Lørdag d. 12. November 1938

Til at begynde med er vi 4 piger i klassen, de andre er syge eller kommer for sent. Sangtimerne forfærtelig kedelig. I skrivetimen er Gibber helt ud af flippen, han skælder og smælder og gir den [dem] der er paa gangen slav da de ryger, jeg forbinder Eris knæ da hun har slaart sig ganske ubetydeligt, vi læser ”Profeten Mikael” færtig. Vi læser alle i engelsk. Vi aflevere ingen aritmetik. I haandgerning syr vi belægningen omtrent færdig. Jeg følges med Inger hjem. Jeg ortner værelse og mig selv, jeg trænger til frisk luft og motion, derfor gaar jeg en tur, ud til Inger, hun gaar med, men faar blomster med til deres grav, derefter er hun inde hos mig at faa 1. og 5. hæfte, da hun skal hjem er det mørkt og taaget, derfor følger jeg hende paa cykel ud til hjørnet Fie bager en masse vinerbrød, lagkage, pleskner, franskbrød o.s.v. Jeg læser leksier, drikker kaffe og leger med missen. Jeg ser et stykke tøj, mor har købt til kjole den skal syes hos Pfeifer. Læser i ”Panser og Plade”.

Leave a Reply