Ruldi Fars er her; har hovedpine og er skidt tilpads. Vi gaar en tur og er nede hos Gert Jensens, i nat er der sprunget et rør i radiatoren, den kogte, saa smed mor 4 spande vand paa, det var livsfarligt, men der skete heldigvis ikke noget. Drengene har en bekendt med hjemme, han er sømand paa Hjejlen, far kan ikke lide ham, men jeg synes at han er flink. Jeg har fastelavnshue paa. Jeg begynder at strikke moffedisser til Finnerne, jeg har lyst til at tage der op, naar jeg er færdig med eksamenen, men saa skal jeg først med i Røde Kors til sameritøvelser. vi hører Preil og drengekoret i ”Sirkus i by” Nibur vil redde sig nogle af vores koks, den sledske rad, han beslaglægger megen af fars tid. Jeg sætter Grev Knuth’s nøgne damer op paa mit værelse, vi er uenige om dem, jeg kan egenlig godt lide dem. Ullerup og Tømmerup skoler skal slaaes sammen med Taarnby, der skal bygges et nyt hus her med 700 lejligheder, det er 2000 mennesker, men nogle af dem er jo Taarnbyere.
Søndag den 4. Februar 1940 – Fastelavn
Svar