Fredag d. 1. Juli

Taarnby

Jeg staar sent op og ortner mit værelse, tørrer støv af og reder mors og min seng, jeg vander ogsaa blomsterne. Bagefter er jeg ovre i kirken, jeg snakker med de to jordbetongarbejdere i ½ times tid, smedene og mueren faar et kvarters tid, og saa gaar jeg over at pumpe mors sykkel, men ventilgummiet er i stykker, saa jeg har ikke selv tid at ortne det, derfor gør Fie det. Jeg spiser kun et æg, ½ tomat og et stk. rugbrød til frokost, saa gaar jeg op at tage den graa dragt paa, og ortne negle. Far faar løn i dag, og mor og jeg bruger det meste straks. Jeg sykler til København, men er inde hos syklesmeden at faa styret skruet fast. Jeg kommer ind sammen med mor, og vi gaar ind hos Riber-Holm at købe en krystalskaal til fru Cristensen, der har fødselsdag den 5. bag efter gaar vi til te hos hende, jeg ser puden til bazaren, og hvis den ikke bliver for dyr, tror jeg, at jeg vil købe den. Vi indviterer fru bris med til min konfirmation og ser hendes nye sommerkjole, som vi erklærer for god nok til at tage paa, hun viser os med samme lejlighed en bluse som hun selv har syet, og begge dele er yndige, saa taler vi henkogning og pastor Todberg, som jo desværre er død og bliver begravet forige Onsdag. Vi gaar hen til Jeny Plac [vistnok af familien de Place] og køber 2 par bukser og 2 undertrøjer som passer sammen, de er begge yndige, navnlig det hvide par med de smaa kulørte prikker. Vi køber stikkelsbær, æbler, moraller, ost og te, og alt det slæber mor hjem med rutebilen, jeg sykler og kommer før hjem end den. Gidde og Tage kommer paa motorsykkel, det ringer de og siger, men da det er regnvejr tør Gidde ikke paatage sig ansvaret for Tages liv, og hun ringer og siger, at de først kommer i morgen. Jeg læser i en roman, men gidder ikke blive ved, derfor gaar jeg ned og hjælper med at gøre stikkelsbær i stand, jeg stopper de graa sifongstrømper, og mor siger at det er pænt. Mor er ikke særlig træt i aften, saa vi gaar i seng ved 10 tiden

Fredag d. 30. september 1938

Damefrisør kl. 5.

Jeg er oppe at få ug% i Aritmetik. Jeg gør ikke gymnastik, derefter gaar jeg op i klassen, der er Børge, han giver mig et stort æble og han viser mig nogle billeder fra Amerika, Inger, Inga og Eri ser dem også, just fine kan man ikke kalde dem er vi enige om. Jeg bliver hørt i naturhistorie og faar omkring mg. Bliver også hørt i tysk, har mange stavefejl. Jeg er lige ved at blive hørt i historie men saa ringer det heldigvis. Jeg sykler sammen med Edith og Inger fra skole. Det ser ud til at vi faar fred. Jeg læser lektier og skriver dagbog for Tirsdag, Onsdag, Torsdag og Fredag. Er hos damefrisørinden at faa vasket haar og blive vanonduleret, det koster 2 kr. det er dyrt. Mit værelse er blevet gjort rent i dag. Mor skriver seddel om jeg kan faa fri et par dage efter konfirmationen. Jeg vil tidligt i seng, da jeg skal være frisk til konfirmationen. Det har været et dejligt vejr hele dagen, gid det vil holde til søndag, men det gør det nu nok. Laaner mor 5 kr.

Søndag, den 2. oktober 1938 (konfirmation)

Jeg staar tidligt op og klæder mig paa, ordner mit værelse, drikker morgenkaffe og læser om Brorson i salomonsen. Der kommer mange pakker, blomster og telegrammer. Gunnar, Tage og Inger og mor er med i kirken. Fru Cornelhussen siger at min kjole er den pæneste paa det hold. Onkel smaldfilmer mig efter konfirmationen. Flyglet er fuld af gaver, der er forfærtelig mange, frokosten gaar godt. Efter frokost tager arkitekten afsked. Jeg pakker ud, jeg har fået mange dejlige ting. Eftermiddagen er temmelig kidelig. Vi er i haven. Kl. 6 kommer middags-gæsterne, mit gavebord bliver yderligt formeret meget. Mittagen er vældig god, vi faar suppe, and, ost og desert (rombudding) far har skrevet en sang til mig, der bliver holdt to taler, det er rart at skifte lokale, efter middagen er der kaffe i stuerne. Jeg har drukket en del men kan ikke mærke noget. Ved 1 ½ tiden holder far andakt og gæsterne gaar ved 2-3 tiden. Jeg tar’ gaver med op. Jeg sover ved 5 tiden.

Søndag den 6. Oktober 1940

Der er konfirmation, far falder ned ad trappen og slår baghovedet, han kan dog selv tage gudstjenesten. ⊥ og jeg gaar hurtigt derovre fra, for proletarungerne irriterer os. Scheaffer ringer, vi tror at det er Steno, saa jeg tager telefonen og tiltaler ham familiært, men næsvist, vi siger elskede osv. Isse tror ogsaa at det er St., da det gaar op for os, er det en flov historie, men han kan gutere det, ih, hvor vi griner, Tage synes ogsaa, at det er skægt. ⊥ ringer til Inger, men hun opdager hurtigt, hvem det er. Far gaar og lader, som om han er meget syg. Jeg foræder mig. Er med til at lave mad. Da far og mor er taget til konfirmation kommer Steno, uha Isse, han er fæl, sikken en bondeknold, og saa gaar han i nogle gyselige laser, men det er maaske kun en dyd. Vi trænger til at more os, og saa ringer jeg til Stablel [?], taler med ham i over en halv time, men fortæller ikke hvem jeg er. Han er forfærdelig sød, gid han en dag vil komme herned. Jeg foreslaar, at vi skal være dus, når vi mødes igen. Jeg læser en lille smule, og har det rart med ⊥. Vi har glemt flaget, saa i nattens mulm og mørke gaar W. og jeg ned [mangler]