Jeg staar tidligt op og pynter kirken med paaskelilier, bliver hjemme og passer mor, læser G. af M.C. færdig, jeg mangler en smule i halsen paa blusen, men jeg kan ikke læse og strikke ribbestrikning samtidig. Jeg tager paaskeliljerne ned og giver graverkonen, Karin, fru Cris, Cristensen, mor, Fie, Ejas grav og mig selv en buket, jeg tager ud til Ingers mor med en, Inger ligger i sengen, saa jeg sidder hos hende i 1 time. Jeg er paa Helgeshøj med nogle og bliver der til kaffen, Kaj, Hans og Ole Bastiansen er paa besøg, vi gaar hen at købe is og faar samtidig Ellen fra Østergaard med. Vi har det hyggeligt, jeg bliver indviteret til middag, men følges med H. K og O. hjem. Dagbog, mor er oppe et par timer. Syr min ulster. Laver fricyrer. Passer mor og gaar i seng kl. c. 1.
Tag-arkiv: ellen
Lørdag 6. Maj 1939
John har fødselsdag. Vi har eksamen fra 10 – 1, jeg er forfærteligt nervøs, regnestykket regner jeg halvt, aritmetikstykket do. og geometristykket kan jeg ikke, saa da vi har ½ time tilbage laaner jeg Ingers kladde og bliver færdig ½ min. efter at det ringer men faar dog regnet det, jeg regner med at faa g- eller deromkring. Jeg sætter blomster i vand og ortner mit værelse pænt. Læser ”Borgslægtens historie” færdig, sidste del er pragtfuld. Karin B. er blevet overfaldet paa trappegangen og da jeg spørger om jeg maa besøge Karen L. faar jeg at hvide at jeg skal følges og hentes, saa vil jeg naturligvis ikke. Der er kort fra Tage. Jeg skriver endnu et brev til Fie. Fortiden sidder mine krøller vældig flot og jeg har ekstra mange baade i panden og nakken. Ellen bager noget fortærteligt noget, kokusmakroner i 3½ time og astakagen bliver delvis til kul.
Lørdag 13. Maj 1939
tager ud til Findsensinstituttet hvor jeg venter i 2 1/4 time, saa er jeg inde hos overlæge Lomhold og rundt i en mængde lokaler. Paa Kongens Nytorv venter jeg ½ time paa mor saa køber jeg gustplatter [?] til hende og vi er i Brasilko, jeg faar brune Herz travesko og vi er til Prins Valtemars auktion, der er meget ragelse og meget smukt, vi byder paa et kors med guldkrone. Bagefter er vi hos Ingerslev Møller at købe elfenbensarmbaand m. 4 safire og guld, 2 spejle og en malakitnaal m. diamenter til mor, vi faar det hele meget billigt og hun laaver at tage mit dagmarkors for 25 kr. Jeg køber tandbørste og rød læbepomade. Vasken stoppes og Ellen er meget underlig, har sikker nervøst sammenbrud. Læser ”E.r.u.” Mor har marerit.
Tirsdag 16. Maj 1939
Jeg har armbaandet paa i skole, det gør vældig lykke blandt mange. Vi skal have Kolbye 20 timer om ugen og vi har ham for 1. gang i dag, vi skal aflevere alle dage undtagen Mandag. Jeg luer lidt i haven og plukker blomster, Ellen er skør og kalder mig beløjet og meget andet godt. Der er kort fra Tage, han er i Esbjerg. Gunnar ringer at han i gaar ventede 20 min paa os, det er synd at vi ikke ventede. Jeg faar lov til at laane en klassiker af Cristensen, ”Ny paa Egnen” af Carl Møller. Missen er inde og bliver paa mit værelse hele natten. Mor indviterer mig i Dagmar bio paa Fredag, vi skal se Pygmalion. Mor har kager, chokolade og æbler med hjem til mig. Jeg skriver 4 tyskstykker af efter Ries bog, men maa til gengeld skrive 1 for hende. Far naar Warshau i dag.
