Faar ug- i geografi: I skrivetimen er Gibber syg saa vi kommer ind til C og faar engelsk. Jeg bliver almindelig duks i haandgerning, laver næsten inted da maskinerne er optagne, deler bolcher ud. Det er Eriks fødselsdag, han giver appelsihnboller, drengene har generalforsamling. Inger venter paa mig. Jeg laver 3 buketter til mor og hun køber nogle hos gartneren. Gaar en tur ned til enden af Oliefabriksvej, over en sti og ad Kongelundsvejen hjem. Far giver mig en bog paa polsk og en paa fransk fra det polske udenrigsministerium, mor og jeg faar ogsaa en i fællesskab. Skriver i Ingas poesibog, og skriver nogle vers af. Begynder at sy en lille hue, Dagbog. Mor præker om at jeg ikke maa sulte mig, og saa æder jeg som en ulv, vi bager nemlig. Gaar forholdsvis tidligt i seng og læser lidt af Jules Verdens ”Kaptajn Grants Børn”. Far giver schokolade o. s. v.
Tag-arkiv: erik
Onsdag 31. Maj 1939
Dejligt at begynde Skolen igen, møder kl. 9, de venter at jeg deler ud, men de kan tro nej. I geografitimen gaar vi op i nr. 15, vi faar 5 minutters lysbilleder fra København, Erik bemærker at det er interessant og sukker lettet da det er forbi. Inger er i København saa jeg sykler solo fra skolen, jeg møder Alma, hun vil besøge mig en dag lover hun. Mor ortner mit værelse og gør rent, derover bliver jeg saa glad, at jeg gaar ned at vaske kæmpeopvasken op alene, jeg læser nogle lektier og Synnøve færdig, men har ingen energi, Far er inde at hente korerposten og ordenen an miniatyr, far har 2 tørklæder til mig, 3 tørklæder, 1 dug og 12 servietter til more og en gammel sølvikon og nogle dybtryk til hjemmet, far gir mig en masse slik. Jeg gør regnskab op, baade indtægt og udgift er paa over 300 kr. Jeg læser ”Ny på ejnen” og kl. bliver over 1 inden jeg gaar i seng. Jeg syr kludeklip og anbringer mine dejlige tæpper paa forskællig maade.
Tirsdag den 10. Oktober 1939
Aftaler med Eri at jeg maa ringe til ”Erik”. Latin gaar godt. Lundorf og jeg har det hyggeligt og sjovt da vi læser lektier, jeg ringer til Erik og fortæller, at der har ligget en bilet til Paladium i min tyskbog, jeg opdager den først i dag, og den var til i gaar. Lundorf begynder at tale om sin pige og driller mig med Erik. Mor ringer til Hareskoven, Gidde er speaker i Alfa film, han [hun?] gaar paa Paladium fortiden. Mor er inde at besøge fru Block og fru pastor Ulmer. Far er hos grosseren. Vi læser lektier i kabinettet, jeg forsvinder midt under det hele og er ude til ”stævnemøde med ”Erik”. far er oppe i [Isulten?]salen til konfirmantfest, jeg er indviteret derop, men da jeg skal i det kgl. i morgen, maa jeg sove ud, bliver sent færdig med lektierne da jeg ikke har bestilt andet end af snakke. Det er rigtigt efteraarsvejr.
Lørdag den 14. Oktober 1939
Eri og jeg skal paa Torvaldsen bestemmer vi, jeg skal ringe til Erik, saa indviterer han mig i Fraskatti, det med Torvaldsen, er bare et triks. Da jeg kommer hjem, og skal til at ringe, er Lundorf taget paa efteraarsferie, jeg er ude i haven efter blomster og frugt, og ude at se paa de arbejdere, der lækker kloak, de er vældig søde, jeg faar en ordenlig sludder med et par arbejdsløse. Udfor os, skal rørene ligge 6 m. nede. Far indmælder sig paa det kursus i maskinskrivning, som far Inger gaar paa. I gaar fik Frank og Augnete en søn (2). Skriver brev til Wanda Rowna og Isse Strunge. Bo ringer og indviterer mig i teater i morgen. fortæller Christensen den kønne historie om Fraskatti han ikke blodt tror paa den, men finder det mystisk at jeg skal på Thorvaldsen. Engelsk skib med 850 værnepligtige, bliver sænket af tyskerne, det har kostet 3 mill pund sterling (Royal Oak). Jotler, far tror, at jeg er blevet slaaet ihjel. Læser i sengen.
Mandag den 16. Oktober 1939
Det regner, møder ”Erik” ved vantaarnet, vi ser Thorvaldsens museum under anførsel af en dygtig læreinde, vi har meget ud af det. Vi gaar strøgtur og jeg møder mor, vi køber stof til hver en kjole, er i Brasilko, hos Ingerslev Møller, at købe en stol fra 1840, og i sagførenes auktionslokaler. Jeg giver mor en sovsekande. Cykler hjem, menighedsplejernes bestyrelse har været her. Jeg tegner, inspireret af Thorvaldsen, en yndig baletdreng. Vi gaar ned til fru Chris, det er en ordenlig tur, men hvor har hun faaet det hyggeligt, man skulde ikke tro at det er de samme møbler som i Lyongade 12, her kommer de riktigt til deres ret. Karens moder kommer fra Sønderjylland og tveBakkerne kommer ogsaa, vi har det morsomt, og synger til sidst. Vi faar en pose valnødder, da vi kommer hjem, gør vi et ortenligt indgreb i den.
