vaagner og staar op ved 11 tiden, mit lille juletræ drysser meget, derfor plyndrer jeg det og stiller det ud paa verandaen, det store kan staa noget endnu, ortner mit værelse, vælter en flaske lim, men den falder saa heldigt, at limen flyder ud i en skaal og ikke en draape kommer paa tæppet. Faster Signe ringer, hun og Ove kommer i aften. Vander mine blomster hvilket er meget paakrævet, kaserer den buket der er blvet [sic] holdt ved lige siden konfirmationen, jeg har hele tiden taget de visne og sat nye i. Skriver dagbog for 1. og 2.

Ove og Signe kommer, vi faar bullion, benløse fugle og blommer til middag, mocca og sjokolader bagefter, juletræet tændes, vi synger, Signe sladrer og praler som sædvanlig, Ove er sød. Tage ringer kaffe de tager med 11 ½ bilen, jeg sover først kl. 3½

Jeg vasker alle hvaemøblerne og plukker en stor buket til Signe, jeg sætter ogsaa blomster i vand for mor. Jeg ordner sko og er i det hele taget temmelig flittig. Den polske pater er her, og her er en mand, der vil sælge tørv uden kort, men det tør vi ikke være med til. Vi cykler ud til Signe og Ove, de er ene hjemme og vi  har det ganske hyggeligt. Min cerviet er fyldt med sovs pletter, men det rager ikke store aander. Fønss taler i radioen om store mænd – store børn. Bagefter har Ove en mikrofon, og han agerer frihedssender og meddeler, at Japan og Amerika samtidig er indtraadt i krigen, vi tror paa den, og har bagefter meget sjov af det. Vi bliver trakteret paa det  kraftigste, men det er ikke kvantiteten, men kvaliteten det kommer an paa. Vi har vrøvl med vore lygter, min gaar hele tiden ud, saa standser politiet mig og jeg er forbavset. Da vi er kommet i seng, skydes der meget kraftigt med kanoner, saa vi er i kælderen uden cirenen. Da vi kommer i seng igen, bliver de ved, men vi gidder ikke gaa derned mere. Jeg er skrækkelig bange for for F.