juli

7. Dag Garmisch Partenkirche

Far staar vandvittig tidligt op, og tager med nogle faa til Italien. Mor og jeg kommer forsent op, folk har vented længe paa os. Det er et pragtfuldt vejr. Vi er 17 der begynder opstigningen, men 7 der naar op. Sussi giver op. Vi gaar forkert saa derved taber vi c. 1 time. Vi gaar først ad en [banevej ]; men snart bliver der vildt og uvejsomt. folk man møder hilser. I sæterhytten faar vi 1/2 litter citronvand og en humpel landbrød, der er et tyk kone, en gammel Jæger og 3 kattekillinger. Her møde vi en dansk dame som vi traver med resten ad vejen. Heroppe er skoven ophørt, Kjellund, Claes og Jensens er taget herop med banen, Kjellund og Claes bestiger en top. Krenspeck er dejligt. Vi faar pølser og Øl. med banen ned. Skriver til Tage. Far er gal, han har været bange. faar biletter til kurkoncert, den er god. Der er en tysker der siger ” Jeg elsker dig” til os. Er i vandet i Sijsee [?]

Søndag d. 24. Juli

8. Dag Fridrickshafen

Vi tager fra Garmisch allerede i de tidlige morgentimer, værten og tjenerne er ganske uforligneligt søde, vi raaber hurra for den, og det er der virkelig ogsaa grund til. Vi kører gennem smukke dale og kommer til kloster æt tal [Ettal] og Oberammergav hvor vi kører rundt og ser paa seværdighederne, pragtfuldt at være her igen. Vor kærer hotelvært har anbefalet os et hotel her, det er hans broder der har det, det er ikke nær, nær saa godt som hans. Det regner. Jeg sender kort til Tage og Karen Louise.

Mandag d. 25. Juli

.9. Dag Freiburg

Det regner lidt. Er ude at se sæbelinerne, [zeppelinerne] er inde i musæet og der er konstrueret en kabine med udsigt, man kan ogsaa styrer og prøve mange andre morsomme ting. Fru Hansen giver mig en lille sæbeliner derfra, den er lavet af det metal, de store laves af. Vi kører ved frugt og vinhaver. Vi møder en vandrende spanier, vinker selvfølgelig. Fru fon [von?] Paulman gir omgang. (Vi er ved Bodensø Lindau og kan se ind i Schweiz. Jeg køber stokkebeslag og faar en fløjte af far og blomme af fru Kaa.) Vi kører gennem det skønne Schwarzwald, der er meget vildt, Gunnar fortæller (især Nød [??]). Byen er fyldt med italienere. Hotellet er godt, de laaver musik, men det snyder de os for. Vi er henne at se det pensionat hvor Gunnar har boet, vi drikker kaffe med en af hans venner. Marige [Marie? Eller Mange?] er i ”ratoksen.” [?rot ochsen?] Er med Gunnar ude at købe Kalender monter [? Nogle bestemte mønter?]

Møder Gunnar

Tirsdag d. 26. Juli

10. dag Freiburg

Vi er ude at se paa byen og gøre en hel del indkøb, det er bagende varmt og mange er trætte. Vi drikker megen vin. Vi tager med sporvogn ud paa landet, en mand viser os en vej, en pater en anden, og 2 katolske studenter en 3., vi gaar denne, der er en masse kors og kapeller paa vejen derop. Vi spiser hinbær o.s.v., mange er trætte. Vi er nede ved St. Otilien kilde at bade øjnene og saa er vi ude i et traktørsted at drikke øl og vin, her sidder de 2 studenter ogsaa. Far fotograferer i lange baner, især en lille dreng med et hjerte paa maven. Vejen hjem er dejlig, solen synker og vi har byen under os. nogle farer vild her og er rasende da de naar hotellet 1 time efter os. Vi spiser og drikker vin, saa gaar vi paa en resturang der har ”danske” kager og kaffe. Det tortner og lyner. Paa revyen overfor er der en smart diagent, skyder med ham.

