Gør gymnastik, frk. Rasmussen indvitere mig ud til Grøndalskirkens vandreklup paa Mandag, far skal tale. Vi leger krig i tysktimen, vi faar en meget stor færdighed i at skyde med papir. Vi skriver stil i engelsk. Jeg har lidt hovedpine men fejler ellers ikke noget. Jeg sømmer lappen i haandgerning, driver og laver virkelig skæg, følges med Trille og Inger fra skole, jeg indvitere dem ind til te, vi ringer til forskellige, skriver paa maskine og drikker teen paa mit værelse, Ingers mor er syg saa hun maa hjem men Trille bliver, vi sidder i havestuen. Der er kort fra far. Læser leksier og gør 1. bredde af puden omtrent færdig. Tage ringer. Mor mangler 100 kr. men finder dem heldigvis, hun faar en hat, lilla model. ortner værelse og skriver dagbog. Fie er gal, jeg piller torsk til plukfisk for hende. Trækker perlerne i 2 perlekranse om. Der kommer nogle Rotary hæfter til far, de ser halvkedelige ud, jeg har set dem lidt hos onkel i Maribo. I seng ved 11 1/3 tiden.
Tag-arkiv: rotary
Lørdag den 11. Marts
Følges med Inger til skole. Er oppe i geografi og faar ug. Vi læser en af Evas filmsromaner i skrivetimen. Masser af stile i engelsk. Jeg bliver ”kidnappet” og bundet til en stol i haandgerning, jeg driver hele timen og laver ikke et hak. Følges med Inger hjem, vi tager ud til hende da det er et pragtfuldt vejr, hun er med hjemme at høre om Polen, far gir mig tænstikker, kort, vintergækker, flaske, citroner o.s.v. fra turen. Vi drikker kaffe, danser og jeg syr, vi ortner mit værelse og hun faar en stor buket vintergækker med hjem. Passer far og syr, bliver helt færdig med puden og syr navn i, begynder paa den lille dug. Håstrup Vig er her at tale Rotary, han har faaet en byld fjernet og har plaster. Skriver dagbog og sidder hos far i et par timer, han har lovet mor og mig en tur saa vi taler meget om hvor og vornaar det vil ske.
Onsdag den 15. Marts 1939
Turen til skole er meget vanskelig, det stormer og sner lige imod mig, jeg kommer 10 min. forsent og da de andre er i vandet, faar jeg mange til at skrive i min poesibog. Bliver hørt i svensk og kan næsten ikke noget. Vi skriver en af 4. mellems stile for 1. gang. I haandgerning laver vi ikke meget, jeg hugger 4 stk. kvadreret papir til at tegne puden af paa. Inger er gaaende, jeg tager hende paa bagagebæren. Tegner et stykke af puden, Inger Bacher er her at lave kontorarbejde for far der ligger i sengen for sidste dag, dr. Ellehauge er her. Til middag kommer inginør Bjerre, han er forfærdelig flink, han taler Rotary med far. Vi hører ekstra udsendelser om den mellem europæiske krise, Tyskerne marcherer og england protestere som sædvanlig. Har mange lektier, gaar i seng 11 ½ og læser i ”Kaptajn Grants Børn.”
Torsdag den 16. Marts 1939
Læser op i dansk og faar 5.
Vi bliver hørt i de 17 sider kemi. Det er hundekoldt men solen skinner pragtfuldt. I religionstimen faar vi svensk og tilsidst historie, vi skriver en 4. mellems stil i engelsk. Følges med Inger hjem. Aviserne er fyldte med store overskrifter om Zjekiets og Bøhmens erobrelse af Tyskland, studere det grundigt. Far er til Rotary møde som præsident for 1. gang. Jeg gaar en tur omtrent ud til Kongelunden og tilbage. Far taler meget om den tur vi skal paa til Polen og Litauen, han vil gerne have os med, men der [det] er fantastisk dyrt. Dagbog for 15.+ 16. Minister Vaarsal [Vaarsaae el. lignende?] sender indbydelse til Koune igen og lover far at han skal blive modtaget som en konge og faa en meget stor hjælp. Spiser 3 dejlige pærer, snakker, har faaet rød hud af solen og vinden paa turen. Gaar i seng ved 10 tiden og læser 2 kapitler af ”Kaptajn Grants Børn.”
Tirsdag 28. Marts 1939
Vi køber biletter til sundhedsudstillingen paa Lørdag og Islandsfilmen i morgen. Jeg bliver hørt i geografi og kan ikke ret meget, vi har en skæg vikar som egentlig er ganske dygtig og morsom. Bliver hørt i en svær oversættelse i tysk og faar heldigvis ikke karakter. Følges med Inger hjem. Er meget træt, læser Social Demokraten som vi er begyndt at holde for at følge med i om de skal bagvaske os. Maa strikke et stykke af ryggen om da det er forkert. Strikker det 1. ærme omtrent færdig. Skriver genfortælling ind. Inger B. er her at lave kontorarbejde. Far er ude hos en bager der er Rotary medlem. Tage ringer at han, hvis han kan faa adgang til Islandsfilmen endelig skal se den da den vil være til nytte for ham naar han skal filme Grønland. Dagbog. Missen er inde, den sover ogsaa hos mig i nat. Jeg skriver en genfortælling ”Guldfeber” ind.
