Mandag d. 17. Oktober 1938 (Efteraarsferie)

Staar op kl. 9. Jeg ordner selv mit værelse, saa begynder jeg at underskrive mine takkekort, mor er hos damefrisørinden. Efter frokost faar jeg Cristensen til at hjelpe mig med at skrive adresser, men han faar besøg af en kamerat, saa han faar kun skrevet 3. Jeg skriver selv de fleste, men mor skriver ogsaa nogle. Jeg sender 72 kort med posten til aften. Far og mor skal til bryllup og sølvbryllup hos lære Nielsen i Maglebylille, det skal være et meget stort knald. Jeg henter min lille tarvelige bord nede fra Ingers værelse, og sætter det paa mit værelse, det pynter pænt.  Jeg stopper mine brune vanter paa mange steder, det trænger de meget til. Cristensen skal ud, saa jeg skald være alene hjemme med pigerne. Det er rart at have efteraarsferie. Jeg skriver dagbog for Torsdag, Fredag, Lørdag og Mandag. Jeg syr på bakkeservietten. Vi høre kinoorgel.

Leave a Reply