Torsdag den 16. November

Jeg kan ikke springe, da jeg har daarlige knæ. Tenna sidder ved mig i tysk, hun visker, saa jeg faar ug, men saa hugger hun til gengæld 2 læbestifter fra mig, jeg kan ikke faa mig selv til at sladre. Det gaar bedre med latin i dag, jeg bliver dog bedt om at flytte over til Hansen, det gør jeg gerne, da jeg synes at det er vældig sjovt. Jeg tager ind til grev Knuth, han er vældig sød, og lover at det muligvis kan blive færtigt paa Lørdag.

Far er blevet formand for en komite, der bestaar af kammerherreinde Vorsaae og en oberstløjtnan, Grevinde Holsteen kommer hvist ogsaa med. Jeg taler med konsul readiger i telefonen. Vi spiser middag paa Taarnbygaard, jeg faar en kedelig bondeknold til bords, han hedder Vibling. Vi faar en kage med blomkaal i, oksefile m. løg og spinat, frugtdessert. Jeg drikker 2 glas klok til moccaen. Lærer Svendsens datter Ida, fortæller en del om Holbæk, han hedder Jens. Vi spiller forskellige spil, jeg lærer idiot 66 og bumba, desuden spiller vi bestemor med slag i og gris. Mor gaar tidligt, men jeg bliver til kl. 12. Jeg laver frisurer o.s.v. til kl. 1, mor har marerit.