Tirsdag d. 5. Juli, Taarnby

Jeg staar op ved 11½ tiden, ortner mit værelse og mig selv. Tage er taget afsted, tømrene er begyndt at gøre verandaen i stand, de opdager at der er svamp i den, jeg drikker ikke morgenkaffe og spiser ikke frokost.  Jeg plukker en stor buket rosenknupper og tar op at besøge Jernhoffs. De faar besked paa at komme til bazarkomitemøde paa Fredag kl. 8, jeg viser dem billederne fra Estland og er hos dem i en times tid, paa vejen hjem siger jeg til vognmand Petersen om at komme til mødet. Igaaren gaar der en yndig stor dueunge og en solsorteunge. Jeg plukker en vældig smuk stor buket rosenknopper (Pfeifa) [skrevet med småt over rosenknupper – et tøjmærke hed Lisa Pfeifer, måske det samme?]. skriver dagbog. Jeg er ovre i kirken at se paa det, men der er kun en smed, saa jeg gaar igen med det samme. Jeg spiser den sidste Hopjes [nederlandsk slik] som far havde med fra Holland.

Mor er i København.

Jeg skriver brev til Sidsel, det fylder 4 store sider, jeg skriver ogsaa et til Karen paa 2 sider, mor skriver kort til hende.

Jeg sav[??]and [?]i en god time, saa gaar jeg ind at hører radio “den glade enke det er vældig sjovt, men tarveligt, mor siger at jeg skal lukke for det og det gør jeg. Jeg løber 3 gange rundt om den storer plæne og en gang om i Gaarden.

Tage er paa besøg i aften og sover her i nat for at passe paa os. Vi faar æbler, jordbær og aftenkaffe med kondittorkager. Tage synes at Axel Mundes bog Sankt Mikail [Axel Munthe, San Michele] er meget underholdene men man kan mærke at forfatteren overdriver meget. Jeg gaar i seng ved 11 tiden. Der er ingen særlige urenheder i min seng.

Leave a Reply