Lørdag d. 23. marts

Staar sent op, er i bad, vasker haar. Holst aabner min kuffert. Pakker, det er vældig sjovt. Max Hansen bliver gift. [Max Hansen, skuespiller, gift med Britta Hvid] Ordner værelse og driver. Vi faar tilbud om en 4. pige. Far er endnu i dag paa jagt efter skaderne, men skønt de var i morges, er de sporløst forsvundet. Mine paaskeliljer paa værelset er dejlige. Spiser alle min paaskeæg, dem jeg fik af Tage. Er hos barberen efter otatone [acetone?], har en masse flasker med, dem skal jeg have penge for, men barberen snyder mig, ærlig talt, gid jeg var taget på apoteket, jeg har jo tid nok. Jeg har paa fornemmelsen at jeg ikke kommer til Maribo paa mandag. Køber blodrød neglelak i sæbehuset, det er skrækkeligt, jeg kommer noget af det i ni Outex [?] og ødelægger derved begge dele. Nu savner jeg ikke ⊥ længere. Manikoper [Manicurerer?] mors negle og læser sidste halvdel af Anne Sofie Reventlow I og første del af ASR I [menes: II]. Gaar tidligt i seng for at være udhvilet til i morgen. Mor faar tilbud om Inger Madsens søster til Maj, hun ville være god, men nu har vi jo sønderjyden.

Leave a Reply