Lørdag 1. April 1939

Har ikke læst på geografi, men bliver heldigvis heller ikke hørt. Har ikke regnet aritmetik indføring, og skriver derfor af i skrivetimen, i den faar jeg ogsaa læst paa andet. Vi bliver fri for haandgerning og cykler enten til Forum eller til remissen, jeg tager med Kolbye og de andre piger. Udstillingen er indelt i mange afdelinger hvor vi bliver vist rundt. ”Saadan blev vi til,” vises af en mediciner som vi slet ikke kan høre, ”Mennesket” vises ogsaa af de mediciner, ”Børnehjem,” ”Sport” o.s.v. forevises ligeledes af fagmænd. Paa hjemturen bliver Inga syg. Far følger Tage til Heimdal. Ruldi er her. Jeg faar en blaa kjole af mor. Begynder at pakke kuffert skønt jeg ikke aner om jeg skal til Maribo. Hitler taler. Er tændt og slikken. Skriver dagbog. Far giver mig 50 kr. fordi jeg er kommet i 4. m., han har lige faaet 1000. laver kaffe og smører mad til Cristensen, spiser selv en usandsynlig masse. Strikker og læser i ”Greven af Monte Cristo.”

Leave a Reply