Onsdag d. 18.Maj

Vi regner eksamensstykker paa skolen, det gaard skidt, og der er en riktig dorlig dag for min eksamenskarakter. Jeg plukker syrener.

Jeg vander mine blomster. Jeg drikker eftermiddags kaffe med, og far tar 7 billeder af mis og mig far er sød

Venneke er her og turens enkeltheder bliver bestemt. Brev fra Gunnar, han vil laane 100 kr af far, men det bliver nok mig, der maa punge ud.

Jeg ordner mine sko, og farver neglene paa tæerne blodrøde.

Torsdag 13. April 1939

Vi har ”kvinden” i 1. time. Jeg faar lov til at gaa fra ½ religionstime og engelsktimen, mor har blærekatar og maa blive i varme, humøret er højt, og vejret er dejligt, konfirmanterne er naturligvis meget udhalede [ODS:  paaklædt, udstyret, ekviperet (især paa en paafaldende, prangende, flot maade)] o.s.v., vi synger, vinker, raaber og laver en vældig sjov, vi er i Helsingør at se det gamle smukke kloster, som jeg aldrig før har set, saa er vi i Gurre, Frederiksborg og Fredensborg, vi er kun en rutebil, saa jeg er enten skødebarn eller ogsaa har jeg en paa skødet. I Humlebæk gir Venneke kaffe og i Skovlyst paaskebryg, der plukker jeg aarets første annemoner til mor. Vi er hjemme 6½, mor har det bedre, og skal snart op. Helgas mor dør. [Christine Frederikke Larsen, née Hyttel, f. 09.08.1894. Død på tuberkulosehospitalet i Lyngby. Boede Gyldenvangs Alle 3. Helga formentlig en klassekammerat] Der er gudstjeneste i kirken. Dagbog. Nu er Inger M. snart i Amerika. Fie bliver polyfotoed [ODS: Polyfoto: metode til optagelse af fotografiske seriebilleder på en stor fotografisk plade, opfundet ca. 1930.], jeg faar det bedste, der er 3 daarlige, dem maler jeg saa at de kommer til at se sjove ud.