Tag-arkiv: Tage

Onsdag, den 2. Oktober 1940

Udgivet den af
Svar

Vi har en farlig masse i fysik. Jeg bliver let daarlig da jeg spiller haandbold. Jeg følges med frøknerne Holm hjem, saa ser jeg Tage og slaar ham paa skulderen, han bliver meget forbavset. Han er arbejdsløs fortiden og skal paa seruminstituttet. ⊥ og jeg driver til kl. 4, vi spiser hans pære, [bomser?] og finder frugt i haven. I en norsk [?] rækker en mand haanden frem, straks gør alle tyskerne det ogsaa, og saa siger nordmanden: Saa højt sprang jeg i gaar. Far faar en marineforeningsplante. Vi bestiller Berlingeren, og faar 20 Numre. Er halvskit tilpads. Cykler ind til det kgl. Jeg kommer til at sidde paa 1. etage, men det er meget stordt Kaj Munk har sine lyse øjeblikke og Egelykke er god, men til tider ønsker jeg, at de vil stikke hinanden en paa tæven. Bodil Ipsen er bedst, Karin Nellemose halvskit. Vi klassekammerater finder efterhaanden hinanden, og sener gaar vi rundt og lægger aarstallene paa stathuerne sammen. ⊥ henter mig kl. 11, han er sød, jeg har hovedpine og far er rørt. Jeg bliver siddende nede og hører om fars held i marineforeningen. Kl. 4 vaagner vi ved temmelig kraftig skydning, og vi gaar ned i kontoret. W. [mangler] hele tiden lys og det er far naturligvis gal over. Det er ovre paa en halv time, og saa kravler jeg i kassen igen.

Søndag den 6. Oktober 1940

Udgivet den af
Svar

Der er konfirmation, far falder ned ad trappen og slår baghovedet, han kan dog selv tage gudstjenesten. ⊥ og jeg gaar hurtigt derovre fra, for proletarungerne irriterer os. Scheaffer ringer, vi tror at det er Steno, saa jeg tager telefonen og tiltaler ham familiært, men næsvist, vi siger elskede osv. Isse tror ogsaa at det er St., da det gaar op for os, er det en flov historie, men han kan gutere det, ih, hvor vi griner, Tage synes ogsaa, at det er skægt. ⊥ ringer til Inger, men hun opdager hurtigt, hvem det er. Far gaar og lader, som om han er meget syg. Jeg foræder mig. Er med til at lave mad. Da far og mor er taget til konfirmation kommer Steno, uha Isse, han er fæl, sikken en bondeknold, og saa gaar han i nogle gyselige laser, men det er maaske kun en dyd. Vi trænger til at more os, og saa ringer jeg til Stablel [?], taler med ham i over en halv time, men fortæller ikke hvem jeg er. Han er forfærdelig sød, gid han en dag vil komme herned. Jeg foreslaar, at vi skal være dus, når vi mødes igen. Jeg læser en lille smule, og har det rart med ⊥. Vi har glemt flaget, saa i nattens mulm og mørke gaar W. og jeg ned [mangler]

Søndag den 13. Oktober 1940

Udgivet den af
Svar

Tage er her. ꓕ pudser mine sko. Jeg foræder mig i kalvestej. Lunn er paa weekend. Mor, Tage og jeg gaar ind til byen. I slangerupbanen møder vi morbror Moss [?], han skal ogsaa til Bents konfirmation i hareskoven. Hele mors familie er samlet og det er hyggeligt. Vi unge gaar en meget lang tur hen til en tysk flyvemaskine, der faldt ned i gaard. Ih, hvor er den smadret. Lige ved siden af, er der 3 smaa svæveflyvere, der holder øvelse. Henny giver mig et stykke kunstbakkait fra en tysk jager. Det er mange aar siden, at jeg har været der før, jeg kan næsten ikke huske det. Der er digtet et vers til hver af de unge. Jeg har Mosser til bords. Han kender Muxoll. Jørgen laver tegninger til sangen. Far kommer senere.

Ove er tilbudt en stilling som professor i Iran. Otto er ikke officer mere, han uddanner bestyrer til arbejdsløshedsskolerne. Han er den førende, men nominelt kun 2. kommanderende. Jeg har aldrig set Oves Per før, han er vældig sød. Vi tager ind med 9. toget, det er fyldt med tyskerpiger, men soldaterne faar en kupe for sig selv. Vi kommer for sent til bussen, saa vi gaar ogsaa hjem. Jeg faar da gaaet noget i dag. Jeg føler mig som et brystbillede. Isses ur er gaaet i staa, saa en gang i nat myldre hun ind til mig. Senere kommer hun igen. Temmelig hensynsløs.

r:[rødvin] 4