Torsdag den 21. December

Pjækker for 1. time. Orne [Arne?] er syg, saa faar vi ”ekspedienten”, han er et tøjstativ, vi faar i begge timer læst op af Tykkeniels, vi splejser til julelys og gran; Evald har cigarer med og Børge gaar over efter nogle hos Olsen. Jeg faar 7,10 i karakterbog og Rosenholms videnspyr i latin er alt andet end rosende, der staar, at jeg ikke kan tage latinprøve. Vi faar fri fra latin, Inger er med mig hjemme, vi læser i en mængde gam[mgl] bøger fra 1600, far har] indviteret August Krog hjem angaaende fortjenestesmadaljen i guld. Karen F. er her. Det er meget glat. Far gir Inger 5 kr og jeg laaner ⊥ 50. Edel Magnussen [Magnusson?] kommer i morgen. Jeg faar brev fra H. O. (Henny), mor tror at det er fra Hans Kryger Olsen. Erik Hof drukner i Maribo sø. Frk. Mouritsen er her med den tyrkisfarvede kjole, den er flaterende, men mor siger at den er for kort. Vi tager juleafsked med drengene

Lørdag den 24. Februar 1940

Vi har 2 timer hovedregning, jeg føler mig saa dum, fordi jeg ikke kan regne noget af det skidt. Vi har sjov i dansk, vi frier alle sammen til Rosenholm, men han kommer til at skylde os 12 *2 par handsker, dem faar vi dog næppe. Jeg frier ogsaa til Børge, men med samme resultat, tænker paa at gøre det ved ꓕ, men jeg tør ikke. Jeg beder Dorf skrive det brev til Henny, det bliver vældig smart, dateret Taarnby præsteembede. Dorf giver hende en lille moralprædiken. Jeg gør champinon i stand og tager et forbudt bad. Konsul Reidiger m/frue og Romana er her, de er usædvanlig søde. Jeg har Dorf til bords og cerverer lidt. Romsi og jeg tager meget sammen, hn indviterer mig i grafen og vi faar en del sladderhistorier om Viski-Visti. [Whisky-Visti?] Vi faar en drink, men de har ikke tid til at blive til teen, saa spiser mor og jeg selv alt brødet. Konsulen har ladet 8000 pragtfulde postkort trykke.

V: Rødvin 2, Cacaolicør 1

Fredag den 24. Maj 1940

Aldrig har⊥ været saa sød som i dag, han er uovertruffen og jeg elsker ham vanvittigt. Jeg laver rabarbermarmelade og rører en sandkage, som bliver sort ovenpaa. Jeg strikker en farlig hovn [?] paa den graa vest og er i haven. Inger ringer at jeg skal komme derud, Rosenholm har gjort hende skør, men han kan jo ogsaa værer saa nederdrægtig charmerende. Vi sidder nede paa grøftekanten og snakker om hvore hjerteproblemer, det er et yndigt solskinsvejr, men pludselig kommer der en voldsom virvelvind, som river alle blomsterne af miabellerne, jeg skynder mig hjem, da det tordner og havner hos ⊥, hvor er han sød, mon han kan mærke at jeg er daarlig, for han er saa omhyggelig. Vi er ovre ved gadekæret at se alle guldemderne, der er kommet frem, far var bange for, at de var frosset. Der er 2 føl inde til kaffe, det er de første rigtig pæne føl jeg har set. Jeg laver frisurer paa W. og gaar i seng i mørke. Jeg sover bedrer i nat, men det er meget volsomt og jeg maa skifte.