vi drikker morgenkaffe under pæretræet, jeg ortner værelse, løber græsplænen en 5-6 gange rundt, skifter tøj og tar den blaa lærredsdragt paa og sykler med far op til Wenneke at tale om turen, bagefter sykler vi til København, der træffer vi mor, far tager afsted for sig selv og mor og jeg gaar ind hos Lisa Pfeifer, der køber vi to nedsatte kjoler til mig og mor prøver men køber ingen Jeg køber et par tøjhandsker til 98 øre. Bagefter tager vi ind til Torngren [?] at købe 2 store dukker til bazaren, bagefter gaar vi og ser paa vinduer, der er udsalg og alt er billigt og fristende, men vi har ikke penge nok med. I silkehuset køber jeg en hat til 1,75 og mor prøver en men køber ingen. Vi er også i Magaseng og paa apoteket og i en grønthandel at købe bananer. Vi er ogsaa inde i en lille forretning at købe en bluse til mig. Vi møder Inger paa Amagerbrogade og snakker lidt med hende. Herhjemme kommer Smit med 15 pund jordbær tilos, som han forærer os, vi faar jordbærgrød til middag. Inger og jeg gaar en megen lang tur i den gamle by og paa Amagerlandevej, jeg slanker mig i dag. Tage er her til jordbær og kaffe i aften, vi snakker Alpetur og Münschen. Inger og jeg havde bestemt at vi vilde tidligt i seng, men kommer det først sent, jeg har den spraglede bluse paa, den kan far ikke lide. Kristelig Dagblad er her paa tur med 3 storer turistbiler, man er utilfreds med fars tale. Vi sidder i haven og far har fundet et pind svin, missen æder tørt rugbrød af ærgelse over at pindsvinet vil ha’ det. Jeg ortner mit værelse hvor kjolerne flyder og alt flyder. Inger og jeg danser paa amerikansk maner, mor siger flerer gange til mig at jeg skal holde op og gaa i seng, tilsidst gør jeg det ogsaa da der er en pavse i radioen. Jeg læser “ 1 Par” [ikke identificeret] til langt ud paa aftenen, død kedelig.
Tag-arkiv: Pfeifer
Tirsdag d. 23. August 1938
jeg drikker en lille kop te, min mave har det meget godt i dag, jeg læser historie og staar op til frokost, Petersen og faster er her, far tar’ 13 billeder af os i haven, Petersens’ indviteres med til konfirmationen, vi tar med bilen til København, tager afsked og gaar fremtil fru Pfeifer, jeg faar en blonte konfirmationskjole til 68 38 kr. fru Pfeifer gir’ mig en lille kunstig blomst til kjolen og lover mig noget andet. Mor faar en flot sort selskabskjole til 125 for 85 kr, saa vi har ortenlig handlet billigt. Vi er ogsaa henne at købe lange hvide silkehandsker, der bliver ogsaa bestilt hvidt undertøj til mig. herhjemme læser jeg meget, slanker mig og læser igen efter middag, jeg skal baade læse for i gaar og i dag. Far finder et pindsvin i haven men jeg har slet ikke tid til at gaa derned. Jeg gaar i seng lige efter leksierne er færdige, det er de ved 9 tiden, saa klokken bliver altsaa 9 ½. Elimar er her at ortne forskellige elektriske ting.
Lørdag d. 12. November 1938
Til at begynde med er vi 4 piger i klassen, de andre er syge eller kommer for sent. Sangtimerne forfærtelig kedelig. I skrivetimen er Gibber helt ud af flippen, han skælder og smælder og gir den [dem] der er paa gangen slav da de ryger, jeg forbinder Eris knæ da hun har slaart sig ganske ubetydeligt, vi læser ”Profeten Mikael” færtig. Vi læser alle i engelsk. Vi aflevere ingen aritmetik. I haandgerning syr vi belægningen omtrent færdig. Jeg følges med Inger hjem. Jeg ortner værelse og mig selv, jeg trænger til frisk luft og motion, derfor gaar jeg en tur, ud til Inger, hun gaar med, men faar blomster med til deres grav, derefter er hun inde hos mig at faa 1. og 5. hæfte, da hun skal hjem er det mørkt og taaget, derfor følger jeg hende paa cykel ud til hjørnet Fie bager en masse vinerbrød, lagkage, pleskner, franskbrød o.s.v. Jeg læser leksier, drikker kaffe og leger med missen. Jeg ser et stykke tøj, mor har købt til kjole den skal syes hos Pfeifer. Læser i ”Panser og Plade”.
