Hjemme forsent i kirke. Erik Krog med kæreste er der, Erna med sin tilkomne Pauildan [Paludan] Andersen, og mange andre af vore bekendte er der, de er med inde, Erna og Andersen bliver til middag, han er vældig sød og klog. Tage kommer i riktig matrostøj, han ser sjov ud men det klæder ham egentlig. Jeg spiser meget overdaadigt. Erna og A. tager afsted inden kaffen. Schäffer og frue kommer flyvende fra bryllupsrejsen, de er forfærdeligt søde, de faar Polen-billederne med. Jeg laver delvis aftensmad. Læser ”Kaptajn Grans børn” færdig,” den er vældig god. Der er saa mange smaating at lave at jeg ligepludselig bemærker at kl. er 1. Tage inviterer os ud paa holmen. Erna inviterer os ud til sig naar de er blevet gift.
Tag-arkiv: erik krog
Onsdag 24. Maj 1939
Missen er vældig sød. Vi sidder i gaarden og læser da der er eksamen. Lærerne vædder om fars alder, jeg afgør væddekampen. Far kommer ind kl. 12, han har mange gaver med til mor og mig men der kommerendnu flere med korerposten, far har hilsen fra Visti. Vi faar en tilløbende jagthund, men politiet afhænter den naturligvis. Gunnar kommer her. Jeg læser næsten ikke lektier. Far og jeg gaar tur, jeg maa at faa fortalt de mest interesante oplevelser 4-5 gange. Grundlaaven gaar ikke igennem og Christmas Møller trækker sig tilbage. Gunnar spaar bedring indenfor Dansk Samling. Jeg faar indbydelse af Vorsaae til at bo der i ferien. Fru Hjort, Erik Krogs svigermoder er her at indskrive til bryllup, saa vi maa vente med kaffen. Ellen er helt skør og er selv overfor mor næsvis. Faar: 3 malede æg, 2 stk. sæbe, serpentinere, hjort, drops, tørklæde, mønter og amerikansk blæk. Gunnar bliver sent. Jeg gaar i seng kl. 12.
Tirsdag d. 27. juni
Mommark, Faaborg, Svendborg, Nyborg, Korsør, Slagelse, Sorø, Ringsted, Roskilde, København
Vi gaar og paa Sønderborg slot, er inde at se museet og er begejstrede for det, og enige om at amtsmuseer er bedre end nationalmuseet. Turen over Mommark er dejlig. I Faaborg spiser vi frokost paa en pragtfuld paviliong, jeg har lidt kvalme, Dirksen holder tale, og hævder med rette at denne tur har været den bedste. Vi kommer ½ minut for sent til Storebældtsfærgen, men den næste gaar straks. Der er næsten ingen mennesker med, og ogsaa her har vi det dejligt. Rasmussen kører temmelig langsomt over Sjelland. Vi ønsker hinanden paa gensyn næste aar, og stiger ud ved vore hjem. Vi holder ind hos Vennike og fortæller ham om den dejlige tur, han er naturligvis henrygt. Far vier Erik Krog og er til middag, [Erik Viggo Krogh var søn af professor og nobelpristager August Krogh. Han blev gift med Karen Middelboe Hjort] saa mor og jer maa bryde ind ad køkkenvinduet. Vi planter Klitroserne og ortner kufferterne o.s.v. Vi har en del søvn til gode, derfor saaver jeg i mit værelse skønt det er fyldt med kalk.
Mandag den 29. Juli
Isse og jeg sælger, for 24 kr. lodsedler paa 1 time, hvis vi sælger for 100 kr., faar vi 2 kr. hver. Jeg er med til at slagte hanen og en høne, bagefter gør vi dem i stand. Vi skal egentlig paa glyptoteket, men tager ud paa Bispebjerg til Tage og Gunnar. Erik Krog er der, de har hørt fra Tyskland. Gunnar har faaet fler fine møbler, de har faaet kakler, der er dubletter til dem, der findes paa Rigsmuseum i Amsterdam, de er fra [Morken?. Måske menes: Mähren]. Jeg faar blod paa tanden og gaar hen til Ingerslev Møller, han har en fifa og 4 stole til [700] kr., men jeg vil ikke have dem, de er ikke ægte.
Vi følges med Rut P. fra byen.
Mor giver W.I. og mig 5 kr, saa tager vi i Grand og ser Savanera. Der sidder en tysk soldat, og der er mennesketomt omkring ham, vi er lige ved at gaa ned paa pladserne til 105 [?], men sætter os alligevel ved ham, den stakkel. Vi har en farlig skæg paa hjemvejen og i køkkenet, jeg spiller spansk frier og føl.
I. og jeg ligger i sengen og taler om de mest intime ting, vi er c. lige langt paa fordærvelsens vej. Jeg siger, at vi faar luftangreb, senere kommer der et par hundrede skud, først sent lyder cirenen. Jeg ser lidt paa. [?]