Gunnar kommer hjem fra sin lange ferie. Jeg tager styrtebad, læser aviserne og er i kirke. Karen Hansen og fru Cris er med inde, vi tager med S tog til Taastrup, far trakterer. Knud Jørgen, Niels Lauers og Dick henter os paa stationen, Ruldi, mor og jeg gaar en dejlig tur og er inde i kirken at se nye lysekroner. Vi faar sjokolade da det i overmorgen er bedstefars fødselsdag, far holder tale. Bagefter er vi ude at se paa nogle kaalforsøg, en malkemaskine, nogle yndige kalve og nogle søde heste. Bedstefar, morbror Cristian og Dick kører efter middagen. Dick læser Ærbødigst. Ruldi og jeg hygger os paa hendes værelse. Knud Jørgen farvefotografere i stor stil, vi ser flere album. Vi bliver kørt paa stationen, Ove og Jørgen viser mig kromosoner og beciller i stor mængde. Følges med Fie hjem. Jeg tegner og skærer fodvorter.
Tag-arkiv: dick
Fredag den 12. Juli
Jeg er paa politistationen efter en blanket til Niebuhr. Køber tomater hos Suhr paa hjemvejen, det gjorde jeg ogsaa sidste aar. Jeg køber 10 ællinger til, de plumper glade ud i vandet, men en af dem svømmer ½ m. under, de vil være som de store, men kommer skit fra det, vi glemmer 1 i anlæget, men finder den senere. I.B. følger med ind til banegaarden paa mors cykkel, vi indskriver dem og tager til Tjustrup. Vi møder Karen Veber paa stationen, vi cykler fra Sorø og hjem, jeg med 2 kufferter, det er dejligt.
Dik har saar, der ikke vil læge, saa han ligger i sengen, han læser Tarsanbøger og slaar fluer ihjeld, for flugefangere er noget skit, der kan kun være en 500 stk. paa dem. Jeg maa faa en kattekilling. Eva spiller haandbold. De gaar i seng kl. 9, saa faar jeg fat i en filmsroman ”Moulin Rouge.”
Søndag den 14. Juli
Vi er i kirke, der er en stor kirkealtergang, Krarup tælder hattene i vaabenhuset, det er vandstandsmaaleren. Bedstefar er med. Det er et flot vejr, med en rigtig Julihimmel. Vi drikker kaffe paa verandaen, saa cykler Eva og jeg til det røde hus, der er møde, vi gaar en tur der og kører hjem gennem skoven. Vi kommer forbi kirsebærrene, jeg fylder mig, som jeg aldrig har gjort før. Jeg hener [henter?] Diks salve og taler med ”spionen”, han er en stor charmør, men netop derfor. Eva og jeg er i kirsebærrene igen, efter nogle til Dik. Vi faar gedden til middag, den er dejlig fast. Dik og jeg er ude at se paa bedriften og katteungerne. Da huset er gaaet til ro, er vi nede i kirsebærrene igen, mor og tante er med, sognefogeden kommer forbi, jeg maa ogsaa tage af hans træer, vi er inde at se hans stangmoderne bedrift, saa faar vi most, han fortæller historier, om Martin, der havde revolver med i skole, og om Kristæn, der lukkede Johanne ud i slagtetruet i mosen paaske dag. Ham kan jeg lide, han siger selv, [at han højner en skimlet helgenkappe i ham?]