Lørdag d. 28. Maj Taarnby

Jeg henter de 30 flødeboller, og deler dem ud. Vi faar en vældig spændende bog læst op hos Tolber [lærer?]. Jeg faar breve fra Sidsel, fru Jernhoff, og hun sender ogsaa et lommetørklæde. Gunnar skriver kort. Tage er til eksamen og faar 13, her er herude 2 gange, da han skal ind til A. [står der A?] Af. Han har en eminent æske schokolade med. Arkitekten sender et meget smukke sølvsmykke (krydsogvas) [krydsogtværs?]

Karen (kosmetikpung), Inger og Karin (silkestrømper) Karen (schokolade), Inga og Inger (sifongtørklæde) og fru Cristensen (Jordbær, 4711) er til chokolade om aftenen, jeg ryge, vi bager meget forskelligt, mor ligger i sengen og er temmelig syg, men dog ikke saa syg som i gaar. Jeg er hos købmanden at købe slik, han gir mig 2 25 øres æg – nom [? Måske rom?]. Far gir mig 17 kr, men laaner de 5 kr. igen til bageren. Der er kort fra fru Beck. Vi far at hvide, at vi skal op i dansk, regning, engelsk, tysk og fysik, saa nu maa jeg til at være flittig, det er første dag, at jeg gaar frivilligt i skole.

Mor og jeg faar vore smykker fra guldsmeden, min diamantring er ikke ægte.

Lørdag 27. Maj 1939

Staar op kl. 11 og ortner hækken mod gaarden, efter frokost begynder jeg paa stenhøjen og saver grandgrene af, jeg kører høet bort og kl. 4 er jeg færdig, saa begynder mor og jeg at gaa i køkkenet, jeg bager kræmmerhuse til i morgen og mor bager sandkage, alt bliver vældig fint, men Ellen har et anfald og da mor beder hende om at lave mad svarer hun ”Det kan de sgu selv gøre,” hun beder om sin løn men omsonst, saa rejser hun for 2. gang, mor og jeg vasker op og har det dejligt, kjolen kommer fra fru Pfeifer og vi sender syrener med tilbage. Gert henter ogsaa mange, jeg laver 6 buketter og ortner værelse, Gunnar er vældig flink og bliver her i nat. Jeg er i koldt bad oven paa dagens anstrengelser, der kommer handsker fra arkitektens og krave fra fru Beck.

Onsdag den 5. Juli 1939

Efter frokost tager vi til byen, mor og jeg er inde hos Lærse [?] at faa bytted mine fødselsdagshandsker, jeg køber et par smarte stofhandsker, mor 2 par. Vi køber en sølvnaal til fru Chris der har fødselsdag, i den forretning ligger en halskæde af amatyster og en af koral, lige noget for mor og mig. Vi træffer straks Henny og Eva paa Glyptoteket, vi ser samlingen temmelig grundigt, den er vældig morsom. Pigerne vil gerne med hjem, men de vil endnu hellere blive i byen, i morgen rejser Eva, Henny derimod bliver noget endnu. Vi er til fødselsdags chokolade hos fru Chris, fru Hinse og fra Beck træffer vi der, det er længe siden sidst. Vi har Basarkomitemøde, de sædvanlige er med, det forløber vældig godt, Karen er kommet hjem fra England, hun har uhyre meget at fortælle, vi følger hende paa vej.