Fredag den 1. December

Vækuret ringer 1 time for sent, saa fortæller jeg mor Bock, at jeg har haft næseblod, hun synes, at det er farligt at cykle oven paa saadan en omgang, og det er det virkeligt ogsaa. Henning er ikke i skole og Stoffer er rigtigt i sit es mellem 7 piger, han holder paa, at jeg skulde have en permanent bølgning, mit hår sidder ellers meget godt. Far og mor skal til middag paa d.A’ngleterre, Estisk forening I think. Tage er her til middag, han har en meget fin rom med ”Negritta”. [Negrita]Jeg lader som om, jeg taler i telefonen og aftaler stevnemøde med ”Kurt”, gaar hen til vandtaarnet og tilbage, en dreng paa c. 16 aar vil følge mig hjem, han beder om ”et lille godnatkys”, da jeg kommer ind beretter jeg om det skrekkeligt skete [?], da jeg er nede at vaske mig kommer f. og m. hjem, de er forarge [forargede] over at jeg ikke er i seng kl. 2.

Lørdag den 9. December

Har ikke læst et suk til i dag. Faar mg+ i dansk og aritmetik. Inger venter paa mig medens jeg skriver geometri af. Eri faar en flaske neglelak af mig, og jeg en læbestift af hende. Konsul Rüdiger har indstillet far til polsk officer og det polske røde kors. Organisten gaar rundt og sælger juleblade, saa vi køber Blæksprutten, den har som sædvanlig faaet en god kritik, men er egentlig ikke særlig sjov. ⊥ er meget sød, men saa bliver ⊥ muggen og siger ingenting. Baade far og mor er nervøse. Jeg begynder, at reppetere engelsk, men saa faar jeg til gengeld ikke læst noget andet til Mandag. Inger B. er her at lave kontorarbejde. Mor er i Nationaltidenden sammen med oberstinde Fock og fru Bock. Mor og jeg lægger dej til brune kager, saa nu er det snart Jul. Lilly har bald,[bal] Inger er med og kommer først hjem 11½ [?]