Det er den sidste riktige tegnetime vi har, Lunn sir’ a’ min er go’. Vi skal op i geografi til eksamenen, vi gør os al mulig umage for at presse ud af lærerne, hvad vi skal op i, det lykkes delvis, men kun delvis. Skolen lukker kl. 2, saa vi slipper for gymnastik, nu tror jeg ærligttalt at det er paatide at begynde at læse til eksamen, men det gaar jo skidt aligevel. Hos Scheaffer har de ingen varme, saa babyen har blaafrosne fingre. Vi læser Tempo i timerne. Det er en kold fornøjelse at køre i sporvogn for tiden, der er ingen varme men gennemtræk. Jeg læser ”En kvinde i Nettet” Storbyens sjakaler jeg kan efterhaanden bedst lide kreminalromaner, men naar man har læst 10 erotiske, kan man melodonten. Pastor Lunn har en dejlig gramofon, vi er nede i Necolais værelse at høre en masse godt og sjovt, det vil vi til at gøre meget tidt. Jeg har kunstnerkittel og kun den paa nede hos ꓕ, Karen er forarget, men det rører ikke store aander, saa driller jeg hende med de soldater hun samler op paa gaden.