Onsdag d. 29. Juni

Taarnby

Jeg ortner værelset og passer telefonen det meste af dagen. det er temmelig koldt saa vi fyrer i kakkelovnen, og diskuterer om det er foraars eller efteraarsfyring, og kommer til det resultat at det maa være efteraarsfyring da det er hele 5 dage siden, at det var sankthans.

Mor vasker, og jeg skriver dagbog i 2 timer da jeg ikke har skrevet de sidste 3-4 dage (med undtagelse af en side i gaar aftes) Jeg er i kjosken efter aviser og hører paa mange forskællige, men de har kus [!] Sjosjaldemokraten, og jeg synes at det er at gøre nar af en avis at kalde det en avis, saa jeg køber ingen. Tage er her til aften og vi faar grøntsager og koldt bord. Han har mange sjove historier at fortælle og vi morer os udmærket, men ved 9 tiden vil han hjem, men han siger at han ingen penge har, og vi vil laane ham nogle, men saa viser det sig at han har nogle penge der tilhører en eller anden kasse, og saa gør det jo inted. Jeg ser paa mine penge, og opdager at jeg foruden de udlandske, kun har 12 kr og noget, saa hvordan skal jeg klarer mig, til jeg faar karakterbog igen, men jeg maa jo sikke [??]. vi spiser den plade Kave, som jeg har med hjem fra Estland, men hvad, saa bliver jeg jo ikke tyk af den. Mor skal sove paa en sengebund igen i mit værelse. Malerne er snart færdige med gangen, fru Lindebo-Larsen ringer og ønsker mor velkommen hjem, jeg tager telefonen, og lader som jeg er husalf. Fru Bris ringer ogsaa at ønske mor og mig velkommen hjem, og hun inviterer os til te hos sig i morgen eller en anden dag. Telefon og dørklokke kimer hele dagen. saa mor og jeg har nok at gøre heletiden. Tage er oppe at se mit værelse og den tegnebog jeg har faaet af Inger og lommebogen fra Tallinn

Kusine Ragnhild har faaet Tuberkolose. Jeg er i et dejlig halv varmt bad, det er rart at være ren igen

Fredag d. 1. Juli

Taarnby

Jeg staar sent op og ortner mit værelse, tørrer støv af og reder mors og min seng, jeg vander ogsaa blomsterne. Bagefter er jeg ovre i kirken, jeg snakker med de to jordbetongarbejdere i ½ times tid, smedene og mueren faar et kvarters tid, og saa gaar jeg over at pumpe mors sykkel, men ventilgummiet er i stykker, saa jeg har ikke selv tid at ortne det, derfor gør Fie det. Jeg spiser kun et æg, ½ tomat og et stk. rugbrød til frokost, saa gaar jeg op at tage den graa dragt paa, og ortne negle. Far faar løn i dag, og mor og jeg bruger det meste straks. Jeg sykler til København, men er inde hos syklesmeden at faa styret skruet fast. Jeg kommer ind sammen med mor, og vi gaar ind hos Riber-Holm at købe en krystalskaal til fru Cristensen, der har fødselsdag den 5. bag efter gaar vi til te hos hende, jeg ser puden til bazaren, og hvis den ikke bliver for dyr, tror jeg, at jeg vil købe den. Vi indviterer fru bris med til min konfirmation og ser hendes nye sommerkjole, som vi erklærer for god nok til at tage paa, hun viser os med samme lejlighed en bluse som hun selv har syet, og begge dele er yndige, saa taler vi henkogning og pastor Todberg, som jo desværre er død og bliver begravet forige Onsdag. Vi gaar hen til Jeny Plac [vistnok af familien de Place] og køber 2 par bukser og 2 undertrøjer som passer sammen, de er begge yndige, navnlig det hvide par med de smaa kulørte prikker. Vi køber stikkelsbær, æbler, moraller, ost og te, og alt det slæber mor hjem med rutebilen, jeg sykler og kommer før hjem end den. Gidde og Tage kommer paa motorsykkel, det ringer de og siger, men da det er regnvejr tør Gidde ikke paatage sig ansvaret for Tages liv, og hun ringer og siger, at de først kommer i morgen. Jeg læser i en roman, men gidder ikke blive ved, derfor gaar jeg ned og hjælper med at gøre stikkelsbær i stand, jeg stopper de graa sifongstrømper, og mor siger at det er pænt. Mor er ikke særlig træt i aften, saa vi gaar i seng ved 10 tiden

Lørdag d. 3. September

Bliver hørt i geografi og faar ug-. I geografi faar jeg ros og ug- [måske: geometri og geografi, som tidligere]. Vi har en fremmet, enfoldig bondepige i sang, skæg i skrivning. Herhjemme spiser jeg en masse kage, vi har nemlig bagt en herlig kringle. Jeg ortner mit værelse og plukker blomster til høstfesten i morgen. jeg plukker ogsaa en buket roser til mig selv. Efter middag læser jeg geografi. Adjunkt Mollerup med frue er her paa smutbesøg, de har et album med med billeder af deres lille pige Birthe Margrete. Efter det er jeg ovre i vaskehuset at hjælpe med at binde buketter, der er saa mange at vi ikke hved hvad vi skal gøre med dem, derfor binder jeg en stor smuk krans til døbefonden, bagefter skal den paa Ejas [?] grav. Fru Bris og Karen er paa besøg for at hjælpe os, de faar hver en masse blomster og det gør jeg ogsaa. De ser min konfirmationskjole. Jeg faar den brune dragt a’ mor. Vi har faaet gasbord og aperetor i da’.

Mandag den 19. juni

Sover kun 2 timer i nat, er til afslutning hos mor Møller, paa apoteket og hjemme at lave frokost med jordbær; Christensen bliver student, far giver ham en studenterhue, han faar mg% i naturfag. Fru Bris kommer og hjelper at stryge og stoppe. Jeg er hos skomageren 2 gange, jeg prøver at haandtere de forskellige grejer. Far og mor er til sjuskonvent, saa jeg maa gøre udvej for et sted at være da Christensen skal ud at fejre. Paa mit værelse bliver der sat vindu i, jeg har baade tømmer og murer, snakker med dem, de er vældig flinke. Poul er hjemme på ferie, han er vældig flink, hans fetter Svend Tage er her ogsaa de gaar i seng længe før end jeg gaar 1. gang, far og mor er ikke kommet, saa vi gaar til Gjoengade [?] og bliver hentet af far og mor der. Jeg sover i mellem murbrokker o.s.v. paa 1 – 5½.