Søndag den 22. Oktober 1939
ligger i sengen til middag, læser aviser, spiser for meget til middag. Drengene og jeg er i haven at samle en masse valnødder, bagefter gaar vi en tur ud til fælleden. Jeg sover nærmest i kirken, der er fremmed prædikant. Dorf og jeg er oppe at slaas, jeg er omtrent saa stærk som ham, mor er forarget. Jeg praler overfor studene [med?] ”Erik”, ringer til ”ham”, hun er ikke hjemme, hendes moder synes, at jeg lyder lidt forstyrret. Tage er her ude til middag, Karin og Inger bliver til middag og aftenkaffe. Missen tager mus hver nat. Danskerne vinder 4-1 mod Norge i landskampen. Inger spiller paa flyglet, vi sidder med slukket lys og nyder Professer [Kur?] taler i radioen om fantasier og drømmerier, det er knasende interessant. Jeg holder op med at drikke aftenkaffe. Mor giver mig løg til en [juletaset?].
Fredag den 27. Oktober 1939
”mor” er gal, jeg bliver kaldt Buller. Rie synes at mit brev paa engelsk er godt. Erik tegner mig. Stoffer er sød, men han siger, at jeg snart skal til at lære latin. Det stormer. Dorf fortæller om fars bekymringer for mig i gymnasiet, de har tænkt paa realeksamen og paa 2 aar i 1.g o.s.v. de behøver da ikke at lave saadan et postyr. Nu skal jeg have kakkelovn paa mit værelse, det blir kun til pjank med studenterne.
Lørdag den 28. Oktober 1939
Vi begynder at repetere i historie. Jeg skal høres i engelske verber af fru Møller, hun spørger om jeg kan dem: Ja, lyver jeg. Inger er med hjemme, mureren er her og er i gang med kakkelovnen. Jeg drikker eftermiddagskaffe hos Inger, vi er paa Kastrup station efter en hare[?]. Vi skriver til Havai. Jeg bliver der til middag. Skræller kartofler for fru Olsen. Jeg faar en kurv æbler og pærer med hjem. Inger og jeg taler engelsk. Da jeg kommer hjem, fortæller jeg Lundorf og Christensen at jeg har slaaet op med Erik. Vi har det vældig hyggeligt, jeg repetere geografi. Diskuterer skolens lærer med organisten, jeg sørger for at mene det modsatte af ham. Chr. laaner min løgte, han kan ikke faa den til at brænde, og maa gaa hjem fra byen. Jeg er i bad og vasker haar. faar løfte om et klædeskap til, mor vil ha’ lidt plads i det.
Onsdag den 1. November
Jeg svinger benet ind i en stolpe i gymnastik. Vi faar nogle af Kapers ekstemporale bøger, vi sidder og skyder til drengene, (jeg til Erik), mor bliver rasende og siger, at vi ikke har forstand paa mænd, vi er dog enige om, at vi har mere forstand paa dem end hun har.
Kan som sædvanlig ikke noget latin, Stoffer er sød.
Mor ligger i sengen. Jeg læser lektier hele dagen, skal aflevere en stil, som jeg først begynder paa efter middag, er ikke nede hos den søde, da jeg har fyret her. Er hos Elimar. Provst Westergaard er her, han vil have far til at søge stiftsprovstiet i Nykøbing Falster.
Onsdag den 27. December
Staar op kl. 12. Er forspist, er pige. [dvs. klarer arbejdet, som pigen normalt ville lave] Fru Duurloo har været her i gaar, hun sender en buket fra gartneren. Gunnar kommer hjem med flyvemaskine. Dovner. Har gigt i højre skulder. Skriver brev til Henny og Isse.
Inger O. kommer her til middag, da vi hører om, at nogle af Lotterne er faldet i Finland, henter vi luftbøssen og gaar over at øve os, men ver eneste pil sidder fast i løbet, saa maa vi skyde med hagl. Det er en sand londontaage, saa skønt det er maaneskin kan man kun se et par meter frem. Jeg følger Inger hjem, der laaner jeg et billede af hendes svoger, det er ”Erik.”
Da jeg har set hendes julegaver følger hun mig hjem. Jeg skriver et brev til Bit fra Erik. I Holbæk fryser det 22°, her 10
Torsdag den 4. januar 1940
Jeg gaar i skole, er meget ihærdig i gymnastik, saa sortner det for mine øjne og jeg bliver lagt ned med en masse fraker over, jeg græder og faar hovedpine. Jeg gaar ikke hjem, vi lærer at regne med 3 ubekendte. Kaj og Erik skriver breve til mig, jeg er oppe med Kaj i frikvarteret. Stoffer er (lussing) vældig sød i latin, vi begynder paa de poeniske [puniske] krige. Vi taler naturligvis julegaver. Jeg er hos Holst, begynder at tilskære mine skibukser. Vi prøver bluser, der er kun en, der falder i naade. Har en skrækkelig hovedpine. Tage er her, nu skal han til Finland, han underskriver kontrakt nr. 3, gid jeg skylde med. Han laaver mig, at jeg maa prøve hans skier. Jeg smelter lysstumper til et smart stearinlys, mor siger at jeg er en pyroman, vi gider ikke læse latin mere.