Mandag den 6. Marts

Har det meget godt men er øm i maven, sover henad morgenstunden, faar havregryn, mælk og vermudt til frokost, læser ”Landmansliv” det meste af dagen, [formentlig: Fritz Reuter, Landmandsliv, 1928] den er meget drøj, bliver omtrent færdig med den, det er Ingers fødselsdag. Jeg lære de første af H. C. Andersens udvalgte digte.

Sover en ortenlig middagssøvn. Der er kort fra far, han skriver om bisonokser m.m. De sørger alle for at fede mig. Mor køber sovse og kartoffelskeer til Shäffers bryllup og træbakke fra Gunnar, samtidig køber hun en til Karens fødselsdag. Tage er herude, han er længe heroppe, han syr paa mit korstingsbroderi og tager tidligt hjem. Missen er heroppe, den faar frikadeller og sover her i nat. Ortner værelse, ellers kommer der ingen paa besøg. Fie gør rent her. Mor prøver en hat der skal syes paa hovedet af hende, den er af samme stof som hendes kjole. Mor er her meget, hun er forfærtelig sød, hun er bange for at jeg skal sulte, men hun behøver ikke at være bange.

Leave a Reply