er i skole igen, mange spørger til mit befindende, jeg faar en omtrent ny gramatik af Ludvigsen, da Lise har avleveret min. Jeg bliver hørt hos Rosenholm, og i engelsk. Vi har haandgerning alligevel. Der har været nogle hollandere paa besøg i dag. Jeg læser, og drikker eftermiddagskaffe, Karen er her paa besøg, vi taler om min konfirmation, Karen bliver indviteret og vi faar lov til at laane noget af deres service den 2. Oktober Jeg viser Karen hvad jeg har faaet i Maribo, læser videre og spise middag, jeg spise ikke meget da jeg skal ha’ tabt lidt til kjolen. Efter middag løber jeg 5 gange rundt om græsplænen, snakker pære med Christensen og løber igen, havehuset er blevet malet. Jeg læser svensk og engelsk med mor, skriver dagbog. Inger har faaet arbejde, hun er heroppe at vise mig en hvid kittel. Provst Westergaard og hans søster (musiklæreinden) er her til kaffe, P.Wes er som sædvanlig morsom. Jeg spise for megen kransekage og gør derfor gymnastik bagefter. Det regner og blæser lidt. Jeg gaar temmelig sent i seng og sover ikke ret meget.
Tag-arkiv: Westergaard
Torsdag 11. Maj 1939
Sælger mine gamle facitlister for 50 øre. I historietimen faar vi langbold og vi har det pragtfuldt i solen. Jeg faar mg i kemi. I religionstimen sidder vi i gaarden og da eleverne kommer fra realeksamen taler vi med dem, der har vi noget at glæde os til. Jeg sidder længe i haven og planter og graver, en pige slaar mit katteøje ud saa jeg er hos Holst at faa et nyt. Mor ligger i sengen men staar op og tager til meget fornem diplomatmiddag hos direktør Scheaffer. Westergaard er her og han er i særlig godt humør, han kører far og mor ind. Jeg spiller en lille smule og viser Cristensen en masse fotografier, jeg ser hans kamerater, nogle farlige sjejker. I dag er jeg blevet en lille smule rød paa halsen. Jeg giver Ellen forskellige tips med hensyn til madlavningen. Cristensen er ganske underholdende. Kaserer 2 par sko og er hos skomageren for far.
Torsdag den 13. Juli
Staar op ved 9½ tiden og er i gaarden, det natriumnitrat far har bestilt hos købmanden er allerede kommet, og da det regner lidt opreder [spreder?] vi det straks, de 3 arbejdere der er i gang med ladegulvet faar jeg en lille pasiar med, jeg prøver ogsaa at hjelpe dem, det er temmelig anstrengende. Jeg laver frokost og vasker op. De sko jeg skulle ha’ hented i Lørdags henter jeg. Kl. 3 holder mor og Jeg fyraften, saa mangler vi bare middagen. Jeg skriver dagbog. Jeg har over 10 saar paa hænderne. Efter middag gaar mor og jeg en tur, da det er længe siden at jeg har besøgt Jernhoffs gaar jeg derind, de har en hundehvalp der er ganske bedaarende. Skønt huset flyder hos dem har de gæster, hun rakker ned paa Madsen. Fru Fløjtrup er der til kaffe. Westergaard er her ogsaa, han er som sædvanlig meget morsom og hyggelig.
Torsdag den 3. August
Nordmand Petersen kommer paa afskedsvisit, Nanna overrækker ham en æske [flødebier], vi faar frugt, chokolade og cigaretter, han kommer paa en morsom maade med en masse vittigheder. Nanna og jeg er med onkel ude at køre i aaben vogn, Nanna sover og vi hører musik, vi er ogsaa ude at trille og købe en masse til Elna og ungerne, faster giver os 5 kr. hver, jeg køber et kort som jeg sender hjem, er ogsaa hos frk. Ebsen, vi ligger i haven og tager solbad, bagefter tager vi koldt styrtebad. Et af røerne i radiatorsystemet springer, saa vi maa have en mand til hjelp. Westergaard er her paa lynvisit. Faster Signe skriver et brev hertil, Inger har købt et hus til [85000] kr men længere hende i brevet fremgaar det at Inger skal laane det af onkel. Vi faar is og frugt [+] som sædvanlig, faster [ordnere] regnskab.
Lørdag den 5. August
Nordmand er her, Westergaard ligeledes. Vi ligger i et par timer og soler paa græsplænen, Poul Asker kommer, saa jeg maa passe paa børnene, jeg tager koldt styrtebad inden eftermiddagskaffen, [Sigu??] kommer, han fortæller om sit bryllup i morgen og om fremtidsplaner. Jeg er overladt til aviserne i et par timer, saa gaar Elna, Nanna, Vera og jeg en dejlig tur ved søen. Da faster og onkel er ude at købe brudegave til i morgen fik jeg kraftig næseblod, saa kunde jeg ikke komme med, men maatte tage blodplætter af min jakke. Jeg begynder at læse i Hall [Caines] ”en Kristen” og skriver dagbog. Vi hører tysk presse paa engelsk om den nyfødte prinsesse af Holland og meget andet, vi hører musik og spiser is og frugt. Jeg læser i nogle illustrerede engelske blade og tager fodbad og lakerer faster og Nannas negle.
Onsdag den 1. November
Jeg svinger benet ind i en stolpe i gymnastik. Vi faar nogle af Kapers ekstemporale bøger, vi sidder og skyder til drengene, (jeg til Erik), mor bliver rasende og siger, at vi ikke har forstand paa mænd, vi er dog enige om, at vi har mere forstand paa dem end hun har.
Kan som sædvanlig ikke noget latin, Stoffer er sød.
Mor ligger i sengen. Jeg læser lektier hele dagen, skal aflevere en stil, som jeg først begynder paa efter middag, er ikke nede hos den søde, da jeg har fyret her. Er hos Elimar. Provst Westergaard er her, han vil have far til at søge stiftsprovstiet i Nykøbing Falster.
Fredag den 17. Maj 1940
Jeg gidder næsten ikke staa op, men vi skal til frokost kl. 11 hos søstrene Westergaard, far og jeg cykler, men far har glemt adressen, saa vi cykler rundt og leder, saa møder vi mor, hun kan heller ikke huske nummeret, men vi finder det snart, de har en dejlig lejlighed og vi faar en god frokost, men jeg keder mig jævnt, saa gaar vi en dejlig tur ud gennem Fælledparken, bøgen er ikke helt udsprungen, der er yndigt og det rige fugleliv er morsomt. Vi er tilbage i lejligheden, at drikke kaffe, men mor er ikke med, da hun er i Domusmedia til en Rødekorsfest for damer, hun har Rosting tilbords og for en grøn naal, suspensivt [?]. Scheaffer er hernede, hans mandutør [manuduktør] er føl, saa derfor kan han komme her saa meget, med en god samvittighed, det er kattastrofalt for ham. Jeg hænger hos min elskede, jeg kan ikke forstaa at det ikke er gaaet op for de gamle.