Søndag den 18. August 1940

Mor har ladet min blaa kjole lægge ned, saa nu da jeg kommer og vil bruge den, maa jeg først lægge den op, det er praktisk. Jeg er gal over det. Mit haar sidder stang flot. Jeg har influenca eller saadan noget, jeg er tung i hovedet. Ruth Andersen den idiot er i kirke. Nu er far blevet ked af at sove nede, saa de flytter op igen, saa kunde han ha’ sparet sig alle de chener. Wanders ben er blevet helt rask i aftes, hun havde ellers gaaet med en byld paa benet i 2 maaneder og nu er det renset og pænt.

Jeg vil regne mine matematikopgaver om Søndagen. Det gør jeg i dag. Jeg læser ogsaa fransk og engelsk med mor, saa jeg er flittig hele eftermiddagen. Far finder et dejligt stort sommerpæretræ i anlæget, jeg spiser en stor skaal fuld. Vi havde vented Teichmanns besøg i eftermiddg, men han udebliver desværre, det er saa rart at være god mod ham. Jeg har en dejlig god samvittighed fordi jeg har arbejdet saa godt i dag. W. og jeg er i blommerne, W. vil ha’ mig med hen til føllene, men det vil jeg ikke, saa ligger jeg på ꓕ fifa og mor kommer, saa lader jeg som om jeg er faldet i søvn, da W. og jeg talte om hendes nye værrelse. Hun skulde jo nødig tro, at jeg ligger der for ꓕ skyld. I nat sover jeg igen paa mit eget værelse.

Leave a Reply