Er tidligt oppe, Nanna og jeg ligger paa græsplænen, inde i Hofs have er der et par svende der ryster blommetræer, jeg er ovre i haven at faa nogle, og saa gir jeg dem 4 æbler, jeg ligger der i en time og hundefryser, saa gaar jeg op at tage iskoldt styrtebad, i avis lollandsposten staar der om bankassistent Rasmussens bryllupsrejse. Elna, ungerne og jeg gaar tur, vi er hos Musse at konstatere at mit frugsted hedder ”Rafael”. Jeg læser Tempo og Billedbladet, faster viser os nogle rejseerindringer, Nanna erklærer for hver ting at det har hun ikke, men hun ønsker sig det. Grete bliver fotograferet paa potten med fingeren i munden. Onkel har en vanskelig fødsel hele dagen. Faster lader os høre nogle yndige grammofonplader af Ini Henrikkes [Fini Henriques] og andre, vi faar frugt og is, til sidst danser vi vals og tango, Grete er sent oppe.