Lørdag den 6. juli

Jeg kommer ikke ned førend til frokost, jeg faar nemlig begyndt paa „Hattemagerens slot.” [A. Cronin, Hattemagerens Slot, dansk udgave 1939] Jeg vasker mig og fisier [friserer] mig og plukker blomster til fru Tomsen, vi kører ind til banegaarden i tvebakkernes broders brudebil. Der er fyldt med tyskere derinde, det tager en time at køre til Rungsted, der træffer vi overplantør Rosenørn m. frue. [L.T.?] bor i en dejlig villa, højt paa en skrænt, det er vældig fint indrettet og fruen er forfærdelig sød, far er let skut i hende, vi drikker kaffe paa taressen og er nede at se haven. Hun synger for os, hun har sunget Karmen og hun har filmet med Josefine Backer. Hun læser op paa svensk og læser sine egne kritikker op. Vi faar en 1 kl. middag, kaminen bliver tænt og der tales Rotary. De har en dejlig hund. Tyskerne i Roskilde maa ha’ været klar over nasinødet, [nazimødet] for de kom myldrende fra alle sider.

De var meget nervøse for at overbetjenten skulde dø efter et slag, for saa skulde hele batalionen skydes.

Vi skal komme en del sammen med de mennesker og være paa weekend hos hinanden. Da vi kommer hjem, er der ikke brev fra ⊥, det havde jeg ellers ventet ganske bestemt. Kl. 2 lyder så sirenenog vi er i kældren, det er temmelig mørkt og far gnupper sig venligst op af mig. mor og Lunn gaar ikke ned, og det gør de klogt i, for vi hører kun en svag summen af Englænderne.

Tirsdag den 9. juli

Jeg staar op til frokost. Far er i Rungsted hos ingenør Thomsens, angaaende et ridderkors til ham. Jeg passer ællinger, vasker op og ordner mine skuffer. Mor ligger i sengen, men jeg gaar ikke ret meget ind til hende, hun tuder, da jeg siger, at jeg ikke vil finde mig i, at hun beskylder mig for at lave sjov med føllene. Nu sladre hun nok til far i aften.

W. er hos tandlægen. Jeg laver bøfferne til middag, der er ingen hjemme, saa jeg spiser i køkkenet. Mor siger, at jeg godt maa tage ud til Inger, men hvorfor skulde jeg det. W. faar kirsebær til os, jeg vil ikke have nogen, da mor byder mig, vi spiser dem i anlæget. Far kommer sent hjem fra Rungsted. Thomsens er sigtede for spioner, fordi de har tænd lys 2 gange i træk i en stue, det skulde være signal. Jeg læser i „hattemagerens slot,“ W. og I. ligger paa græsplænen med et tæppe over os. Mor synes endelig, at vi skal cykle en tur, men det vil jeg ikke, naar de skaber sig saadan som i gaar.