Torsdag den 6. Juli 1939
Jeg maa tidligt op da malerne nu skal gøre mit værelse færdigt. Alle glassene fra i gaar aftes vasker jeg op, samtidig koger jeg rabarbermarmelade til at piske op blant jordbærene med , jeg svider den desverre Far er til Rotary, saa vi sparer frokosten. En af fars fætre er inde i København som leutnan, han kommer uvented, de kan ikke kenne hinanden da det er 20 aar siden at de sidst saaes. jeg laver kaffe til dem da mor saaver. Malerne bliver færdig paa mit værelse i dag. Paa loftet finder jeg en graaspurveunge som jeg tegner og fordrer. Jeg sover til middag og har mere lyst til at blive liggende end til at tage ind til fru Chris, der er 2 unge piger, den ene fra køkkenet den anden tandtekniker, de er vældig søde, vi har det hyggeligt. Karen Hansen og sygeplejersken er her ogsaa. Paa grund af middagssøvnen kan jeg ikke falde i søvn men ligger og tælle timerne.
Torsdag den 10. August 1939
Faster fortæller om sine bekente i Rom og Tyskland. Jeg er på stationen, Nanna er i bad, hun hyler og skriger, saa maa jeg op med benene for at vise hende at jeg er endnu mere bange, vi fortæller ogsaa hvor bange onkel er. Solen skinder dejligt, saa vi er i haven at sole, Hofs svende er der ogsaa, vi laver sjov med dem og fotograferer, jeg tager koldt styrtebad. Vi er ved stranden efter middag, da vi lige har spist ligger vi tungt i vandet og jeg faar sting. Jeg pakker kuffert og gaar her med Nanna. Onkel er til fest i Rotary, der er 500 gangs jubilæum, med morsom revy o.s.v., vi ringer hjem, far er ved telefonen, der er 15 hollandske studenter her. Jeg er lidt skidt tilpads, men laver sjov med Nanna og onkel. Faster giver mig et par fine silkestrømper og laaner mig an-
Søndag den 20. August
Er i kirke, redaktørens vogn er i stykker, saa vi maa vente lidt, det er stegende selvom vi kører, de maa vente 1 1/2 time paa os med middagen, det er Frode “gnaven” over. Det er provst Vigs 70 aars fødselsdag saa der kommer mange af deres bekendte paa besøg, der er ikke plads til Bo og mig ved bordet, saa gaar vi i kirken og i taarnet, bagefter drikker vi chokolade hos “Petersen” i køkkenet, det er meget sjovere. Vi sidder i haven og besøger frugtene ret ofte. Bo og jeg gaar en tur, men det er for varmt, saa tager vi i vandet, det er dejligt, og morsomt, vi plukker lyng og lader bilradioen spille. Til middag har vi en glubende appetit, det er morsomt at her ikker er lys, saa maa vi have stearin og petrolium, det maa være underligt for dem at skulde holde auktion over deres ejendele. Der er en stærk strøm af mennesker og biler mod København, vi hører skuespil og sover. Far og redaktøren taler Rotary til langt ud paa natten.
Torsdag den 20. Juni 1940
Jeg går ned til ⊥ inden morgenteen, mor kan ikke finde mig paa mit værelse, saa tænker hun sig maaske, at jeg har sovet hos ⊥- uha, W. varskor mig, og jeg hopper udad vinduet, har været ude at ordne penslerne og hendes indætte vræde kan hun beholde for sig selv, jeg gaar ikke ud til te, men sidder paa loftstrappen og tager pletter af min kjole, mor går ved Dorffs dør, hun tror jeg er derinde, men bliver for 2. gang skaarret ned. far er til Rotary, ⊥ og jeg gaar i haven, men da der er meget bedre i parken, gaar vi derover, ih, hvor nyder vi det, jeg gaar over, mor har kalt, men W. har raget kastanierne ud af ilden. ⊥ pakker og vi cykler ned til Kastrup med hans bagage og cykle, vi tar` hjem ad gammel kirkevej, skiftes til at gaa og cykle, far og mor har været henne hos Groots med sølvbryllupsbilledet og kommer hjem 5 min. efter os, saa opdager de slet ikke hvor udskejjelse. Efter middag er vi i anlæget, DVL har udflugt forbi, saa der kommer mange cykler forbi: W. står ovre hos os, det er pænt af hende, så ser det hele merer tilforladeligt ud. Kl. 11 gaar vi ind og jeg er nede at tage afsked med ⊥, det er skrækkeligt, jeg tuder – den søde dreng. W. venter udenfor, sød pige. mor har hovedpine og vil i seng, men tager et glas rødvin og kommer glædesstraalende og fortæller mig, at hun ikke behøver at gaa i seng, det ærger mig, jeg havde glædet mig til at have det fredeligt med min elskede.
Onsdag den 14. August 1940
Far taler Rotary, og bliver rasende, naar jeg siger ham imod. Faster holder med mig, og siger, at saadan skal en stud.art. være. De er begge 2 vældig søde, ”det er skønt”. Jeg kører en tur med onkel, og han siger: ”Naa Bit”, naar han gør det, kan han lide mig. Faster giver mig en kasse biskøjter og en æske chokolade + 50 kr. til min rejse. Det er ”løn”. Jeg maa gerne komme ned til dem at gaa i gymnasiet, hvis der bliver for het herinde.
Vi glemmer en paraply og et par andre smaating. Mor tuder, fordi faster giver os penge. De følger os til toget, det er en hurtig forbindelse paa 3 timer. Fortiden varer de ellers 6 timer. Jeg kører i rutebil hjem, med en fuld mand og 2 tyske soldater paa c. 16 aar. De er forfærdelig søde og vi griner af dem og den fulde. Tvebakkerne har passet Lunn. Der er brev fra ꓕ. Det er synd for ham, at han har maatted vente saa længe med svar. Han er lidt betænkelig ved seminaristerne og siger, at jeg ikke maa kysse alt for mange. W. har faaet fat i en tysker, der kan dansk. I nat skal jeg sove i kabinettet. Det er for farligt at ligge ovenpaa.