Jensen slaar græsplænerne, jeg drikker morgenkaffe i haaven og bliver syg, kaster op, har dire og næseblod og feber, Cristensen har en smart ven paa besøg saa jeg staar op men han tager afsted, paster Frankov taler. Forpakter Nielsens enke og datter Marie med sin mand er her paa besøg. Karin er syg men Inger er her, hun og fru Cris faar rabarber og blomster. Gunnar kommer til aften og er vældig sød, jeg henter kager til kaffen og laver baade kaffe og te selv, vi drikker vin til. Jeg fryser men befinder mig ellers meget vel, ortner mit værelse og spiser for 2. Læser i ”Ny paa Egnen.” Der er søndagsbrev fra Tage, han kommer muligvis paa Søndag til min fødselsdag hvis far kommer, og det gør han. Læser lektier kl. 12 og gaar derefter i seng. Dagbog, vander blomster o.s.v.
Tag-arkiv: jensen
onsdag d. 28. juni
Staar sent op, laver frokost, ortner værelse og er hos skomageren, købmanden og gartneren. Grosser Scheaffer er her. Sætter blomster ind. Fører regnskab og skriver dagbog. Far viser sange og en familiedekoration fra middagen paa Langeliniepaviliongen. Alt er vokset og blevet smukt herhjemme. Basenget ved laden er blevet færdig under ferien. Skattemandag [?] fru Jernhoff kommer paa en længere velkommen hjem visit, fru Jensen fra kroen indfinder sig ogsaa, saa for et par øjeblik er præstegaarden centrum for sladderen i taarnby.
Far er tillige med konsul Riediger blevet indviteret paa langeliniepaviliongen, saa mor og jeg slipper for middagen, saa koger jeg grød af nogle af jordbærene. Jeg skærer mig temmelig slemt paa forskærerkniven, hver gang jeg bøjer fingeren springer det op, og bløder, jeg støder mig paa den anden haand.
Tirsdag den 4. Juli 1939
Mor faar huen fra Ruldi, den er yndig. De ringer fra Tystrup at Henny og Eva kommer i dag efter aftalen. Jeg læser historie i haven meget af eftermiddagen, Inger Bacher er her at lave kontorarbejde. Jeg skærer rabarberne i fine skiver til marmelade som jeg skal koge. Fru Jensen hjelper os for 2. gang efter at Ellet løb.
Jeg laaner ” Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard” fra Christensen og læser ca 200 sider i den. Henny og Eva vedbliver at trække tiden ud, tilsidst ringer de og sender suspeknsivt afbud. Malerne arbejder paa mit værelse hele dagen, saa her ser farligt ud. Jeg ortner nogle skuffer og har egentlig ikke noget at lave, da jeg ikke kan gøre mit værelse i stand og jag har resirveret den tid til kusinerne. Paa sengen læser jeg mig i julestemning, navnlig da jeg spiser en masse af det slik fra i gaar til. Ortner haar med held.
Lørdag den 23. December
Jeg staar sent op, da jeg er forkølet, i gaar fyrede vi i centralen, far siger at det har gjort ham forkølet. Gunnar er her, han taler om, naar han skal giftes, de vil have husassistent. Mor giver ham en pyjamas af flannel, han giver mig pakkerne (Illustration.) Jeg klipper et stykke af 2 kjoler, de skal ikke sømmes, det er ikke moderne.
Jeg er hos fru Jensen bag kroen og hos røde Arnes moder, med en stor julepakke. Jeg er selv ude i haven at fælde et træ og sætte det på fod, da jeg har pyntet det, er det det kønneste vi har haft. Far er som sædvanlig julenervøs, han køber baand til Poleon Restitutta, [Polonia restituta, polsk orden] vi synes som sædvanlig, at det nyeste er det kønneste. Tage er her efter sin julegave, vi har en hyggelig aften og kører ham til banegaarden. Skrædder Madsen skal sy en [composet? Måske præstekjole?] og et sæt tøj til far.
Torsdag den 27. Juni 1940
De 2 smaa drenge, der druknede i kloakken bliver begravet. [Mogens og Leif Jensen, 5 og 6 år, noteret i kirkebogen: Druknet i kanalen] Da W. kommer med et brev bliver jeg henrygt – men saa er det fra Norge. Jeg fotografere far med præmietyrsskiltet om halsen, det er sidste dag han er præsident, i dag bliver Rydgaar det. Mor ligger i sengen. W. og jeg luer gaardsplads, jeg faar 2 høns til at æde af min haand. W. og jeg skifter vand hos vore guldfisk, det skal gøres godt, saa det tar’ det meste af eftermiddagen. Jeg sopper barfodet rundt i vandet. W. og jeg ordner stykket ned mod vejen, vi æder en masse grønne blommer og stikkelsbær. Jeg støder foden lidt, da jeg hopper ned i fiskebasenget, men tænker ikke paa det førend om aftenen, da jeg har været oppe hos fru Bloc, da kan jeg næsten ikke støtte paa det, mor ringer efter dr. Ellehauges kvindelige vikar, men hun kommer først i morgen. Jeg faar neo[neoropal?] og saa gaar smerterne omtrent væk. Wandas føl kommer ikke til stævnemødet, saa W. er rasende, nu finder jeg en tysker, siger hun. Jeg kan kun kravle paa knæ. Mor er sød, far er meget nervøs.