Mandag den 10. Juni

Jeg myldrer rundt om Dorff. Jeg tar ud til Inger for at vide, om de kommer i aften, det gør de, det ærger mig i grunden. Kaptajn loitnan Bjerrer er her, han er Løbentins onkel. far ser 2 engelske flyvere, der bliver skudt efter dem. Norge kapitulerer og Italien gaar med Tyskland. Far og mor er til sjuskonvent i Hellebek, saa ⊥ og jeg kan nyde tilværelsen. Jeg tager Italien i radioen. De kommer kl. 7.

Vi er i haven og taarnet, der har vi en farlig skæg med føllene, den ene ka‘ litmig. [lide mig?].

Bagefter ringer vi til en masse mennesker, 2 gange til ,,mor”, første gang er Trille en lille pige, der vil tale med mor, hun bliver kaldt lille ven, 2. gang er Eri grov, saa bliver mor rasende og truer med at faa nummeret at vide paa centralen. Saa aftaler vi nogle stævnemøder med skolens sjejker, Fløjtens far er 2 gange ude efter ham, vi snakker rigtig med Holbæk og ringer til orne og taler med Christian, derefter ,,Dask kesmoser [?] Enke”, hun griner i telefonen og er vældig sød. Eri er sjov, hun vil, at fruen skal gætte hvem det er, det kan hun ikke og Eri siger, hvis du er lige så daarlig til at kysse, som til at gætte, siger jeg stakkels mand. Dorff vrider sig af grin.
Vi drikker kaffe i spisestuen, vi har det fantastisk morsomt, ꓕ kan lide hver Kl. [?]. Inga er temmelig fræk – hun er bange for, at Inger skal udkonkurerer mig overfor ꓕ, det haaber jeg ikke. Vi har føllene nede til kaffe, de hører paa telefonopringningerne og griner. Kl. 11 bryder de op, nej, hvor har vi grinet, det var dejligt. Og saa er der sket saa meget sørgeligt i dag. Jeg er nede hos ꓕ, han vil ⩓ men jeg tør heldigvis ikke, vi har det dejligt, kl. 12 gaar jeg op og er ene til kl. 12:42, saa kommer far og mor hjem, de har ogsaa moret sig dejligt, jeg glæder mig til næste gang hos Inger.