Jeg er temmelig tidligt oppe at ortne mit værelse og meget andet, jeg kan ikke finde et gavekort paa 10 kr og ser telegrammerne efter, jeg finder det i en æske. Der kommer en naal fra Ellen Vestergaard, Hastrupvig kommer til frokost, vi faar levninger. Taarnby komunes lærere er her at se kirken og høre foredrag. Det blæser. Jeg sætter de forskellige ting paa plads. Jeg er ikke særlig trær, men lægger mig alligevel at sove middagssøvn da jeg skal være sent oppe i aften og ikke faldt i søvn før kl 5. i morges. Jeg vækkes ved 5 tiden og har saa 20 minutter at gøre mig i stand i og spise. Vi er paa Astoria at hente faster og onkel, saa er vi i Paladium at se den ”Tossede Alder,”, det er et yndigt, morsomt og rørende stykke. Bagefter er vi igen paa Astoria at ortne os og spise teater snitter. Faster og Onkel køre os hjem, vi faar rombudding, vi har været paa banegaarden at købe slik og vindruer. De gaar kl 1½.
Tag-arkiv: Astoria
Fredag den 1. September 1939
Læser ikke morgenavisen for 1. gang i lang tid, da jeg ikke tror at der er noget, da jeg kommer paa skolen faar jeg at vide at krigsløbesedlerne er sendt ud, vi følger nu begivenhederne time for time, i Rosenholms time læser vi aviser og er ovre paa teknisk skole at se hospitals forberedelserne, vi gaar over paa hjørnet at høre radio uden lov, Inger og jeg gaar dog hjem efter 20 minutters forløb og faar en skrækkelig overhaling af mor Bork, 1/4 time senere kommer de andre, de bliver sendt til overlæren der til ”mors” store skuffelse ikke gør noget, Kolby siger at vi ikke maa gøre det mere, men at han vilde have gjort det samme. Vi faar fri fra latin, jeg ortner mit værelse til faster og onkel kommer, de er her lidt, og saa kører vi til Kollesgaard, [Køllesgaard, Humlebæk]der bliver vi farvefilmet og fotograferet paa kryds og tværs, som spiser vi en herlig middag og sidder hele aftenen og delvis snakker hyggeligt, Polen og hører radio, vi kører hjem i det pragtfuldeste maaneskind og hører pressen der er vældig spændende, 12 flyvere er skudt ned, Varsava og 6 andre polske byer bombarderet o.s.v. Paa raadhuspladsen er der meget tæt, vi kører hen til hotel Astoria hvor Englands Tysklandspresse bor, vi ser red. for Dayli Telegraph. Faster giver mig 2 paar strømper, jeg ryger cigaretter med negotinfilter. Tager har ringet 3 gange og Gunnar 1, saa vi beslutter at tage hjem, Christensen og Lundorf er kommet.
Tage sidder og venter, vi drikker aftenkaffe i havestuen, faster og onkel bliver et paar timer, saa mener de at vi skal være alene med Tage. Vi ved at 7 underlæger er indkaldt men vi ved ikke hvem. Vi mobiliserer 6 aargange. Tage tror ikke at der er fare. Far har i dag været til Riedegers 10 aars jubilæum i Danmark, de har siddet ved radioen uopladelig i mange døgn, der er politivagt ved dem. Far kører Tage til Heimdal, jeg gaar i seng 2,30 og kan kun sove daarligt, drømmer at vi slaas hele tiden.
Lørdag den 22. Juni 1940
Jeg fodrer høns og bærer spande ud – uha – saa sætter jeg gardiner op i kontoret, det er de nye røde, der kommer kirchstænger, jeg lader manden gaa uden at sætte dem op, det giver mor mig en farlig skidebalde for, men saa sætter jeg dem selv op og tjener en 1kr. Jeg ordner mit værelse og sætter blomster ind i hele huset. Flyglet bliver stemt. Jeg skriver brev til ⊥ hver dag. Strikker på natsokken. Jeg bager en flot lagkage paa egen haand. Solsorteungerne i anlæget flyver fra reden. Jeg gaar ad gl. k. [Gammel Kirkevej] vej til Kastrup efter W. cykle, jeg moder Stovning, [Støvring?] Trille og Birgit Bach, hun siger, at da jeg skal være mat, skal jeg ikke op til nogen prøve, det er dejligt. Inger B. er her med jordbær. Mit værelse er stangflot, jeg sætter roser i vand.
Faster ringer og vi er i kino at se ”Det udødelige hjerte” godt med ægte tysk mentalitet. Flere gange kommer fasters og mors lidenskaber i kog og jeg er bange for, at de skal komme op at skændes. Vi er bagefter i freskatti – hyggeligt. Mor og jeg gaar hjem fra englandsvej – dejlig måneskinstur, gid det var ⊥. Vi ser på antikviteter og sølv. Er paa Astoria, der bor alle de tyske damer.
Søndag den 1. september
Jeg sover længe. I. er i plads allerede nu. Jeg er helt fantastisk fore. i ⊥. vi kalumbinek [?], saa kommer mor, men hun ser heldigvis ikke noget. Jeg læser lektier. Far er i byen.
Da han kommer hjem, er han helt hvid og syg. Vi har det hyggeligt paa ⊥ værelse, nu rejser Kr. jo i dag. Han har været her i 3 aar, da han kom her, var han gymnasjast som jeg. I dag er det et aar siden, at krigen udbrød og ⊥ flyttede herud. Der er sket meget siden den dag. Da var vi ogsaa sammen med faster og onkel. Vi spiser en herlig middag paa Astoria, den er vældig god og de er søde. Jeg træder forkert paa mit venstre ben, det plejer, at være det højre. Saa er vi i det Nye Teater at se Max Hansen i Axel i den 7. Himmel. Vi sidder paa orkesterpladsen og jeg faar en fænomenal æske chokolade. Der er ingen handling i det, men det er hylende grint- og frækt. Han er kulkoks Jane og smittebærer. Der er ravende mørkt i København, saa Onkel gaar med lygte. Da vi kommer ud til Englandsvej gaar vi hjem, jeg træder forkert mindst 20 gange.
Gid jeg kunne sove til kl 9 i morgen, jeg har jo daarligt ben, men det trækker fra. Jeg aflægger et meget livligt referat til I. og gaar i seng. Vi lægger ikke mærke til at W. er væk. Jeg skulde ha’ været til Alsang.