Mandag 22. Maj 1939
Vi faar Holbach i engelsk. Jeg ringer for fru Kolbye. Faar fri fra Gymnastik og tager hjem, her er kort fra far. Jeg møder mor paa raadhuspladsen, vi er inde at se Pygmalion i Dagmarbio, baade biografen og filmen er udmærkede, mor gir en pose fyldte chokolader. Da vi naar ud til fru Pfeifer har hun en yndig hjole til 79 kr. hængende, den har svingfasong og er lyseblaa, jeg faar den af mor i fødselsdagsgave sammen med et par natursilkestrømper. Ellen slaar tarinen i stykker. Jeg ortner mig værelse og sætter friske blomster i vand. Arkitektens indviterer os ud paa Langelinie paviliongen i morgen aften. Der er brev fra Fie, hendes sygekassebog er ikke kommet i orden saa den maa jeg klare. Jeg vasker haar og læser i ”Ny paa egnen.” Har ikke noget om haaret saa jeg bliver kold og forkølet, Ellen tror at det er 2. pinsedag i dag.
Onsdag 24. Maj 1939
Missen er vældig sød. Vi sidder i gaarden og læser da der er eksamen. Lærerne vædder om fars alder, jeg afgør væddekampen. Far kommer ind kl. 12, han har mange gaver med til mor og mig men der kommerendnu flere med korerposten, far har hilsen fra Visti. Vi faar en tilløbende jagthund, men politiet afhænter den naturligvis. Gunnar kommer her. Jeg læser næsten ikke lektier. Far og jeg gaar tur, jeg maa at faa fortalt de mest interesante oplevelser 4-5 gange. Grundlaaven gaar ikke igennem og Christmas Møller trækker sig tilbage. Gunnar spaar bedring indenfor Dansk Samling. Jeg faar indbydelse af Vorsaae til at bo der i ferien. Fru Hjort, Erik Krogs svigermoder er her at indskrive til bryllup, saa vi maa vente med kaffen. Ellen er helt skør og er selv overfor mor næsvis. Faar: 3 malede æg, 2 stk. sæbe, serpentinere, hjort, drops, tørklæde, mønter og amerikansk blæk. Gunnar bliver sent. Jeg gaar i seng kl. 12.
Lørdag 27. Maj 1939
Staar op kl. 11 og ortner hækken mod gaarden, efter frokost begynder jeg paa stenhøjen og saver grandgrene af, jeg kører høet bort og kl. 4 er jeg færdig, saa begynder mor og jeg at gaa i køkkenet, jeg bager kræmmerhuse til i morgen og mor bager sandkage, alt bliver vældig fint, men Ellen har et anfald og da mor beder hende om at lave mad svarer hun ”Det kan de sgu selv gøre,” hun beder om sin løn men omsonst, saa rejser hun for 2. gang, mor og jeg vasker op og har det dejligt, kjolen kommer fra fru Pfeifer og vi sender syrener med tilbage. Gert henter ogsaa mange, jeg laver 6 buketter og ortner værelse, Gunnar er vældig flink og bliver her i nat. Jeg er i koldt bad oven paa dagens anstrengelser, der kommer handsker fra arkitektens og krave fra fru Beck.
Søndag den 30. Juli
Isse og jeg gaar tur og er i mirabellerne, vi taler tysklands bekendte og hun viser mig meget derfra, vi lejer en bil, Tage og Ida følger med til Løgtengaard, hele byen flager og der er en mængde sølvbryllupsgæster, flere af mine slægtninge kan jeg overhovedet ikke kende, hele eftermiddagen taler jeg med Ellen, jeg faar Svend Poulsen til bords, vi har det vældig morsomt, bagefter er vi oppe i hindbærene, jeg maa hele tiden være ved min familie da jeg ikke ved om jeg maa tage med til Maribo. Endelig er der saa tid til at gaa en lille maaneskindstur, men saa kalder Jan og jeg maa løbe, han tager tidligt til Aarhus, saa jeg maa søge andet selskab, saa drikker jeg en øl med Ellen og hendes bordherre, ogsaa vi er ude i haven alle 3, det er et fortryllende vejr og vi har det veldig romantisk. Vi drikker ogsaa aftenkaffe samen, saa har onkel lejet en bil og vi tager til Royal, vi gaar tur i maaneskindet og i seng kl. 3.