Søndag d. 6. November

Kommer lige til prædikenen Derefter ortner jeg mit værelse. Tage og Gunnar kommer til middag. Læser aviser, spiser æbler og slik. Far gaar en tur og køber brød med hjem, men vi har lige bagt en masse. Gunnar var til fødselsdag hos Schäffers i aftes, derom drejer samtalen sig indtil Inger Ranshold ringer og bestiller bryllup, Gunnar er revnende ligeglad. Det er Schäffers fødselsdag i dag. Det regner og er koldt, vi taler om at gaa en tur, men det bliver ikke til noget. Missen er inde, men den sover det meste af tiden. Vi er ovre i kirken. Der er 3 bryllupper i dag. Mor spiller. Jeg skal ikke læse leksier til i morgen, da vi skal have terminsprøve i regning. Jeg er søvnig. efter aftensmaden tager jeg af bordet. Tage spørger til min karakterbog, nu skal han snart op til eksamen II b., saa er han læge den Glückspilz. Vi drikker allerede kaffe ved 9 tiden, derefter gaar jeg i seng. Tage og Gunnar driller hinanden om muligt endnu mere end sædvaneligt.

Leave a Reply