Er tidligt oppe, mor og jeg tager med bussen ind til København, vi f ortner en masse forretninger. 2 ure til urmager, køb af grøn viellabluse, [viyella] bytning af den røde skindpung hos Neye, vi er også oppe hos Binger og vi tænker paa at gaa paa Regensen, men saa gaar vi i Brasilko i stedet for, vi gaar længe og ser paa en masse forskelligt i magaseng, paa Amagerbrogade har vi ogsaa en masse indkøb, far er taget til Borup at holde foredrag da vi kommer hjem. Jeg bliver indviteret ud til Inger Fredag, men kan ikke da der er koncert. Jeg ortner mig godt og tager den grønne taftkjole paa, Inger kommer og henter mig kl. 7 1/4, kl. 7 1/2 møder vi Inge og Inga og saa gaar vi ned til Ove, først snakker vi, saa faar vi kaffe, jeg har Børge til bors. bagefter danses der, og saa leger vi blindebuk, Jørgen laver nogle tryllekunster og vi faar sodavand og frugt, derefter leg og saa snitter, Ove og en hel del andre følger os hjem.