Torsdag den 30. maj

Staar sent op. Gir ⊥ en buket pærerblomster, han er til andres eksamen. Løbentin er dumpet. Jeg skriver brev til Norge, det er længe siden sidst, spiser 4 storer stykker chokolade. Lunn og jeg leger med radion, han nusser rundt paa mit værelse, muligvis let skudt i mig. Mor køber neglelak.

Inger ringer, at hun kommer i aften, hun har 7 dejlige tulipaner med til mig. Vi er nede hos ⊥, vi har det vældig hyggeligt, jeg giver ham 2 billeder af mig.

Vi drikker chokolade hos Chr. da der er kirkegaardssyn, det er meget hyggeligt. ⊥ har ikke spor travlt.

Inger har faaet brev fra en stud. art. i Kolding, det er vældig sjovt men hun er lidt forarget over det, jeg skal skrive et svar, begynder på det, men vil vente.

Da hun er gaaet kl. 10, er jeg nede hos ⊥, han er saa forfærdelig sød, jeg tror at jeg elsker ham alt for meget. Jeg giver mor tulipanerne. I aar vil stjernehimlen blive ligesom den var det aar, der ikke var rom [rum] i herberget.

Mandag den 3. juni

I morgen skal ⊥ til eksamen i fysik, han læser paa fuld fart, men har er vældig sød ⋀. Jeg laver frokost, da vi vasker. Carstensen er her med en klasse. W.s søster er vanvittigt forelsket i ⊥. Gassen kan slet ikke varme. Dagbog. Godt vejr. ⊥ og jeg gaar en tur i haven under der nyudsprungne træer, ih, hvor er der dejligt, gid vi kunde holde ferie sammen, men foreløbig er der ikke udsigt til det, men jeg tror, at far og mor er klare over det, hvis ikke de var det, da de da ogsaa usædvanlig tykhovedet. Jeg lader ham have en del læsero. I aften er han inde hos Løbentin paa Bredgade, W. og jeg cykler derind for at hænte ham, men vi har ingen bestemt aftale og møder ham ikke, saa cykler vi ud til Langelinie og over Kongens Nytorv hjem. Vagten skifter, hvad skal vi gører, vi cykler ud lige for næsen af dem, der er nemlig ingen afspærring. Bagefter faar jeg at vide, at det er forbudt at standse, saa var vi heldige. Jeg er lige ved at blive bange. Jeg læser alle W. kærestebrev, nej, hvor er de enfoldige.

Mandag den 10. Juni

Jeg myldrer rundt om Dorff. Jeg tar ud til Inger for at vide, om de kommer i aften, det gør de, det ærger mig i grunden. Kaptajn loitnan Bjerrer er her, han er Løbentins onkel. far ser 2 engelske flyvere, der bliver skudt efter dem. Norge kapitulerer og Italien gaar med Tyskland. Far og mor er til sjuskonvent i Hellebek, saa ⊥ og jeg kan nyde tilværelsen. Jeg tager Italien i radioen. De kommer kl. 7.

Vi er i haven og taarnet, der har vi en farlig skæg med føllene, den ene ka‘ litmig. [lide mig?].

Bagefter ringer vi til en masse mennesker, 2 gange til ,,mor”, første gang er Trille en lille pige, der vil tale med mor, hun bliver kaldt lille ven, 2. gang er Eri grov, saa bliver mor rasende og truer med at faa nummeret at vide paa centralen. Saa aftaler vi nogle stævnemøder med skolens sjejker, Fløjtens far er 2 gange ude efter ham, vi snakker rigtig med Holbæk og ringer til orne og taler med Christian, derefter ,,Dask kesmoser [?] Enke”, hun griner i telefonen og er vældig sød. Eri er sjov, hun vil, at fruen skal gætte hvem det er, det kan hun ikke og Eri siger, hvis du er lige så daarlig til at kysse, som til at gætte, siger jeg stakkels mand. Dorff vrider sig af grin.
Vi drikker kaffe i spisestuen, vi har det fantastisk morsomt, ꓕ kan lide hver Kl. [?]. Inga er temmelig fræk – hun er bange for, at Inger skal udkonkurerer mig overfor ꓕ, det haaber jeg ikke. Vi har føllene nede til kaffe, de hører paa telefonopringningerne og griner. Kl. 11 bryder de op, nej, hvor har vi grinet, det var dejligt. Og saa er der sket saa meget sørgeligt i dag. Jeg er nede hos ꓕ, han vil ⩓ men jeg tør heldigvis ikke, vi har det dejligt, kl. 12 gaar jeg op og er ene til kl. 12:42, saa kommer far og mor hjem, de har ogsaa moret sig dejligt, jeg glæder mig til næste gang hos Inger.

