Onsdag d. 13. Juli Taarnby

Jeg staar op ved 11 1/2 tiden, klemmer filebumser ud og klæder mig paa og ortner værelse og begynder at pakke kuffert. Vi spiser frokost i haven og jeg tager af bordet. Bagefter pakker jeg videre, syr noget paa en blaa lærredskjole og skriver en længere smøre i dagbogen om i gaar. Jeg faar 3 rene lærredskjoler op, Inger er kommet at lave kontorarbejde for far. “De” er her, det er længe siden at jeg har set “dem” sidst, jeg bliver temmelig forfjamsket. Student eller kandidat et eller andet er her at se paa embedet som kappelan han drikker kaffe med men jeg tror ikke at det bliver ham der faar det, han bor paa Regensen og kender Tage. Det store spegl i havestuen falder ned og gaar i stykker, der er sømmet der ikke kunde holde. Mor leder efter Gidzes adresse i lang tid og finder den paa dens plads, der er kort fra Gidde, hun er utålmodig med det brev, som mor skal sende til hende. Tage er her og han skriver paa maskine, mor skriver kort brev til Gunnar og beder ham meget indtrængende om at skaffe hotel i Freiburg. Tage og mor er paa lufthavnen med det.

Jeg læser nogle gamle beretninger om Amager. Mor gir`sjokolade. Vi faaer aftenkaffe i havestuen og jeg bliver drillet og skaaret ned. Jeg skal bo sammen med far og mor paa det meste af turen, det er jeg gal over for jeg vil gerne bo sammen med madsen og Karen. Der er en masse af dem der skal med paa turen, som far har givet afkald paa sit førerhonorar overfor, det er dumt synes jeg. Jeg læser “Kv” i et øjeblik, saa kommer mor og jeg slukker.

Mandag d. 25. Juli

.9. Dag Freiburg

Det regner lidt. Er ude at se sæbelinerne, [zeppelinerne] er inde i musæet og der er konstrueret en kabine med udsigt, man kan ogsaa styrer og prøve mange andre morsomme ting. Fru Hansen giver mig en lille sæbeliner derfra, den er lavet af det metal, de store laves af. Vi kører ved frugt og vinhaver. Vi møder en vandrende spanier, vinker selvfølgelig. Fru fon [von?] Paulman gir omgang. (Vi er ved Bodensø Lindau og kan se ind i Schweiz. Jeg køber stokkebeslag og faar en fløjte af far og blomme af fru Kaa.) Vi kører gennem det skønne Schwarzwald, der er meget vildt, Gunnar fortæller (især Nød [??]). Byen er fyldt med italienere. Hotellet er godt, de laaver musik, men det snyder de os for. Vi er henne at se det pensionat hvor Gunnar har boet, vi drikker kaffe med en af hans venner. Marige [Marie? Eller Mange?] er i ”ratoksen.” [?rot ochsen?] Er med Gunnar ude at købe Kalender monter [? Nogle bestemte mønter?]

Møder Gunnar

Tirsdag d. 26. Juli

10. dag Freiburg

Vi er ude at se paa byen og gøre en hel del indkøb, det er bagende varmt og mange er trætte. Vi drikker megen vin. Vi tager med sporvogn ud paa landet, en mand viser os en vej, en pater en anden, og 2 katolske studenter en 3., vi gaar denne, der er en masse kors og kapeller paa vejen derop. Vi spiser hinbær o.s.v., mange er trætte. Vi er nede ved St. Otilien kilde at bade øjnene og saa er vi ude i et traktørsted at drikke øl og vin, her sidder de 2 studenter ogsaa. Far fotograferer i lange baner, især en lille dreng med et hjerte paa maven. Vejen hjem er dejlig, solen synker og vi har byen under os. nogle farer vild her og er rasende da de naar hotellet 1 time efter os. Vi spiser og drikker vin, saa gaar vi paa en resturang der har ”danske” kager og kaffe. Det tortner og lyner. Paa revyen overfor er der en smart diagent, skyder med ham.

Onsdag d. 27. Juli

11. dag Heidelberg

Freiburg er herlig og svær at forlade. Solen brænder saa det er en gru. Vi kører meget af vejen paa en autostrada, vi gør holdt et sted hvor der er en del soldater. far er gal. Sussi og jeg sidder sammen, hun gir ferskner og jeg drops. Vi synger det halve af vejen. Det kan ”møen” naturligvis ikke taale. Jensen sover vie gewonlich og vi galer. Vi kommer til at bo ved banelinien. Fru Jernhoff er gal og rakker os ned saa det er en gru, det er ubegrundet. Vi faar et gammelt men dejligt værrelse. Jeg pakker om. Hotellet er en fuldkommen labyrint. Gunnar, Svendsen, Karen og vi gaar en tur i byen, hvor er den pragtfuld. Vi drikker kaffe paa hotellet. Togene generer ikke. (Vi spiser frokost i Strasburg og gaar over Rihnen for nemheds skyld, bilene bliver i tyskland. Dom er pragtfuld. Mor kan ikke finde mig.