Torsdag d. 10. November 1938

I svensktimen skriver vi genfortælling, jeg bliver hørt i gramatik men faar desverre ingen karakter. Møller siger at han ikke vil høre mig da jeg har ug. I kemitimen er vi inde i c kl., vi faar historie af fru Møller. I religionstimen fortæller Rosenholm om England og viser billeder derfra. I alle frikvarter har hele kl. leget ”frit opg og ned” i gaarden, det er ganske morsomt. Det er et dejligt vejr, jeg spiser i køkenet, ortner værelse skriver dagbog for ½ 7, 8. 9. og 10.

der er 2 mænd som efterårsgraver have og forhave Jeg kan ikke finde min Safirring og leder værelset i gennem for at finde den ligger i komodeskuffen. Jeg tager min brune dragt paa, det er da kun Mortens aften een gang aarlig. Tage og Gunnar kommer til gaas og risallamand, men tager afsted omtrent lige efter moccaen. Israelsmisionær Espe taler i kirken om jødespørgsmålet, det er forfærteligt at høre. Fru Hjeds er i pels i aften. Lige efter foredraget sender mor mig i seng.

Leave a Reply