Torsdag d. 17. November
Vi faar nogle morsomme forsøg i fysik. Ove er hjemme i den time, Rie ligger i sengen, vi driller Ove med at han har været hos hende med bananer. I religionstimen regner vi endel karakterbøger ud for Rosenholm, jeg regner 4 ud. Den lille sjove tøs løber efter mig i dag igen. Jeg cykler fra skole med Inger i dag. Jeg spiser frokost, far begynder et nyt konfirmationshold, i dag møder kun 40, men der kommer nok flere. Jeg læser leksier, vi har kun faa leksier for til i morgen, jeg er allerede færdig ved 4 tiden, og saa sover jeg middagssøvn til kl. 6. Jeg faar en kalender for 1939. Far gir mig ogsaa nogle æbler fra anlæget. Vi faar havregrød til middag, og bagefter faar vi fiskekarteng.[gratin?] Jeg spiser en masse. Det er kedeligt da jeg ellers har slanket mig hele dagen. Jeg løber en tur i gaarden, skriver dagbog for i dag. Mor faar kjole fra Lisa Pfeifer. Tidligt i seng, læser i Panser og Pla
Karen F. og Inger B. er he, vi høre torsdags…[?]
Torsdag den 9. Marts
Vi faar karakterbøger, gaar ned til 7,04. Vi hjælper Møller med hans karakterbøger. Jeg faar ros i kemi men faar samtidig at vide at jeg er doven og der for inted kan. Rosenholm retter vore engelske stile inden fru Møller timen efter gør det, saa de er alle fine. Pumper cykkel. Laver 4 buketter vintergækker til stuerne, solen er pragtfuld. Læser lektier og brodere den første bredde af puden helt færdig og begynder paa den 2., der er ikke meget garn tilbage. Der er ikke kort fra far. Mor faar sin kjole m. bolero fra fru Pfeifer, den er pragtfuld, hun laaner smykker af mig. Tage kommer til middag, vi prøver ”sort gryde”, det er dejligt og jeg spiser meget. Fie bager kringel o.s.v. Der er aftengudstjeneste, Fie træner [?] saa jeg laver kaffen, vi skal ha’ te saa paaen igen. Fru Chris og Karin er med inde. Jeg maniküre mors negle saa de bliver flotte. Læser i ”David Cobberfield”. Far kommer med morgentaaget fra Berlin.
Onsdag den 22, Marts
Læse i ”Greven af Monte-cristo,” staar op og ortner værelse ved 10 tiden, spiser frokost og tager min brune dragt paa. Mor og jeg er hos fru Pfeifer at se paa en kjole til mig, men finder ingen, vi bestiller hat til dragten, køber knapper til den blaa ”Lisa.” Vi køber sølvtøj til Erna og Panildan Andersen, køber gardiner til gæsteværelset, ser paa gardiner til sovæværelset og faar prøver, køber garn til bluse til mig, er i haandarbejdets fremme at se den islandske udstilling og købe garn, i Brasilko, hos klinkeper og mange andre steder. Paa hjemvejen møder vi Tage der har faaet sin fine resærvelægeuniform, han tager afsted efter middag og [oplandsbyernes] bibeltime begynder. Jeg varter op og begynder at strikke den yndige bluse. Har en vanvittig hovedpine og gaar op inden gæsterne gaar.
Mandag 22. Maj 1939
Vi faar Holbach i engelsk. Jeg ringer for fru Kolbye. Faar fri fra Gymnastik og tager hjem, her er kort fra far. Jeg møder mor paa raadhuspladsen, vi er inde at se Pygmalion i Dagmarbio, baade biografen og filmen er udmærkede, mor gir en pose fyldte chokolader. Da vi naar ud til fru Pfeifer har hun en yndig hjole til 79 kr. hængende, den har svingfasong og er lyseblaa, jeg faar den af mor i fødselsdagsgave sammen med et par natursilkestrømper. Ellen slaar tarinen i stykker. Jeg ortner mig værelse og sætter friske blomster i vand. Arkitektens indviterer os ud paa Langelinie paviliongen i morgen aften. Der er brev fra Fie, hendes sygekassebog er ikke kommet i orden saa den maa jeg klare. Jeg vasker haar og læser i ”Ny paa egnen.” Har ikke noget om haaret saa jeg bliver kold og forkølet, Ellen tror at det er 2. pinsedag i dag.
Lørdag 27. Maj 1939
Staar op kl. 11 og ortner hækken mod gaarden, efter frokost begynder jeg paa stenhøjen og saver grandgrene af, jeg kører høet bort og kl. 4 er jeg færdig, saa begynder mor og jeg at gaa i køkkenet, jeg bager kræmmerhuse til i morgen og mor bager sandkage, alt bliver vældig fint, men Ellen har et anfald og da mor beder hende om at lave mad svarer hun ”Det kan de sgu selv gøre,” hun beder om sin løn men omsonst, saa rejser hun for 2. gang, mor og jeg vasker op og har det dejligt, kjolen kommer fra fru Pfeifer og vi sender syrener med tilbage. Gert henter ogsaa mange, jeg laver 6 buketter og ortner værelse, Gunnar er vældig flink og bliver her i nat. Jeg er i koldt bad oven paa dagens anstrengelser, der kommer handsker fra arkitektens og krave fra fru Beck.