Mandag 3. April 1939

Min feber er dalet til 36,8’, jeg føler mig fuldtstændig rask, men staar ikke op.

Der er valg og de er alle henne at stemme. Mor faar tidligt fri fra klinikken, efter at have udført nogle ærinder kommer hun hjem, og har en stor pose frugt med til mig. Jeg læser over 200 sider i ”Greven af Monte Cristo,” saa det meste af dagen gaar med det. Mit værelse flyder, saa jeg faar Fie til at ortne det og gøre lidt rent, hun lægger tøjet paa forkerte pladser, saa jeg har noget at glæde mig til. Har temmelig voldsom næseblod. Fie gør hovedrengøring i havestuen, nu er hun færdig med hele stuehuset og mangler kun køkkenlejligheden. Det er et yndigt vejr, det er ærgerligt at jeg altid skal ligge i sengen naar jeg har fri. Far er paa konfirma[?] besøg det meste af dagen og vil ikke være hos mig af frygt for at bliver smittet. Faster ringer at de muligvis vil til Berlin i pasken.

Leave a Reply