Torsdag 6. April 1939 Skærtorsdag

Mor og jeg køber hver en buket blomster til Inger Madsen, vi køber ogsaa ½ pund smaa æg. Ingers søster, Gidde, Ruldi, Justesen og mor og jeg er de eneste der er mødt op, vi er nede at se lyntoget køre; Ingers søster er meget bedrøvet over at maatte sende sin søster til Amerika igen. Mor og jeg tænker paa at tage paa Chalottenborg, men det bliver derved. Vi gaar hjem fra sporvognen, vi taler om at gaa en tur i Norge. Karin og Inger kommer og læser korrektur for far, de har faaet ny lejlighed. Jeg strikker et stort stykke paa jumbersen og læser meget dertil. Far har en masse tjenester saa det gaar slag i slag hele dagen. Der er brev fra Gunnar. Far er overtræt og nervøs. Missen er inde. Karin og Inger bliver her i nat, vi har en hyggelig aften, far er forarget, og med rette over at der er mange baller i aften og i morgen aften.

Lørdag 8. April 1939

Vi tager med 8 bilen, venter kun i 1 time paa Finsen, jeg bliver tilsagt til Radiumbehandling paa Onsdag og maa ikke gøre gymnastik i 6 uger. Mor og jeg tager ind i Cafe la Port og drikker formiddagskaffe, bagefter gaar vi paa Chalottenborg, der er mange dejlige malerier, men den har været bedre før. Vi er hos Illum at købe vandresko til mor, vi har ogsaa mange andre ærinder og kommer først hjem lidt inden middag, Inger er her at lave kontorarbejde og Karen er her at pynte kirken med en masse paaskeliljer fra Poul Hansens. Jeg begynder paa mit kludeklip og laver en yndig blomst til at tage paa. Chäffer kommer til aftente, han har en rede paaskeæg med til mor fra hans kone, de skal til Sverrie i pasken. Strikker [?xxres?] stykke.