Torsdag den 19. September 1940

Jeg har en vældig stavl postkort med, den bliver revet bort. Jeg foreslaar ogsaa at de skal komme ud og besøge mig, det synes de er en god ide. Jeg har 100 kr med til et par tennissko.

Jeg skal nævne ord paa gi’ og ho’. Giaf-hollo. Det er ⊥ fødselsdag.

han henter mig og er saa sød. Vi ser alle sammen paa Ulmers billede, Boir maa synes, det er underligt, at eleverne slet ikke ser paa ham. Vi ser film. Fie er skæg. ⊥ indviterer Løbentin og jeg Inger, vi skal nok faa et par ud af dem. Løbentin kommer bare ikke, da han bor i Skodsborg. Inger har æbler med, vi har det sjovt paa ⊥ værelse. Isse kommer også hjem, saa ⊥ bliver ene hane i kurven. Jeg har 25 kongemærker og skal sælge nogle af dem i skolen. far faar 1000, og de bliver revet bort, men de er jo ogsaa pæne. Far gir ⊥ sigarer og han faar en bourdafarvet jumber hjemmefra. Jeg gir ham ikke noget, da han ikke gav mig, men pigerne bager i mørkelægningens mørke en fødselsdagskringle. Far mener at høre krakodillen græde, den er her i Taarnby, og det vil da være meget naturligt, om den havner i kæret.

Jeg gaar op for at læse og gaar ind til Isse. Senere følger ⊥ Inger hjem. Hørt nye slagord: Vil du ligge i br. seng med mig. Pigerne driller Doff, men han er sød. Isse mener at han har den medfødte dannelse, selv om der ikke er nogen sleben overflade – det kommer nok.

Torsdag den 10. Oktober 1940

Dorff fik hos Stobbe hele historien om telefonen, men David mærkede ikke noget paa ham. I fysiktimen indviterer jeg kammaraderne, men faar dem til at laave, ikke at tale om karakterbøger. Men vi skal aflevere karakterbogen inden efteraarsferien, saa den gaar ikke.

De er i grunden ikke særlig søde, men det er da ogsaa fejt af mig, ikke at vilde være dem bekent. ꓕ henter mig, han er sød, men jeg er gnaven. Skomageren kan ikke lave min taske, saa jeg maa hen i en anden forretning. Alting gaar mig imod. Jeg ringer til Løpentin og vil ha’ lidt sjov, men han er gal og knalder røret i.

Far forundre sig over, at jeg har tid til at gaa hen til Rie. Mor skriver under paa karakterbogen og gør ikke vrøvl, det havde jeg ikke ventet. Inger og Rie Trille henter mig. Pastor Herman Larsen holder foredrag med lysbilleder her, men jeg er hos Rie. Hendes bror er blevet konfirmeret, og saa bliver hans andendagsgilde slaaet sammen med  vort sold. Der er ogsaa andre med fra realklassen, men kun 4 af os 7. Trille har gramofonplader med. Vi drikker kaffe, jeg er sjov. Saa danser vi, med de smaa drenge, det er fantastisk sjovt. Vi gaar maaneskinstur hen til korsvejen og more os dejligt. Vi lejer ogsaa  gamle selskabsleje og jeg danser mindsk 20 danse, sidder kun over 3-4 gange. De er forfærdelig søde alle sammen.