Tag-arkiv: max hansen

Søndag den 14. Januar 1940

Udgivet den af
Svar

Staar op til middag, der er alle sure og Tage er hvist syg, de driller mig og saa gaar jeg i Seng, jeg staar først op kl. 5 og siger, at det var torskesuppen jeg blev syg af. Faar ogsaa lidt udslet, men jeg er nok træt af at løbe paa skøjter og trænger til søvn. Far indviterer os wie gewöhnlich i grafen, jeg forfærdrer ham med at synes at vi skal tage af sted ”Roser hver aften” gaar for sidste gang i Dagmar, saa jeg foreslaar at vi ser det, vi tager vogn for ikke at komme for sent til 7,40, men der er udsolgt, saa gaar vi først i den hvide Verden og derefter hen at se paa Max Hansen, han er knagende charmerende og vældig sød. Far og mor sidder sammen og Chr. og jeg er i den anden ende af grafen. Paa hjemvejen er der en sjov fuld mand, til mors forargelse taler jeg med ham.

Onsdag den 14. Februar 1940

Udgivet den af
Svar

Vi faar mattematik i stedet for gymnastik, sikken en kulde, paa Ingers værelse fryser det 10˚, det er umuligt at faa kul, Grev Knuth har faaet nogle mæktig store stykker, som han næsten ikke kan løfte. Ludvig er gal paa mig, jeg svarer ham igen og vil ikke gaa ned, saa truer han med at hente Buller, men det fraraader jeg ham (jeg har forsømmelsesprotokolden). Vi regner aritmetik i fysik, har skæg i tysk og laver ikke noget i geografi, saa det er typisk at eksamenen er for døren. Jeg læser ½ ”Synnøve Solbakken”, Max Hansen forlaaver sig. [Max Hansen, kendt skuespiller, forlovede sig med Britta Sylvester Hvid] ꓕ og Corpus Juris synes at her er for dyrt, saa de vil muligvis snart rejse. Far har en masse slik med hjem til mig. Pastor Lunn spiller paa gramofonen, vi faar ”Cyklekoret” af Tanhauser og Brudekoret af Lohnegreen (Straus) Lattervisen, Röslein, og c. 10 til, det er pragtfult og Gamle er sød. Først nu opdager de at jeg har klippet mig, men det rager ikke dem. Jeg kan ikke gaa op ad trappern uden at faa hjertebanken, jeg fryser og det sortner lidt for mine øjne, uha, jeg er hypokonder.

Lørdag d. 23. marts

Udgivet den af
Svar

Staar sent op, er i bad, vasker haar. Holst aabner min kuffert. Pakker, det er vældig sjovt. Max Hansen bliver gift. [Max Hansen, skuespiller, gift med Britta Hvid] Ordner værelse og driver. Vi faar tilbud om en 4. pige. Far er endnu i dag paa jagt efter skaderne, men skønt de var i morges, er de sporløst forsvundet. Mine paaskeliljer paa værelset er dejlige. Spiser alle min paaskeæg, dem jeg fik af Tage. Er hos barberen efter otatone [acetone?], har en masse flasker med, dem skal jeg have penge for, men barberen snyder mig, ærlig talt, gid jeg var taget på apoteket, jeg har jo tid nok. Jeg har paa fornemmelsen at jeg ikke kommer til Maribo paa mandag. Køber blodrød neglelak i sæbehuset, det er skrækkeligt, jeg kommer noget af det i ni Outex [?] og ødelægger derved begge dele. Nu savner jeg ikke ⊥ længere. Manikoper [Manicurerer?] mors negle og læser sidste halvdel af Anne Sofie Reventlow I og første del af ASR I [menes: II]. Gaar tidligt i seng for at være udhvilet til i morgen. Mor faar tilbud om Inger Madsens søster til Maj, hun ville være god, men nu har vi jo sønderjyden.

Søndag den 1. september

Udgivet den af
Svar

Jeg sover længe. I. er i plads allerede nu. Jeg er helt fantastisk fore. i ⊥. vi kalumbinek [?], saa kommer mor, men hun ser heldigvis ikke noget. Jeg læser lektier. Far er i byen.

Da han kommer hjem, er han helt hvid og syg. Vi har det hyggeligt paa ⊥ værelse, nu rejser Kr. jo i dag. Han har været her i 3 aar, da han kom her, var han gymnasjast som jeg. I dag er det et aar siden, at krigen udbrød og ⊥ flyttede herud. Der er sket meget siden den dag. Da var vi ogsaa sammen med faster og onkel. Vi spiser en herlig middag paa Astoria, den er vældig god og de er søde. Jeg træder forkert paa mit venstre ben, det plejer, at være det højre. Saa er vi i det Nye Teater at se Max Hansen i Axel i den 7. Himmel. Vi sidder paa orkesterpladsen og jeg faar en fænomenal æske chokolade. Der er ingen handling i det, men det er hylende grint- og frækt. Han er kulkoks Jane og smittebærer. Der er ravende mørkt i København, saa Onkel gaar med lygte. Da vi kommer ud til Englandsvej gaar vi hjem, jeg træder forkert mindst 20 gange.

Gid jeg kunne sove til kl 9 i morgen, jeg har jo daarligt ben, men det trækker fra. Jeg aflægger et meget livligt referat til I. og gaar i seng. Vi lægger ikke mærke til at W. er væk. Jeg skulde ha’ været til Alsang.