Søndag den 14. Juli

Vi er i kirke, der er en stor kirkealtergang, Krarup tælder hattene i vaabenhuset, det er vandstandsmaaleren. Bedstefar er med. Det er et flot vejr, med en rigtig Julihimmel. Vi drikker kaffe paa verandaen, saa cykler Eva og jeg til det røde hus, der er møde, vi gaar en tur der og kører hjem gennem skoven. Vi kommer forbi kirsebærrene, jeg fylder mig, som jeg aldrig har gjort før. Jeg hener [henter?] Diks salve og taler med ”spionen”, han er en stor charmør, men netop derfor. Eva og jeg er i kirsebærrene igen, efter nogle til Dik. Vi faar gedden til middag, den er dejlig fast. Dik og jeg er ude at se paa bedriften og katteungerne. Da huset er gaaet til ro, er vi nede i kirsebærrene igen, mor og tante er med, sognefogeden kommer forbi, jeg maa ogsaa tage af hans træer, vi er inde at se hans stangmoderne bedrift, saa faar vi most, han fortæller historier, om Martin, der havde revolver med i skole, og om Kristæn, der lukkede Johanne ud i slagtetruet i mosen paaske dag. Ham kan jeg lide, han siger selv, [at han højner en skimlet helgenkappe i ham?]

Fredag den 19. Juli

Jeg staar op kl. 11, bedstefar siger, at nu er der ikke længe til at jeg kan komme hen at faa en mid.søvn, jeg er træt og skriver dagbog. Der stormer meget. I gaarden staar en herreløs damecykel opad en lygtepæl, hvor der staar omklædning forbut. Dik læser historier op, saa vi er flade af grin. Ved kaffen taler de om drukneulykker, saa da Eve vil have mig med i vandet, vil far med, saa maa vil vi ikke. Det er ikke saadan, naar mandfolk faar helteglorie om sig. Det stormer, saa vi er med Grete paa søen, jeg ror næsten hele tiden, far er irratabel, men jeg giver ham igen. Vi plukker en meget stor buket aakander til tante Johande, men vi har ingen fisk med hjem.

De er forfærdelig gæstfrie og søde mod os, men vi tager hjem til aftensmaden, der har ventet et par timer. Jeg hjelper Eva, der har samvittighedsnag over, at hun har været borte i eftermiddag, med opvasken. Saa tegner vi hver et par grønlændere og en skiløber, mine er sikrest, men far kan lide hendes ”uskyldige” ansigter, hun giver dem nemlig babyface alle sammen – hun siger, at det bunder i vor karakter. Der er brev fra Henny.