Jeg staar op ved 8 tiden og tager et dejligt, varmt karbad. Ortner værelset og er i gang med kufferten, men mit værelse er bundløst. Jeg er ovre til prædieknen, der er konfirmation, kun 39 eller 40. Det er helt underligt at hverken Tage eller Gunnar er her, men saa er Ruldi her. Efter middag gaar vi en tur, far skælder mig ud over at jeg ikke vil fotograferes, jeg tuder o.s.v. Jeg har ondt i det venstre ben, mor siger at det er kirtlerne og at jeg ikke maa sulte. Jeg har den sædvanelige  opkastning og dire, staar op og hjæler med at lave aftensmad men gaar saa i seng, temperaturen bliver taget og jeg har 39,1˚’, det er ikke sært at jeg føler mig daarlig. Far gennemgaar som sædvanlig alle de sygdomme jeg kan fejle og vil hente lægen dette forhindres heldigvis