Onsdag d. 27. Juli

11. dag Heidelberg

Freiburg er herlig og svær at forlade. Solen brænder saa det er en gru. Vi kører meget af vejen paa en autostrada, vi gør holdt et sted hvor der er en del soldater. far er gal. Sussi og jeg sidder sammen, hun gir ferskner og jeg drops. Vi synger det halve af vejen. Det kan ”møen” naturligvis ikke taale. Jensen sover vie gewonlich og vi galer. Vi kommer til at bo ved banelinien. Fru Jernhoff er gal og rakker os ned saa det er en gru, det er ubegrundet. Vi faar et gammelt men dejligt værrelse. Jeg pakker om. Hotellet er en fuldkommen labyrint. Gunnar, Svendsen, Karen og vi gaar en tur i byen, hvor er den pragtfuld. Vi drikker kaffe paa hotellet. Togene generer ikke. (Vi spiser frokost i Strasburg og gaar over Rihnen for nemheds skyld, bilene bliver i tyskland. Dom er pragtfuld. Mor kan ikke finde mig.

Torsdag d. 28. Juli

12. dag Bingen

Vi kører dejligt. Vi besørger en masse ærinder inden afrejsen, er oppe at se det gamle smukke slot og ”das grosse fahs.” mor køber kjole. Vi har rygende travlt. I denne by er alt meget billigt. Vi starter efter frokost, ogsaa i dag er det brændende varmt saa da vi standser er jeg ude at købe iskager til selskabet, men saa har de ikke tid at vente længere og jeg maa skynde mig, taber nogle penge men har ikke tid til at samle dem op. Vi er i Worms, her er de fleste inde at drikke under hele opholdet, mor og jeg og nogle faa andre ser domkirken og haven, vi køber Fiadora her i bingen køber jeg silkestrømper og gaar alene i byen. Hotellet er pragtfuldt. Nogle sejler over Rihnen men vi gaar en tur og saa drikker vi kaffe i haven, her synger nogle tyskere saa smukt at der er umuligt at sove. her er mange myg

Fredag d. 29. Juli

13. dag Køln

Vi faar et dejligt morgenbor, Karen skærer sig Wennekes hand [hånd?] har det bedre.

Jeg kommer til at sidde ved siden af Gunnar, han gir’ mig sin vinterfrake paa. Jeg faar en dejlig æske schokolade af fru Kaa, hun stikker ogsaa en flaske 1147 [skal nok være 4711, traditionel kølnervand] i min taske men den er til mor, brændt af

Lørdag d. 30. juli

14. dag … [?]

Vi starter tidligt fra Køln, ved 7-7½ tiden, Gunnar sidder ved siden af mig, det er koldt at ha kaleschen a’ og jeg har hans frake paa, han bytter plads med Grethe Bentzen, Grethe og jeg bliver dus, Gunnar kommer til at sidde ved ”Nød” og det er han glad for. Vi køre paa en autostrada og kommer forbi en mængde soldater, i 1½ time køre vi imod dem. En tæller 500 kanoner, saa holder han op. Vi spiser paa Hotel ”Kronen” i Minden, vi faar koldt bord, det er dejligt. Jeg sidder ved Waldemar Hansens bord. Jeg har sovet det meste af formiddagen. Jeg køber et lille fotoalbum for mine sidste penge, mor siger at jeg ikke maa gaa uden penge og saa giver hun mig en mark. Turen til Hamburg er herlig. Vi faar en herlig middag paa ”Reichhoff” bagefter gaar vi med overdyrlæge Kornelhussen hen til Eidespaviliongen hvor vi faar kaffe, herligt at sidde og se paa lysenes spejl i Ejderen. Bagefter gaar vi hjem Karen og Svensen tar’ paa steP [?]

Søndag d. 31. Juli

14. dag Taarnby

Der har været indbrud i vognen, der er taget nogle fraker, Kjellunds fotografiaperat og meget andet. Jeg køber 10 cigarretter i en lille biks. vi starter paa den sidste dags rejse de er alle trætte, Gunnar forlader os i Flensburg og skal rejse til Aars, Nød er naturligvis ked af det, men det maa hun jo finde sig i. Sussi og jeg er hende i en bod at købe slik for vore sidste penge. jeg køber en masse bismarksklumper. Tolden gaar godt, far lader snapsen blive, men han kan faa den til næste sommer naar han kommer der igen. Vi spiser frokost i Sønderborg, det er egentlig dejligt at være i Danmark igen. Det er et dejligt vejr. Vi sejler med Momarkfærgen, vi drikker sodavand. Turen over sydfyn er dejlig. Kjellund fortæller som sædvanlig om sit hjem her. Paa Storebældsfærgen faar vi kaffe, vi gaar rundt og siger farvel til hinanden, der er nogle englændere med. Vi synger paa vej over Sjelland. Grete digter sange. I København er der igen afsked. Rart at være hjemme igen. Magister og Rektor Albas er kommet de er vældig søde. Pakker ud.